Fix me and you ♦ [1D] ♦

Hvad gør man lige, når man tager sin elskede kæreste gennem tre år i at dyrke sex med en anden? En uge før deres 3 års dag? July er ulykkelig. Men hvad nu hvis der er en helt speciel dreng, der har oplevet det samme som hende?


- Tak til Anna MV. for det smukke cover!

99Likes
175Kommentarer
8096Visninger
AA

9. Embarrassed

Sjovt nok, og meget uventet, var jeg vågnet tidligere end alle de andre. Måske havde det noget at gøre med, at jeg havde sovet elendigt mast imellem Riley og Niall. Ikke mindst havde jeg svedt helt vildt og vågnet mindst en million gange, og nu stank jeg altså bare af sved. Det var derfor, jeg havde besluttet mig for at tage et bad. Bruseren var overraskende okay, da jeg havde regnet med at brusehovedet ville være fyldt med mug eller sådan noget. Men faktisk fungerede den ganske glimrende, og der kom endda dejlig varmt vand ud. Endnu mere overraskende var, at der også var rene håndklæder på det her lille grønne badeværelse. Det var godt nok grimt.

Jeg havde efterhånden stået under bruseren længe, men jeg følte ikke for at stå ud. Det var bare dejligt og afstressende.

Louis’ synsvinkel

Med halvlukkede øjne fik jeg mig bevæget ud på badeværelset. Jeg var stadig skide træt, men jeg skulle sådan på lokum. Der var stadig lidt mørkt udenfor, så også rimelig mørkt herinde på hotelværelset.

Døren til toilettet stod helt åben, men lyset var tæt. Uden at tænke nærmere over det gik jeg ind og trak bukserne af. Da jeg var færdig trak jeg dem på og tændte for vandet for at vaske hænder. Jeg hørte et gisp inde fra badet af og uden at tænke mig om, trak jeg forhænget fra og kiggede ind. July kiggede på mig med store øjne og med et skrig slap jeg det.

”Undskyld, undskyld, undskyld!” råbte jeg og holdte mine hænder for øjnene. Hvorfor jeg gjorde det, vidste jeg ikke. Men jeg var stadig træt, og jeg havde lige set July uden tøj på.

”Louis!” skreg hun. ”Hvad fanden har du gang i? Du kunne vel høre jeg var i bad!” råbte hun derinde fra. Men nej, jeg havde faktisk intet hørt. Enten var vandet lydløst eller så var jeg bare meget træt. Jeg hørte måske ikke optimalt, når jeg var træt. Hvem ved? Nu var jeg hvert fald på den. Det værste var nok, at det var July. Jeg havde gjort alt for ikke at fornærme hende eller gøre hende ked af det, fordi jeg vidste, hvor nemt det ville blive. Lige fra den dag jeg mødte hende, havde jeg virkelig prøvet at få et smil frem på hendes læber. Flere gange var det lykkes, og jeg kunne ikke lade være med at blive lidt stolt, når det skete. Det ville jeg virkelig ikke ødelægge.

”Du kunne altså bare lukke døren herud til” mumlede jeg. ”Ej, jeg er ked af det. Virkelig!” sagde jeg ærligt. Jeg var herre flov. Jeg ville virkelig ikke gøre hende ked af det. Hun var sådan en fantastisk pige, som havde overrasket mig ret meget. Ham fyren hun havde været kærester med, var jeg virkelig rasende på. Hvordan kunne han såre sådan en pige? Jeg fattede det virkelig ikke.

”Det glemmer jeg altid! Spørg selv Riley!” råbte hun, hvilket fik mig til at grine. Lidt efter, da der havde været stille lidt, sukkede July.

”Louis?” July stak hovedet ud fra brusenichen og kiggede på mig med røde kinder. ”Vil du række mig et håndklæde?” spurgte hun med et flovt smil. Jeg tog et fra hylden og rakte hende det med det samme. Jeg sendte hende et meget undskyldende smil. I retur sendte hun mig et af sine fantastiske smil, men med lidt flovhed i.

Lidt efter kom hun ud med håndklædet viklet om sig og med sit lyse hår dryppende.

”Vi glemmer det her, okay?” sagde hun med blikket nede i jorden. Jeg nikkede enigt, men kunne ikke lade være med at grine lidt.

”Stop med at grine!” sagde hun og tjattede til mig. ”Hvordan ville du have det, hvis jeg så dig nøgen?” spurgte hun med røde kinder. Et ukontrolleret grin røg over mine læber.

”Jeg er en dreng. Jeg ville ikke tage det så tungt” sagde jeg og klappede hende på hovedet. Hun prustede irriteret og slog ud efter min hånd.

”Dumme” mumlede hun.

”Hvad sagde du lige?” spurgte jeg chokeret, men med et drillende smil om læberne.

”Jeg sagde… Flotte. Ja, det var det, jeg sagde” sagde hun med et af sine smukke smil, og kiggede drilsk op på mig.

”Er du sikker?” spurgte jeg og prøvede at se ond ud, men jeg var sikker på det ikke ligefrem lykkedes.

”Fuldstændig!” hun sendte mig et af sine fantastiske smil, som næsten slog pusten fra mig. Hun skubbede til mig, indtil jeg endte udefra badeværelset.

”Nu vil jeg klæde om, hvis jeg må det for Herren?” spurgte hun formelt og kiggede på sig med sine blå øjne.

”Værsgo” mumlede jeg og gik rystende på hovedet ind til de andre, som stadig lå og sov. Hun var virkelig speciel. På den virkelig gode måde, selvfølgelig.

Jeg kastede mig i sengen, hvor jeg faldt i søvn igen. Jeg sagde det jo – jeg var stadig herre træt!

Julys synsvinkel

Mine kinder brændte stadig efter scenen med Louis. Gud, hvor var det dog flovt! Jeg kunne slet ikke komme over det. Ikke mindst var jeg vildt flov over min krop, men jeg havde jo næsten også kun lige mødt ham.

Jeg tørrede min krop og hår. Jeg føntørrede mit hår med den næsten aflagte føntørrer, som kun kom med kold og næsten ingen luft. Efter næsten tyve minutter var mit hår rimelig tørt, og jeg tog mit brugte undertøj på. Derefter mine jeans og sokker fra i går. Denne gang, i stedet for T-shirten, tog jeg min sweatshirt på, som jeg havde brugt som et slags tæppe i nat. Selve trøjen var blå, men ærmerne var grå. Den var dejlig blød og varm. Efter at have redt mit hår ud med fingrene listede jeg ud til de sovende mennesker. Louis var faldet i søvn igen, men Niall var begyndt at røre på sig. Derfor gik jeg hen og satte mig på kanten af sengen og kiggede på ham.

”Niall” nynnede jeg, imens jeg forsigtigt og drillende kørte min pegefinger hen over hans øjenbryn. Han mumlede noget og bevægede sig lidt. Ubevidste begyndte jeg at smile.

”Niall” hviskede jeg. ”Stå op. Maden kalder” han rørte lidt mere på sig, men åbnede stadig ikke øjnene.

”Niall forhelvede!” bandede jeg lydløst. Hvorfor skulle han sove så tungt? I stedet for at være sød og kærlig, begyndte jeg halvhårdt at prikke ham i ansigtet, lige indtil han åbnede sin blå øjne. Det gik op for mig, at det var første gang, jeg så dem. Det var præcis det i går aftens, jeg sådan havde drømt om, og nu skete det! Det undrede mig ikke, at de var så smukke. Jeg blev helt slugt hen i dem. Han var bare smuk. Niall var ikke lækker, nej, han var smuk. Englesmuk.

”Hvad har du gang?” udbrød han og hentydede åbenlyst til min finger, der blev ved at prikke ham i ansigtet. Jeg smilede stort til ham og grinede lidt.

”Vil du ikke med ud og finde noget mad?” spurgte jeg bedende. Jeg var røvsulten, og jeg vidste, han var den eneste, der var villig til at finde mad til mig klokken lort om morgenen. For sådan var Niall bare, hvilket jeg elskede ham for.

”Øh?” Niall gned sig træt i øjnene. Jeg lagde mig indover ham med mit hoved på hans brystkasse.

”Giv dig god tid til at vågne. Jeg er altså bare så sulten” sagde jeg og så trist på ham.

”Har du været i bad?” spurgte han overrasket. Jeg nikkede og smilede til ham.

”Jeg havde sådan svedt i nat, så jeg tog et bad her til morgen” forklarede jeg. Han nikkede træt og kiggede så på mig.

”Skal vi komme af sted?” spurgte han med et smil. Jeg sprang op af sengen og nikkede ivrigt.

”Ja!”

Niall og jeg havde fået noget at spise på en pæn café her i denne lille by. Vi havde fået snakket rigtig meget sammen, og jeg havde fået en masse af vide om ham, hvilket glædede mig rigtig meget. Han var en virkelig interessant fyr. Det havde endda vist sig, at byen hvor motellet lå, faktisk var en ganske fin by. Den var meget bedre, når det var lyst.

”Nå, men hvad hed din kæreste?” spurgte han med et forsigtigt smil. Jeg stivnede først, men besluttede mig for at fortælle om den idiot.

”Ryan, hed han” sagde jeg og smilede svagt, som Niall gengældte. 

”Hun hed Rebecca” hviskede han og kiggede mig ind i øjnene. For en gangs skyld have ingen af os vores solbriller på. 

”Rebecca? Hvor lang tid var I sammen?” spurgte jeg nysgerrigt. Niall rodede lidt i sin omelet og kiggede derefter op for at møde mit blik.

”Vi var sammen i omkring de seks måneder, da jeg opdagede, hun udnyttede mig” han prøvede at sige det henkastet, men jeg kunne alligevel høre smerten i hans stemme. Jeg fik sådan lyst til at holde om ham. Tænk at kunne få sig selv til sådan noget. I baghovedet mindede jeg mig selv om at nedgøre hende, hvis jeg nogensinde mødte hende. Så skulle jeg hvert fald vise hende op og ned.

”Hun begyndte at vise sig frem, hvis du forstår? Du ved, skubbe mig lidt væk for at komme frem til paparazzierne” forsatte han og rodede videre i sin omelet. ”Hun ville være med til alt, drengene og jeg lavede og gjorde alt for at komme i bladene. Hun ville kun være sammen med mig i offentligheden, og til sidst kunne jeg jo godt regne det ud”

”Det er jeg virkelig ked af” hviskede jeg. Forsigtigt lod jeg min hånd glide frem og ligge sig på hans arm. Hans blå øjne mødte mine, og jeg kunne ane en tåre i hans øjenkrog.

”Det er okay, Niall” hviskede jeg. ”Du kommer aldrig til at se hende igen”

”Det håber jeg ikke”

”Så skal jeg nok komme efter hende!” sagde jeg og sendte ham et stort smil. Han gengældte smilet med et lille et, og jeg tog hans hånd i min og gav den et klem, inden jeg slap den.

”Hvad med dig og Ryan?” spurgte han. Jeg trak på skuldrene, og smilede til ham.

”Det er ikke vigtigt..”

”Jo, det er. Vil du ikke være sød at fortælle lidt?” spurgte han med sin bedende blå øjne. Kunne jeg sige nej til dem? Der er der ingen, der kan. Tro mig.

”Altså..” begyndte jeg med et suk, hvorefter jeg tvang mig til at forsætte: ”Så spændende er det ikke. Men vi skulle til Paris, ham og jeg, på vores treårs dag. Vi havde længe planlagt det, men omkring en uge før hvor jeg havde fået fri fra arbejde lidt tidligere på grund af menstruationssmerter, opdagede jeg ham i seng med en anden pige. I vores lejlighed. I vores seng” jeg rystede på hovedet af det stadig meget tydlige minde.

”Hold da op” hviskede han og kiggede på trist på mig. ”Sikke en idiot!” jeg nikkede mig hurtigt enig.

”Ja, det er han”

”Jeg lover, at jeg nok lige skal fortælle ham et par ord, hvis jeg nogensinde møder ham” sagde han og smilede fjollet til mig, så jeg heller ikke kunne lade være.

”Det var godt, vi mødtes” sagde Niall lidt efter mere alvorligt. ”Det er jeg rigtig glad for” han så oprigtigt på mig, og jeg kunne ikke lade være med at blive helt vildt glad. Louis og Niall havde været en fantastisk kur mod kærestesorger. De kunne så nemt få et smil frem på mine læber.

”Det er jeg virkelig også, Niall. Jeg havde en følelses af, at jeg aldrig ville komme til at smile igen, men Louis og dig har virkelig været gode” smilede jeg. 

♦------------♦

Der skete ikke så meget her, men jeg synes I skulle have Nialls historie med også. 

Tusind tak for alle de favoritlister! I må endelig like den og skrive en kommentar også. Det ville jeg altså blive rigtig glad for!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...