Fix me and you ♦ [1D] ♦

Hvad gør man lige, når man tager sin elskede kæreste gennem tre år i at dyrke sex med en anden? En uge før deres 3 års dag? July er ulykkelig. Men hvad nu hvis der er en helt speciel dreng, der har oplevet det samme som hende?


- Tak til Anna MV. for det smukke cover!

98Likes
175Kommentarer
7770Visninger
AA

6. Together

”Så July, nu kommer de” sagde Riley begejstret og vinkede mig hen til hende. I stedet så jeg på hende med dræbende øjne, og havde nu slet ikke tænkt mig at fjerne mig fra denne bænk. Jeg hyggede mig med kineserne. Jeg kunne selvfølgelig med det samme gætte, at det var dem fra restauranten, Riley skulle mødes med. Riley havde også talt en del om dem, men jeg var sådan koblet fra, da hun begyndte. Hun havde virkelig en ting for at tale om totalt ligegyldige ting. Selv hvis de var vigtige, gjorde hun dem kedelige. Hun snakkede og snakkede bare. Hun gentog specielt sig selv en del.

Ham den brunhårede kom gående med lange og glade skridt, imens den blonde gik med hænderne i lommerne og fulgte forsigtigt med ham. Hvad var det nu, de hed?

”Hej Riley” sagde han, da de kom herhen. Jeg blev stadig siddende, imens jeg studerede mine sko. Mine sorte converse var ved at blive en tand for slidte. Det var lidt noget lort. Men jeg var en af de piger, der havde masser af sko.

”Louis” sagde Riley glad. Nå, det var det, han hed! Jeg havde fuldstændig glemt det. Jeg kunne høre, hvor meget Riley smilede lige nu, da hun sagde et eller andet om, at det var godt at se dem igen. Ja, juhuu! Nu var det jo slet ikke fordi, vi kun havde snakket med dem, eller Riley havde, i en times tid. Nu skulle hun da ikke blive for desperat.

”July” lød det irettesættende fra hende to sekunder senere. Med et suk rejste jeg mig op og slæbte mig hen til dem.

”Halløj” mumlede jeg. Louis rakte hånden frem mod mig, og jeg tog den modvilligt og rystede den. ”Hej July. Det her er Niall. I fik vidst ikke rigtig hilst på hinanden sidste gang” sagde han og skubbede lidt til Niall, som løftede sit hoved. Jeg så lige ind i hans Rayban solbriller, som var helt tonede. Han så det samme ved mig. Lige ind i mine tonede solbriller, som var Pilot. Jeg ville have smilt. Det ville jeg virkelig. Jeg prøvede endda. Men det kunne ikke komme over mine læber. Han var ellers pæn. Hvis det ikke havde været for hans følelseskolde ansigtsudtryk. Jeg tog mig selv i at ønske at komme til at se hans øjne. Hvorfor så lige det? Jeg var færdig med fyrer og deres lort.

Riley og Louis ventede åbenbart på, at vi ville sige noget til hinanden. Men ingen af os sagde et ord. Jeg havde ikke engang overvejet det, før de begge to bare overbegloede os.

”Øh ja” sagde Riley akavet. ”Skal vi komme af sted?” Louis nikkede, og vi begyndte at gå. Niall og jeg gik bagved dem, men ved siden af hinanden. Vi sagde intet til hinanden. Jeg havde slet ikke lyst til at tale.

”Ej, det er da løgn” mumlede jeg. Vi stod udenfor Louvre ved den der store glaspyramide. Bygningen omkring os lignede et kæmpe palads. Det var meget flot. Der var fyldt med mennesker alle steder. Selvom der åbenbart var lukket.. Det var der vidst mange mennesker, der ikke havde tjekket på internettet, inden de var kommet her. Hvor åndssvagt var det ikke lige? Louvre var lukket om tirsdagen. Halleluja.

”Ej, helt ærligt! Kunne I ikke have tjekket det?” sagde Niall irriteret.

”Ja, så havde vi ikke gået så langt for ingenting” mumlede jeg og skulede til Riley.

”Nu siger I noget!” udbrød Riley. ”Men det er kun for at brokke sig, selvfølgelig” sagde hun surt og lagde armene over kros. Louis lænede sig over mod hende, og hviskede noget i hendes øre. Jeg opfangede få ord; noget med ”Taler” ”I det mindste” og ”Godt”.

”Hvad skal vi så?” spurgte Louis efter han havde fjernet sig fra Rileys øre. ”Uh, jeg har en god idé!” udbrød han.

”Må vi høre?” spurgte Riley smilende.

”Vi skal tage i Paris Zoo. Det skulle være ret cool og ikke så langt herfra” forklarede Louis stolt. Niall og jeg stønnede på samme tid af irritation. En zoologisk have? Hvor gamle er vi ikke lige?

”Helt ærligt!”

”Hvorfor skal I bestemme?””

”Det er da så åndssvagt!”

”Jeg gider ikke”

”Jeg nægter”

”Gå og glo på dyr? Nej tak”

”Spild af tid”

”Jeg har bedre ting at give mig til” Niall og jeg brokkede os i munden på hinanden. Riley og Louis stod og så på os med øjenbrynene helt oppe i deres pander.

”I det mindste siger de da noget” sagde Riley optimistisk til Louis, og klappede hænderne sammen. ”Lad os komme af sted” Niall og jeg sukkede samtidig højlydt og fulgte igen efter dem.

Niall, Louis og jeg hang over gelænderet, imens vi kiggede ned til isbjørnene. Der var vand lige under os. En af isbjørnene badede og resten lå bare forskellige steder i deres polarklima. Det var ikke specielt spændende, men de var nu meget søde. Især de to små unger der rendte rundt og legede.

Riley ville finde et toilet, så vi ventede på hende. Der ville nok gå et stykke tid, da alt stod på fransk. Så held og lykke til Riley.

”Jeg tror, jeg vil hen og se på pingvinerne” sagde Louis pludselig. ”Vil I med?” tilføjede han med et smil. Jeg kiggede hen på ham og rystede på hovedet.

”Jeg bliver bare her. Jeg har set pingviner før” sagde jeg med et smil. Han sendte et grin til mig og kiggede så hen på Niall.

”Jeg bliver også bare her” sagde han. Louis nikkede og begyndte at bevæge sig hen mod pingvinerne.

”Jeg er snart tilbage. Vent her!”

Niall og jeg vendte tilbage til isbjørnene. Jeg folede mine hænder over gelænderet. Vi havde allerede set en del herinde, men vi manglede også stadig en del. Det var en stor dyrepark. Jeg ville nu gerne se girafferne. Jeg var sikker på, at der var et eller andet spændende ved franske giraffer.

”Hvor tror du girafferne er?” spurgte jeg. Niall vendte hovedet og hævede et øjenbryn, som man kunne ane bag solbrillerne.

”Girafferne?” sagde han overrasket. Jeg nikkede ivrigt.

”Ja, jeg vil vildt gerne se dem” sagde jeg og sendte ham et smil. Smilet var for en gangs skyld ægte. Niall så tænkende på mig.

”De er nok ikke her omring, da det er polarområdet. Måske er det tæt på. Skal vi kigge?” spurgte han med et stort smil.

”Hvad med Louis og Riley?” spurgte jeg.

”Det tager nok ikke så lang tid” sagde han og smilede. Vi rettede os op og kiggede rundt på skiltene.

”Jeg tror vi skal den vej” jeg pegede på et rødligt skilt med en giraf på. Hvis det ikke var den vej, var der et eller andet galt med det her sted.

”Helt sikkert!” vi begyndte at gå.

”Fuck” mumlede jeg.

”Ja, det er lidt noget lort” Niall nikkede enigt. Niall og jeg havde været hende ved girafferne og set dem. De var nogle meget smukke dyr. Vi ville så gå tilbage, men var faret vild, da vi begge var sikre på, vi kunne tage en genvej. Nu var vi endt ved nogle murmeldyr. De var helt vildt nuttet, men det var ikke her, vi skulle hen.

”Måske skal vi spørge nogen?” spurgte jeg.

”Jeg tror ikke, jeg kan spørge om vej på fransk. Det er ikke lige min stærke side, må jeg indrømme” sagde Niall og kiggede spørgende på mig.

”Nej, det kan jeg heller ikke” sukkede jeg. ”Måske skal vi gå den der vej. Jeg tror, vi har været der før” sagde jeg. Ja, det var bare noget, jeg sagde. Vi havde squ ikke været der før.

”Okay, lad os det”

Efter et kvarter var vi kommet hen til isbjørnene. Vi havde været forbi utalige dyr. Blandt andet løverne og ulvene. Vi fik begge taget billeder, så det brugt vi også lidt tid på.

”Burde de ikke være her?” spurgte Niall overrasket, da der ikke var skyggen af hverken Riley eller Louis.

”Jo” svarede jeg kort. Hvorfor var de her ikke? ”Hvor lang tid har vi været væk?” spurgte jeg.

For fem minutter siden

Rileys synsvinkel

Jeg kom nynnende tilbage fra toilettet, da jeg opdagede, at ingen jeg kendte var til at se. De havde jo alle stået og kigget på isbjørne? Hvorfor kunne de ikke vente, når jeg lige skulle på toilet?

Jeg kunne mærke, hvor irriteret jeg blev. Panikken begyndte også langsomt at hale ind på mig. Hvad skulle jeg gøre? Det var omkring fem minutter siden, jeg var gået. Nu var jeg tilbage, og de var alle skredet. Måske ville de snart komme tilbage? Hvis jeg nu vendte fem minutter, og så begyndte at lede efter dem her i området?

Allerede efter to minutter måtte jeg give op med at vente. Jeg rejste mig og begyndte at kigge mig omkring. Jeg kom længere og længere væk. De skulle også bare skride! Jeg håbede fandeme ikke, det var en form for en eller anden joke..

Louis Tomlinsons synvinkel

”Hvor er de henne?” mumlede jeg, da jeg var kommet tilbage fra pingvinerne. Hverken Niall eller July var til at se. De havde jo lige stået her og set på isbjørne? Det var kun ti minutter, jeg havde været væk. Kunne de virkelig bare være skredet? Nej, det troede jeg ikke på. Måske ville de også se på et eller andet. De ville nok komme om lidt. Men måske skulle jeg lige kigge lidt i området. Bare for en sikkerhedsskyld.

Nutiden igen

Julys synsvinkel

”Nå” sagde jeg tøvende. ”Skal vi lede efter dem?”

Niall trak på skuldrene. ”Ja, måske bare lige her i området?” sagde han. Jeg nikkede og tog solbrillerne af for at gnide mig i øjnene. Jeg havde stadig ikke make-up på, så jeg kunne gnide alt det jeg havde lyst til uden at gøre nogen skade. Jeg tog dem på igen og kløede mig i håret med et suk.

”Lad os gå i gang!”

 

-----------------------------------------

Tusind tak til dem der har liket den og sat den på favoritlisten! Det er virkelig fedt! ;)

Det ville være dejligt, hvis I ville kommentere den og skrive hvis I synes om den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...