Fix me and you ♦ [1D] ♦

Hvad gør man lige, når man tager sin elskede kæreste gennem tre år i at dyrke sex med en anden? En uge før deres 3 års dag? July er ulykkelig. Men hvad nu hvis der er en helt speciel dreng, der har oplevet det samme som hende?


- Tak til Anna MV. for det smukke cover!

98Likes
175Kommentarer
7914Visninger
AA

8. In the middle of nowhere..

”Øh venner?” sagde Louis lidt efter. Hans stemme var forsigtig og ret skræmt. Vi kiggede alle nysgerrigt på ham.

”Jeg er virkelig ked af at sige det her, men-” mere nåede han ikke at sige, før bilen pludselig holdt stille.

”Louis!” råbte vi alle sammen i kor.

”Det mener du virkelig ikke” sukkede Niall og begravede opgivende sit hoved i hænderne. ”Louis vi er ude i ingenting, og så har du ikke holdt øje med den blinkende knap lidt tidligere, så vi kunne nå at gøre noget?” mumlede han. Louis så skamfuldt på os, men kunne alligevel ikke lade være med at smile fjoget.

”Ups”

”Seriøst? Ups? Det er det eneste, du kan komme med, når vi sidder her i mørke ude i ingenting?” sagde jeg surt. Vi var fanget midt på en landevej. Der var ikke rigtig noget lys. Kun lidt i det fjerne, men det var ret langt væk. Det var også sådan en rigtig gammel bil, som Louis have lejet sig til. Han syntes den var stilet, men det var jo hans mening. Sandheden var at den var grim og lille.

”Ej, vi skal nok klare det” forsikrede Louis os med et smil. Vi sukkede alle sammen opgivende af ham.

”Hvad er klokken?” spurgte jeg. Louis kiggede på sin mobil.

”Den er ti minutter over fem”

”Nå, det kommer til at gå godt. Hvem har mobiler med?” spurgte Riley.

”Min er på hotellet” sagde Niall og smilede undskyldende.

”Samme er min” svarede jeg. Det var sandt. Jeg havde ikke rørt den siden bruddet med Ryan. Den lå slukket i min kuffert. Helt urørt.

”I er da også umulige” mumlede Riley. ”Hvor meget strøm har din mobil på sig, Louis?” hun kiggede spørgende hen på Louis, som tjekkede sin mobil og kiggede derefter op med et undskyldende smil.

”2 procent”

”Louis! Har du ikke opladet den i nat?” spurgte jeg opgivende. Louis rystede på hovedet.

”Jeg troede ikke, det var nødvendigt. Men jeg har en oplader med!” sagde han halvhøjt, og vi begyndte alle sammen at lyse lidt op. ”Men den kan ikke bruges i bilen” tilføjede han.  Vi sukkede alle sammen opgivende.

”Nå, men jeg har syv procent strøm på, og det kan vi bruge til at finde ud af, hvor vi er for det første” sagde Riley og fandt sin mobil. Hun trykkede på skærmen og kiggede lidt.

”Det ser ud til, vi skal gå omkring de fem kilometer, og så kommer vi til et motel” sagde Riley. ”Så kan vi overnatte der, og finde ud af hvad vi gør i morgen” vi nikkede os enige.

”Lad os det!” sagde Louis.

”Men skal vi ikke lige ringe til nogle?” spurgte Niall. Riley nikkede og kiggede ned på sin mobil. Hun så op på os med et flovt smil.

”Den er død”

”Helt ærligt! Kan den her dag blive meget værre? Jeg troede kendte havde flere mobiler! Hvorfor har I ikke flere med?” sagde jeg surt. Louis halv grinede af mig.

”July altså. Nu må du lige. Jeg gider da ikke have alle de mobiler med på ferie, vel?” sagde Louis og klappede sig grinende på knæet.

”Tag dig sammen” brummede jeg og steg ud ad bilen. ”Lad os dog gå hen til det lorte hotel”

”Ja tak. Jeg er røvsulten” mumlede Niall og steg ud.

”Du har jo spist det, vi havde med” sagde Riley og smilede en anelse til ham. Han så bare væk fra hende og kiggede på mig.

”Jeg har en Mars bar, vi kan dele?” tilbød jeg. Han nikkede ivrigt og tog imod det stykke, jeg rakte ham.

”Du gider squ da aldrig dele med mig!?” udbrød Riley irriteret.

”Hvorfor mon?” mumlede jeg og proppede chokoladestykket ind i munden. Ja, jeg var pisse irriteret og muggen. Jeg gad ikke gå flere kilometer til et eller andet motel. Jeg ville bare hen på mit hotel og ligge under min dyne og sove. Det var bare sådan en dårlig dag. Denne her ferie var bare skod. Ej, så dårlig var den ikke. Det var da altid noget, vi havde mødt Niall og Louis. De var virkelig skønne, også selvom Louis var en elendig billist og havde en virkelig dårlig retnings sans  Men sjov det var han! Niall sagde ikke så meget, men det var også ham, jeg mest kunne holde ud at være sammen med. Han var altid i sådan et humør, jeg kunne holde ud og omgås i. Vi havde begge kærestesorger, og det gjorde det bare lettere at være sammen. Så kunne vi begge være i dårligt humør, uden en af os brokkede sig over det. Det var virkelig bare rart.

”Okay, lad os lege en leg” forslog Louis, da vi alle sammen var fuldstændig stille, da vi vandrede af sted mod lysene i det fjerne.

”Hvilken leg?” mumlede Niall, og jeg kiggede afventende på Louis sammen med ham.

”Vi kan lege den der leg, hvor man skal sige, man ser en eller anden farve, og så skal de andre gætte det?” forslog Louis med et sjovt udtryk i ansigtet. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Den fra Bjørne brødrene?” spurgte jeg med et grin. Det var simpelthen så typisk Louis.

”Lad os prøve den!” sagde Riley optimistisk. Alt den optimisme! Hvor kom den lige fra? Hvordan kunne hun blive ved? Jeg var ved at få spat!

”Okay, jeg starter!” råbte Louis og så tænkende ud, lige indtil hans ansigt lyste op og han smilede. ”Den her bliver svær! Jeg ser noget rødligt..”

”Jeg er så træt” mumlede jeg og lænede mig op af Nialls skulder.

”Så er vi to” sagde han og kløede sig i håret. Vi stod i den snavsede reception og ventede på at få uddelt et værelse. Den gamle dame bag receptionen, prøvede at bilde os ind at alle værelserne var optaget. Yeah right, for dette hotel var da også helt vildt efterspurgt. Hun var da bare dum..

”Okay” sagde Louis højlydt. Han lød meget sur og opgivende. ”Så giv os dog bare et værelse, om jeg så skal betale overpris!” hans øjne lyste af træthed og irritation. Det var meget sent, og ingen af os orkede mere nu. Vi var alle smadret og i herre dårligt humør.

”Fint unge mand. Her er nøglen. I skal nok tage trapperne, da elevatoren er gået i stykker” sagde hun surt og rakte Louis en nøgle. Niall og jeg stønnede højlydt, da det med elevatoren blev sagt. Kunne denne dag blive meget værre? Nej, nej det kunne den ikke.

Vi kom ind på det lille værelse. Der var ikke andre farver end grå. Der var en enkelt seng og en dobbeltseng. Det var jo også vildt smart, altså. Der var flere brunlige pletter på gulvet og det så ud til, der ikke var gjort rent længe herinde. Gad vide om lagnerne og sengetøjet var skiftet? Bare tanken gav mig kvalme, men samtidig var jeg bare så træt, at jeg var tæt på at falde om. Så ja, dagen kunne godt blive værre..

Klokken var over midnat og vi havde travet i flere timer.

”Okay, bare jeg kan sove, så er jeg ligeglad hvor” sagde jeg og gabte. ”Tre i dobbeltsengen og en i enkeltsengen?” spurgte jeg. De andre nikkede sig enige.

”Hvem i hvilken?” spurgte Riley.

”Nu hvor jeg har betalt for det her lort, så vil jeg have enkeltsengen” sagde Louis og smilede skævt til os. Han tog sin jakke af og smed den. Han lagde sig ovenpå dynen på enkeltsengen og sukkede lettet.

”Bedre end forventet” mumlede han og vendte sig ind mod væggen. ”Godnat dudes!” mumlede han. Vi andre kiggede først på dobbeltsengen og derefter akavet på hinanden.

”Øh okay. Lad os gå i seng” sagde Riley og gik hen til sengen. Hun tog sine sko af og lagde sig helt ind mod væggen på sengen. Den nussede dobbeltseng stod ind mod den beskidte væg, og Niall og jeg nærmede os.

”Nå” mumlede jeg. ”Skal jeg ligge i midten?” spurgte jeg og tog min svedige jakke af. Jeg havde svedt en del, og måtte ikke lugte specielt godt. Men desværre skulle jeg ligge helt op af to mennesker. Jeg tog mine solbriller af, og lagde jeg mig til sidst i sengen ovenpå dynen med min sweatshirt fra tasken, som jeg lagde over mig. Efter Niall havde taget sin jakke af og sine solbriller, lagde han sig ved siden af mig og bevægede sig lidt for at finde en behaglig stilling.

”Man kan hvert fald ikke sige sengen er god” mumlede han. Jeg fnisede lidt af ham og studerede hans lukkede øjne. Hans øjenvipper hvilede på hans kinder, og det så vildt charmerende ud. Han var den mest nuttede og kønne dreng, jeg længe havde set. Det slog mig, at jeg egentlig aldrig havde set hans øjne. Lige pludselig mærkede jeg, hvor meget jeg ønskede at se dem. Jeg ville virkelig gerne se hans øjne. Jeg kunne kun forstille mig dem, og sådan jeg så dem for mig, var de helt fantastiske. Måske kunne jeg åbne hans øjenlåg? Jeg fnisede lydløst af mig selv. Gud, hvor måtte jeg være træt. 

♦-----------♦

Hvad sker der mon nu? Nu er de havnet på en gammelt hotel midt om natten... Uhh... 

Tusind tak for de 93 favoritlister og de 43 likes! Det er så fedt! I må meget gerne skrive en kommentar, så jeg ved, hvad I synes. Tusind tak! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...