Fix me and you ♦ [1D] ♦

Hvad gør man lige, når man tager sin elskede kæreste gennem tre år i at dyrke sex med en anden? En uge før deres 3 års dag? July er ulykkelig. Men hvad nu hvis der er en helt speciel dreng, der har oplevet det samme som hende?


- Tak til Anna MV. for det smukke cover!

98Likes
175Kommentarer
7771Visninger
AA

12. Trip

”Hvad skal vi lave i aften?” Riley strakte sig i sofaen og kom med et højlydt gab.

”Se film og spise slik?” forslog jeg. ”Måske også pakke lidt ud” tilføjede jeg, og kiggede på de enkelte flyttekasser, der stadig stod rundt omkring. Jeg havde endelig fået min egen lejlighed, som Riley også var flyttet ind i nu, fordi jeg savnede selskab.

”Den er jeg med på! Jeg orker simpelthen ikke en skid i aften”

”Så jeg skal selv pakke kasserne ud?” spurgte jeg med et hævet øjenbryn. Hun så smilende på mig.

”Hvis du gider?”

”Dit fjols! Jeg vidste, det ville ende med, at jeg ville komme til at gøre det” sagde jeg med et grin. Nu da jeg ikke var deprimeret mere, var det igen mig, der var ryddelig og den der bestemte. Det var godt at få mig selv tilbage. Jeg var helt ovre Ryan, og jeg ville ikke se den idiot mere. Jeg kunne vidst kun give Niall, Louis og Riley den fortjeneste. Det var efterhånden tyve dage siden, vi havde været i Frankrig. Jeg skrev med dem engang i mellem, men de havde meget travlt for tiden. Det var jo også nu, deres karriere var på toppen.

”Så kan jeg tage ned i kiosken og købe en masse slik” sagde Riley glad.

”Ja, gør det! Ej, måske kan-” jeg blev afbrudt midt i min sætning af min ringetone, som var Take You af Justin Bieber. Jeg lod fingere glide over skærmen, så jeg modtog opkaldet.

”Hallo?” sagde jeg, udvidende om hvem der ringede.

”Hey July! Louis her!”

”Louis!” udbrød jeg. Det skal lige siges, jeg næsten ikke havde talt i telefon med nogen af dem.

”Hvad så July?” Louis grinede ind i røret.

”Det var da dig, der ringede” påpegede jeg med et grin.

”Ja, og det er der en grund til. Hør her July, jeg har virkelig brug for din hjælp!”

”Har du brug for min hjælp?” spurgte jeg med stemmen fuld af overraskelse. Hvorfor havde han dog brug for min hjælp? Han var en verdenskendt popstjerne, og så havde han brug for min hjælp? Havde han ikke folk til det?

”Ja, virkelig meget. Det er Niall..” Louis lød ked af det, da han stoppede med at tale.

”Niall? Er han okay?” spurgte jeg forvirret. 

”Det var dig, der fik Niall i godt humør igen, så jeg tænkte, om du ikke kunne prøve igen?”

”Hvad er han ked af?”

”Det er hende Rebecca. Du ved, hans ekskæreste?” spurgte han. Jeg nikkede, og svarede ja. ”Hun har igen såret ham. Han gav hende en chance til, fordi hun åbenbart fik ham bildt ind, at hun ikke havde udnyttet ham. Næste dag lægger hun an på en eller anden fyr”

”Seriøst?” sagde jeg lettere irriteret. ”Hvorfor troede han overhovedet på den tøs?”

”Jeg ved det virkelig ikke, July. Han har slet ikke ville høre på os eller snakke med os. Han er virkelig såret”

”Hvad vil du have, jeg skal gøre?” spurgte jeg, da jeg kom i tanke om, at han havde bedt om min hjælp.

”Jeg vil bede dig om at komme. Hertil Miami”

”Miami?” udbrød jeg. ”Er du sindssyg!? Jeg studerer, og arbejder kun på deltid. Det har jeg ikke penge til. Undskyld” sagde jeg i et mindre højrøstet tonefald. Jeg havde ikke penge til det. Til min overraskelse grinede Louis.

”July altså, troede du virkelig, at du selv skulle betale, når jeg inviterer dig herover? Du får da alt betalt!”

”Hvad? Nej! Det kan jeg ikke tage imod!” Hvor dyr var sådan en tur ikke lige?

”Jo, det vil jeg glædeligt betale for, når du vil hjælpe min bedsteven. Vil du ikke nok July? Han har virkelig brug for en, der forstår ham. Han savner dig også sådan. Du er lige den rette” Louis lød så ked af det, at jeg ikke kunne sige nej. Selvfølgelig ville jeg hjælpe ham.

”Okay, jeg gør det”

I flere timer havde jeg siddet i et fly på vej til Miami, og nu sad jeg i en bil på vej hen til drengenes hotel klokken fire om morgenen. En af deres bodyguards var kommet efter mig i lufthavnen. Louis havde bedt mig om at tage af sted med det samme, da det var fredag aften/nat, for så kunne jeg blive der hele weekenden. Jeg havde derfor ilet til lufthavnen og købt en billet til Miami. Riley måtte derfor selv klare flyttekasserne og købe slik. Jeg havde kun sovet meget lidt i flyet, da jeg havde været for spændt til at sove. Generelt var jeg ikke særlig god til at sove i fly.

Da vi var ved at nærme os et hotel med en helt masse piger udenfor, der skreg, selvom klokken kun var seks om morgenen her i Miami, vidste jeg, at det var det hotel, drengene boede på. Skulle jeg virkelig igennem alt det? Jeg skævede lidt til bodyguarden, der sad bag rattet, og der mindst var dobbelt så stor som mig.

”Hvordan kommer vi ind?” spurgte jeg forsigtigt om. Helt uventet vendte han sig om og sendte mig et stort smil. Akavet smilede jeg igen, men jeg regnede med, at det blev til en eller anden grim grimasse, da han grinede lidt af mig.

”Vi tager bagindgangen. Der vil også være piger, men Paul vil komme ud og hjælpe” forklarede han med et smil. Jeg nikkede stille, og tog min mobil frem og skrev en besked til Louis:

Hey Lou. Er der om 2 min. Vi kommer ind af bagindgangen. Er I oppe? xx

Jeg blev nervøs, da vi kom tættere og tættere på hotellet. Hvad lavede alle de piger oppe så tidligt? Jeg forstod dem virkelig ikke. Men det der gjorde mig mest ked af det, var at klokken ville være 11 nu i London. London var fem timer foran Miami. Hold da op, jeg savnede min søvn lige nu. Det var virkelig en af de ting, man ikke skulle ødelægge for mig. Det var typisk det, der gjorde mig i rigtig dårligt humør.

En besked tikkede ind, og jeg tjekkede den:

Lyder godt! Ja, vi er oppe. Alle er meget trætte, men jeg har bildt dem ind, at vi skal til et interview her om en time. Haha! Tænk de troede på det! Glæder mig til at se dig xx

Gud, hvor var det typisk Louis. Stakkels drenge!

”Så er vi her. Jeg kommer og åbner din dør. Gå ikke ud før” bodyguarden beordrede mig det med et smil, og trådte derefter ud. Lidt efter blev min dør åbnet, og jeg hørte som det første en masse piger snakke. Ingen havde vidst lagt mærke til, at vi lige kom. Perfekt.

Jeg trådte ud, og der lagde sig en hånd på min ryg, der førte mig ind. Vi kom ind i lobbyen, som var smuk pyntet i en masse basis farver. Både gulv, vægge og loft var af marmor. Hold da helt op! Det kunne ikke være andet end fem stjernet. Der var et lille bassin med et springvand ude midt i det hele. Jeg kunne slet ikke beskrive alt det her.

”Skal jeg følge dig derop?” spurgte en mand mig, som jeg umiddelbart ikke kunne genkende, da han så min forvirring, præsenterede han sig som Paul. Derfor fulgte jeg med ham. Helt forkert kunne det ikke være, da han også havde min pakket sportstaske i hånden. Jeg fik ham til at tage trapperne med mig, da jeg nægtede elevatoren. Han havde set lidt opgivende på mig, men havde godtaget det. Faktisk var det lidt vildt, at der overhovedet var en trappe, gæsterne måtte benytte. Jeg havde flere gange oplevet, at der kun var elevatorer på dyre hoteller. Det var så irriterende.

”Her er det! Skal jeg følge dig ind?” spurgte han høfligt. Følge mig ind? Jeg var lige ved at smide en smart bemærkning, men jeg besluttede mig for at være sød, da han havde stået så tidligt op for Louis’ skyld.

”Nej tak. Jeg skriver lige til Louis. Tak for hjælpen” sagde jeg høflig og smilede til ham. Han sendte mig et smil og gik sin vej. Jeg tog min mobil frem og skrev til Louis igen:

Står ude foran jeres hoteldør xo

Lidt efter - jeg havde ikke ventet længe - kom der en besked fra ham:

Kommer nu xx

Døren gik stille op, og Louis’ hoved stak frem. Han satte en finger foran sin mund, for at vise jeg skulle være helt stille. Han vinkede mig ind, og jeg tog lydløst mine sko og min jakke af, hvorefter jeg stillede min sportstaske på gulvet. Da jeg var færdig, tog han min hånd og tog mig med ind i et stort rum møbleret med fjernsyn, sofaer, videospil og diverse pynteting. Sofaen med ryggen til mig sad en lyshåret fyr, som jeg havde meget nemt ved at genkende. Han bemærkede ingenting, men de tre andre drenge så til gengæld meget forvirret på Louis og jeg, men Louis fik vist dem med nogle håndbevægelser, at de skulle lade som ingenting, hvilket de straks gjorde med det samme. Harry fangede mit blik og smilede. Han var den eneste, jeg lige kunne huske navnet på af de tre. Egentlig var det lidt dårligt af mig. Men den anden brunhåret var da Liam, ikke? 

♦---------------------♦

Undskyld ventetiden!

Har været i sommerhus, hvor der intet internet var, så har ingen mulighed haft til at publicere det. 

Så er July heldigvis tilbage ved drengene! Gav vide hvad der sker?

Jeg ved ikke, hvornår næste kapitel kommer, da jeg skal arbejde de næste to uger og derefter til Italien. Vi får se! ;)

Igen, tusind tak for likes og favoritlister!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...