Friendship turns into love..... (1D)

Et liv med sorg er aldrig let, sorg som man har levet med hele sit liv, det kender Alicia Williams alt for godt til. Hun mistede sine forældre da hun var helt lille, og bor ved sine bedsteforældre i en lille by ude på landet ved London. De bor på en stor gård, og hun elsker sine bedsteforældre af hele sit hjerte. Men da hendes bedstemor bliver pludseligt syg, er det ikke kun Alicia der kan ordne arbejdet på gården. Da hendes bedstemor finder en ung fyr, dér med glæde vil hjælpe til på gården, der starter et stort venskab mellem Alicia og drengen. Da hans 4 bedste venner kommer for at hjælpe på gården, bliver der også kærlighed indblandet. De er alle 5 verdensberømte, og sikkert også nogle forkælede idioter, troede hun. Men de viser sider frem i hende, som ingen andre har gjort i mange år, og måske er det på tide for Alicia at fortælle dem hvordan hun virkelig har det? Følg med i 'Friendship turns into love' ! :)
Upassende sener, og anstødeligtsprogbrug kan forkomme

1Likes
0Kommentarer
244Visninger
AA

2. The boy from the city!

"Alicia skat, kan du lige komme?" jeg svarede hende ikke, men løb op mod terrassen. "Hvad er der bedstemor?" der var stilhed lidt inden hendes slidte stemme fyldte rummet. "Jeg..... vil du række mig et glas vand?" Jeg kunne se bekymringen i hendes øjne, det gjorde mig ked af det at se hende sådan. Jeg gik med faste skridt hen mod køkkenet, tog et glas, tændte for vandet, fyldte det, og småløb hen mod terrassen. Det hele gik så hurtigt, wow hvor var jeg sej tænkte jeg, og smilte. Min opmærksomhed blev rettet mod glasset, som jeg placerede på bordet. Hun drak lidt af vandet, og kiggede så op på mig. Hun havde også opført sig underligt på det sidste, måske ville hun fortælle hvorfor nu? "Jeg er blevet alvorligt syg, jeg har fået kraft..." jeg var mundlam, og vidste ikke hvad jeg skulle sige, mit humør trak endnu længere ned end det allerede var, jeg kunne mærke tårene presse sig på, og langsomt blev mine kinder våde. Først mine forældre, nu hende! "Så lille skat" sagde hun, og tørrede mine kinder med bagsiden af hendes hånd. I et stykke tid sad vi bare i stilhed, hvorfor mig? Det var som om at i starten af mit liv var alt rigtigt, og samlet inde i et rum. Men nu var der kommet flere rum, og i hvert af dem var der en dårlig ting. Hun brød stilheden "Derfor har jeg hyrrede en ung mand, der vil hjælpe til på gården, for du ikke skal gøre alt arbejdet alene. Han kommer imorgen" Jeg smilede falsk til hende "Okay, jeg håber du får det bedre bedste" Hun smilede svagt til mig, og lænede sig tilbage i stolen med lukkede øjne. Hvordan mon bedstefar havde det med det her? Jeg havde ikke et så tæt bånd til ham, som jeg havde til min bedstemor, så vi snakkede heller ikke så meget sammen.

Jeg havde sovet forfærdeligt den nat, med mareridt om hvad der ville ske med min bedstemor. Jeg vidste ikke hvor lang til jeg havde sovet, men det måtte være længe. Jeg kunne høre stemmer ude fra køkkenet, og ikke kun de velkendte gamle stemmer, der var også en ny stemme. Jeg tog nogle slidte shorts på da jeg skulle arbejde extra hårdt idag, jeg ville vise min bedstemor at vi ikke havde brug for mere hjælp. Så tog jeg en almindelig ens farvet top på, stak i mine tøfler, og smuttede ud i stuen.

"Jamen godmorgen søde ven, har du sovet godt?" min bedstemor smilede til mig, jeg kunne ikke gengælde det men svarede "Ja, jeg har sovet fint tak" men det var jo en stor løgn. Mit blik blev rettet mod en ung flot fyr, ja jeg kunne da ikke tage fra ham atr han var lækker.

Jeg studerede ham i lidt tid, brunt hår, lyse bukser, og en ensfarvettrøje .... Ej han var da ret sød, men hans personlighed stank sikkert af storbysnop! "hej, du må være alisha" startede drengen ud "ja, og du er?" "jeg er Louis, hyggeligt at møde dig"

Nej da han var venlig, OMG dårligt skuespil.

"Louis vil hjælpe til på gården, han er sanger fra bandet one direction, hvis du kender det" sagde min bedste mor " arhh ja jeg har hørt om det" svarede jeg roligt.

"hans venner vil også komme på besøg og være her noget tid."

omg ikk flere tænkte jeg, men jeg måtte prøve og overlev

"hvor kender i hinanden fra?" spurgte jeg med chokopops i munden

"jeg var venner med louis mor engang så vi havde lidt kontakt"

"nårhh okay fedt" svarede jeg bare, spiste færdig og gik ud og børstede tænder.

Da jeg kom tilbage var Louis der ikke, "hvor er louis gået hen?" spurgte jeg "han gik ud til hønsene, du kan jo vise ham stedet alicia!"

"jaja" svarede jeg ligegyldigt.

"Nå' du har vist fundet hønsene" sagde jeg og grinte, da han havde jogget i en hønselort, og stod og prøvede at få det af med en pind.

"det altså ikk sjovt!" sagde han surt.

"okay okay... må jeg spørge om noget?" jeg spurgte roligt om det, "bring it" sagde han, og kiggede sjovt på mig.

"nu hvor du er verdenskendt og har masser af penge hvorfor vil du så arbejde her når du kan lave så meget andet der er meget sjovere?" jeg snakkede meget hurtigt, men han forstod det vist for han smilte og sagde "jeg vil rigtig gerne hjælpe din bedstemor nu når hun er syg, og mig og drengene har aldrig rigtig prøvet og være sådan rigtig på landet, så jeg tænkte dette var chancen!"

"okay, hvornår kommer dine venner så?" "de kommer vist om en uge" sagde han "okay".

bum basta, samtalen var forbi, og vi gik hver til sit. Jeg ville gerne snakke mere med ham, lære ham at kende, for han virkede som en sjov fyr :)

Jeg havde ikk set louis i noget tid, så jeg tænkte at jeg ville lede efter ham, vi kunne jo ikk have han blev sparket af hestene, jagtet af tyren, eller hvar der nu kunne ske.

Jeg fandt ham over ved vores lille sø, hvor vi havde ænder.

Jeg fik en ide, hvorfor dog ikke give louis en lille badetur, det var jo så varmt idag.

Jeg listede mig hen bag ham, helt stille, han stod og studerede en af ænderne haha hvor var han mærkelig.

"bøhhhhhhhh" råbte jeg så højt jeg kunne, mens jeg skubbede ham lidt på rykken. han skreg op og var lige ved at falde i, men han greb fat i mig, og efter nogle sekunder lå vi begge i søen, plask våde, med skrappende ænder rundt om os, wow det gik ikke som planlagt, langtfra, jeg kiggede på louis der havde en åkande i på hovedet, også flækkede jeg af grin jeg kunne ikke stoppe. Det samme gjorde han vi fik begge helt ondt i maven, vi grinte og grinte...."du... sku. ha .set dit ansigt" stammede louis, mens han grinede så jeg næsten ikk kunne høre hvad han sagde. Louis virkede som en virkelig sød fyr, måske ville vi alligevel blive heltgode venner?

 

Heyyy læsere, selv om jeg ikke regner med der er nogen!

Men hvis der er så ville det være dejligt hvis i ville like eller skrive en kommentar, dette er en af mine første historier, så håber der er nogen der vil læse den :) <3

Kys fra mig <3

 

 

          

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...