Fix me and you ♦ [1D] ♦

Hvad gør man lige, når man tager sin elskede kæreste gennem tre år i at dyrke sex med en anden? En uge før deres 3 års dag? July er ulykkelig. Men hvad nu hvis der er en helt speciel dreng, der har oplevet det samme som hende?


- Tak til Anna MV. for det smukke cover!

99Likes
175Kommentarer
8075Visninger
AA

4. Out of town

”Endelig!” stønnede jeg, da vi kom ind ad døren på vores hotelværelse. Vi havde nu famlet os vej i over to timer. Spild af tid. Mine fødder var ømme og jeg var bare helt vildt træt. 

Hotelværelset var enkelt og elegant. Bortset fra rosenbladene der var spredt udover hele spisebordet med levende lys. Før jeg nåede at kommentere det, løb Riley forbi mig, og pustede alle lysene ud og samlede rosenbladene i en bunke, hvorefter hun åbnede det nærmeste vindue og smed dem ud.

”Bliv her!” beordrede hun, før hun løb ind i et andet rum. Jeg stod tilbage med åben mund og tårer i øjenkrogende indenunder mine solbriller. Fuck alt det her kærlighedslort. Hun kom tilbage med en kurv fyldt af et eller andet, rødligt kunne jeg ane, før det hele røg ud ad vinduet.

”Pyha” prustede hun og tog hænderne i siden. ”Så kan du gå ind på værelset” sagde hun og tørrede sig dramatisk over panden.

”Tak” mumlede jeg. Jeg tvang et smil frem, før jeg tog min ene taske over skulderen og trak min kuffert med mig. Jeg kom ind til et stort soveværelse. Der var en stor himmelseng midt ude i det hele, hvorpå der lå hvidt sengetøj. Der var sjovt nok intet sengetæppe over. Der var et stor skab op af den ene væg i venstre side. Det var malet helt himmelblåt. Et kridthvidt sminkebord stod i venstre side af rummet, hvor en balkon ud mod havet var. Det var et super smukt værelse.

Jeg åbnede min kuffert, og rev en hættetrøje ud og et par shorts. Derefter åbnede jeg en dør, som jeg satsede på, var ud til badeværelset. Jeg var heldig. Sukkende stillede jeg mig foran spejlet og gloede på mig selv, inden jeg tog mine solbriller af. Jeg var lige ved at hoppe væk fra spejlet. Jeg lignede rent ud sagt lort. Mine øjne var røde og hævet. Der var mascararester rundt om mine øjne. Hvorfor havde jeg overhovedet taget det på? Jeg fjernede blikket fra spejlet igen og sukkede. Jeg bed mig i læben for at holde tårerne inde. Der skulle ingenting til, før de trillede ned ad mine kinder.

Udmattet tændte jeg for vandhanen og bukkede mig forover for at vaske mit forgrædte ansigt. Bagefter tog jeg et af de kridhvide håndklæder og tørrede mit ansigt med en langsom bevægelse. I stedet for at kigge om det var bedre i spejlet, vendte jeg ryggen til og begyndte at tage mit tøj af. Jeg udskiftede det med hættetrøjen og shortstene. Lige efter gik jeg ud fra badeværelset, smed tøjet på gulvet, trak de himmelblå gardiner for og begav mig under dynen. Jeg var ligeglad med klokken. Jeg skulle sove. Jeg ville græde i fred. Tude over hvor meget jeg savnede Ryan. Hvor dum og klam jeg følte mig. Jeg følte mig virkelig, virkelig udnyttet.

 

Rileys synsvinkel

Jeg listede ind på vores værelse. July lå allerede i sengen og sov. Hun lå på hendes højre side med let åben mund. Det var godt, hun sov. Hun trængte bare til at komme væk fra den virkelige verden. Hun havde virkelig ikke fortjent det her. Ryan var et fjols. Det havde jeg nu også altid sagt. Jeg havde aldrig kunnet lide ham. Bare det at han havde huller i ørerene! Ej, jeg kunne ikke tage det. Jeg havde aldrig fattet, at de faktisk havde været sammen i snart tre år.

July vendte sig pludselig med et suk hen på ryggen med armen henover sit ansigt. Hun mumlede et eller andet volapyk og smaskede så lidt. Jeg smilede af hende, og tog den ene dyne og hovedpude fra sengen. Jeg tænkte, at det ville være bedst, hvis jeg sov i stuen. Jeg tog en T-shirt fra min kuffert og trak den over hovedet efter jeg havde taget alt andet tøj af undtaget mine underbukser. Så gik jeg på toilet, hvor jeg fik børstet den dårlige ånde væk.

July og jeg havde faktisk byttet roller lige i øjeblikket. Jeg plejede aldrig at bestemme så meget, og være så kommanderende. Det ville July aldrig give mig lov til. Men nu var hun bare ligeglad. Det gjorde ondt at se. Jeg begyndte at savne den gamle July. At se hende så sårbar var så forkert.

Jeg sukkede, inden jeg listede ind i stuen. Jeg smed mig på den bløde sofa og tændte tv’et. Klokken var kun 19, så jeg ville glo lidt fransk tv, inden jeg ville sove.

Julys synsvinkel

”Nej, det gider jeg ikke!” mumlede jeg. Riley kiggede opgivende på dig.

”Jo, du gider så! Sådan er det. Bum” sagde hun og gik ud fra soveværelset. Jeg havde sovet hele natten, dagen og derefter den næste nat væk, og det var nu en helt splinter ny dag.  Riley ville have mig i hotellets indendørs pool for at få mig frisket lidt op. Du spilder vores tid, havde hun sagt.

Jeg rejste mig fra sengen, og fandt min bikini frem. Riley havde pakket alt vores tøj ud i skabet. Hun må have kedet sig en del. Jeg tog den på ude på badeværelset. Da mit blik fandt mit eget i spejlet, begyndte tårerne at snige sig frem igen. Mine øjne var stadig hævet og helt røde. Jeg måtte have grædt i søvne. Jeg følte mig stadig herre træt.

Jeg tog en dyb indånding, inden jeg redte mit filtrede blonde hår igennem og derefter stak jeg min tandbørste i munden og børstede mine tænder grundigt, eftersom jeg ikke havde fået gjort det i går. Derefter tog jeg hotellets morgenkåbe på, mine solbriller på og så gik jeg ud til Riley. Hun nikkede anerkendende, da jeg kom ud.

”Godt! Så er vi gået!” sagde hun med en unødvendig begejstring.

Riley var stolt. Hun havde fået mig med ud at spise. En fin restaurant inde i Paris. Det var heldigvis dagen efter Valentines dag. Jeg ville ikke kunne have holdt ud at sidde der, hvis det var. De fleste restauranter havde allerede fået fjernet hjerterne og alt pyntet. Riley gjorde også alt for at finde en, hvor der ingen pynt var tilbage. Det var jeg alligevel meget taknemlig over. Ellers var det en fin lille og hyggelig restaurant. Vi sad udenfor øverst oppe på en slags tagterrasse. Der var gasvarmere her til at holde os varme. Det var jo ikke ligefrem sommer. Det var rigtig flot med lys fra huse og diverse henover hele Paris. Aftenhimlen var helt mørk, og det var smukt at se på. Der hang lys henover os og der var levende lys på bordene. Det var virkelig hyggeligt og ikke mindst meget romantisk. Så romantisk at jeg var tæt på at tude. Jeg følte mig helt vildt latterligt.

Riley kunne straks mærke mit humør falde igen. Hun havde et medliden udtryk i ansigtet. Jeg hadede det. Kunne hun ikke bare lade som ingenting? Men hun kendte mig så godt, og hun vidste, hvordan hun skulle være overfor mig. Også når jeg var meget deprimerende og havde nemt ved at tude. Hun havde endda respekteret, jeg stadig havde mine solbriller på, selvom det var mørkt. Mit tøj var i det mindste lidt mere elegant. Jeg havde taget mine yndlings bukser på, som var blå dip dye, en sort top og mørkeblå hoodie over. Mit hår var let krøllet, men make-up havde jeg intet gjort ud af. Overhovedet. Hvilket slet ikke lignede mig, da jeg altid plejede have det på, fordi jeg var så bleg. Men mine solbriller dækkede mine øjne, så det var perfekt. De var min nye bedsteven.

”Hvad vil du have?” spurgte Riley og sendte mig et smil, imens hun bladrede i menukortet. Jeg gjorde mit bedste for at smile tilbage, men det blev vist mere en underlig grimasse. Riley grinede af mig og rystede på hovedet.

”Hm.. Bare jeg kan være fri for snegle, så går det” sagde jeg stille.

”Jamen, det er deres specialitet” sagde hun og lød som om, hun var chokeret.  ”Ej, det skal jeg virkelig heller ikke have. Jeg tror, jeg tager suppe til forret.. Hmm.. og en lasagne til hovedret. Jordbæris til dessert” sagde hun og lukkede menukortet sammen. ”Hvad med dig?” spurgte hun, men jeg nåede ikke at svare, da tjeneren kom i det samme. Hun var en ung pige med smilehuller og sort langt hår.

”Har I bestemt jer?” spurgte hun med et smil. Vi nikkede begge, og Riley gentog sin bestilling.  ”Og et glas Fanta” tilføjede hun, imens pigen skriblede det ned på sin papirblok.

”Og hvad med dig?” hun så spørgende på mig. Jeg gloede en sidste gang ned i menukortet for at være helt sikker.

”Jeg skal have nachos med ekstra ost. Så skal jeg have en bøf med en bagt kartoffel, bearnaise sovs og en salat. Kan jeg få nogen pomfritter også?” spurgte jeg. Pigen nikkede forsigtigt. ”Godt. Så skal jeg have en bananasplit til dessert, tak” sluttede jeg med et smil og rakte pigen menukortet.

”Drikkevarer?”

”Jeg tager en Cola Zero, tak” sagde jeg høfligt og pigen smuttede. Jeg ignorerede Rileys mistroiske blik. ”Jeg er helt vildt sulten!” sagde jeg til mit forsvar og tog hænderne op foran mig. ”Jeg har jo bare sovet de sidste par dage” sagde jeg stille.

”Det er godt med en masse mad!” sagde hun hurtigt og sendte mig et stort smil, men for sent; jeg var allerede kommet i dårligt humør. Jeg savnede Ryan. Men jeg hadede ham ligeså meget. Tårerne pressede på, og jeg vendte hovedet væk. 

Rileys synsvinkel

July vendte hovedet væk og kiggede alle andre steder hen end på mig. Jeg vidste, at hun igen var blevet ked af det. Man skal sådan passe på, hvad man sagde til hende. Det var så synd for hende. Jeg vidste, hun hadede at være så sårbar. Men der var ikke så meget at gøre. Hvert fald ikke lige nu. Det var kun omkring seks dage siden bruddet. Det var ikke særlig lang tid for nogle, der havde været sammen i næsten tre år. July havde ikke engang tjekket sin mobil i de dage. Hun plejede at være så afhængig, og nu lå den bare gemt i hendes kuffert.

Imens vi ventede, lod jeg i stedet blikket glide imellem alle gæsterne. Et gammelt ægtepar sad henne i et hjørne og snakkede. To unge kvinder sad og fnisede for sig selv ved siden af. Der var ikke specielt mange mennesker her. Der var to unge fyre ved siden af os, som lige var ankommet. En brunhåret livlig fyr og en lyshåret ikke så livlig fyr. Den brunhåret snakkede lystigt, imens den lyshåret bare kiggede ned i bordet med sine solbriller på. Det mindede mig meget om vores situation her. Måske skulle jeg også prøve at få talens magi frem i July. Ikke fordi jeg regnede med, hun gad. 

”Nå, hvad synes du egentlig om hotellet?” spurgte jeg prøvende om. Det var et dumt spørgsmål, men et eller andet skulle jeg jo gøre for at få hende til at tale. July kiggede kort på mig, inden hun svarede.

”Det er helt fint” sagde hun stille. Jeg sukkede lydløst og nikkede interesseret. Det var sværere end, jeg havde regnet med. Men jeg var ikke alene. Den brunhåret fyr prøvede ihærdigt at få den lyshåret til at tale, men han fik ikke andet end nogen mumlende svar.

”Hvad synes du, vi skal lave i morgen?” spurgte jeg. Hun trak kort på skuldrene. Jeg gjorde alt for ikke at blive irriteret. Jeg vidste jo godt, at det ikke var med vilje. ”Hvem var du egentlig inde og se den der film med, som gik i biografen forleden? Var det ik- Nårh jo. Ej, det er jeg ked af, July!” udbrød jeg, da jeg kunne ane nogle tårer rende ned ad hendes kinder. Det var selvfølgelig Ryan. Jeg var virkelig dårlig til det her. At opmuntre folk var ikke lige min stærke side.. Desværre.

”Undskyld mig” mumlede hun og rejste sig med et sæt, imens hun tørrede sine kinder. Jeg sukkede opgivende og hvilede træt mit hoved i min hånd. Ud af øjenkrogen kunne jeg se ham den lyshåret rejse sig, og den mørkhåret som ville gå med, men fik afslag. Efter han var gået, udbrød den brunhåret en irriteret lyd. Et fnis slap ud af mine læber. Vi var vist i samme situation her..

Fyren kiggede over på mig og smilede. ”Kærestesorger?” spurgte han.

”Oh ja!” sagde jeg. 

♦----------------------♦

Så blev kapitel lidt længere. Håber det er bedre! 

Gad vide hvem de to lækre drenge er? Uh, det er da spændende

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...