I will fly my dreams

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2013
  • Opdateret: 24 maj 2013
  • Status: Igang
Jeg vil skrive om billedet aeroplanes lavet af Ulrik Møller og give mit byd på hvad historien bag dette malerie er.

Hun er adskilt fra sin familie p.a.g af krig, men har ikke spildt sin tid, eftersom at hun havde boet hos en pilots famile og det er der hendes drømme om at se verden ovenfra og finde nye veje gennem skyerne starter.

1Likes
0Kommentarer
258Visninger
AA

3. London ødelagt

 Vores hus, lå i ruiner. Jeg stod og kiggede rundt, nogle få huse var smadret. der var dog nogle der havde sluppet heldigt, med et par skader. Big Ben var en af dem, der havde misten toppen og selve uret var samdret. Brembrigde var blevet bombet på midten og burgeham palace havde miste et par tårne. Selvom at det ikke var slemt og London næsten lignede sig selv, så det anderledes ud, den gang jeg tog afsted London var ødelagt.

Mor sagde at det havde set sådan ud i lang tid og hun og far havde boet i det beskyttelses rum de havde bygget, indtil at far skulle afsted i krig, boede mor alene. 

Jeg hvade selv boet der, de 2 første år der, føltes som en evighed, fordi man gik rundt og var nervøs og følte, at man ikke rigtig var i sikkerhed nogle steder. På det tidspunkt gik jeg stadig i skole og dre var altid en dejlig stemmning, hvor vi for en gangs skyld, kunne være os selv, og glemme alt det der skete uden for skolens murer. Men når sirrene lød, var det bare med at direkte hjem. Vi gik altid sammen i tætsluttede grupper, for at være sikker på at alle kom sikkert hjem og hvis, vi fik det dårligt eller  på nogen måde blev bange, havde vi hinanden. Jeg kan huske alle de flyvemaskiner, der fløj over den grå himle, som fugle der var på vej væk, det gav os altid en grund til at være bange. Soldater, blev sendt afsted i krig i store biler, hvor det mindst kunne være 10 persone inklusiv min far og den dag han blev sendt afsted, var det værste der kunne ske. Jeg sad for det meste altid på mit værelse og kiggede ud af vinduet i håb om at han endlig kom hjem, det føltes som en evighed indtil den dag jeg blev sendt afsted mod landet.       

Far fortalte at han kom hjem 3 måneder før jeg blev sendt hjem og han havde oplevet meget på sin rejsen og lært at man at man skal leve livet fuldt ud, når man har chancen og hvertsætte, de små ting i livet. Mor var der hjemme og prøvede på at leve et så normalt liv som muligt, ved stadigvæk at gå på arbejde og sørgde for at at finde beskyttelse, når der hvar brug for det. De fortalte at de havde delt mit brev midt over, for at få så lige meget at mig med sig og hver gang at de følte ubehag, duftede de til det for at finde ro.

De var spændt på at høre hvad jeg havde oplevet på min vej. Jeg fortalte dem om den godhjertet familie jeg boede hos, på et stort palæ, så det var ikke fordi at jeg kedet mig hver dag. Jeg undersøgte det hele, rum for rum og plejede at læse bøger, på deres enorme biblotek alt lige fra den Franske Revulation og første Verdenskrig, der gav mig et indblik på, hvordan krig opstår, når den har vokset sig større og når den endlig er slut, borset fra at denne krig var startet af noget helt andet . Jeg havde lært meget på min rejse. Ikke mindst om flyvemaskiner, siden at deres søn, som var pilot og havde fløjet meget, fordi han selv havde en. Han kunne altid få de lange eftermiddage til at blive korte, ved lære mig alt, hvad der var at vide om flyvemaskiner, hvordan de virker og ikke mindst hvordan det var at flyve. Han sagde at det var ligesom at flyde på havet og opdage en fantastisk verden fuld af muligheder, bare opppe fra.

De sad begge og smilede og sagde at det var noget af en rejse jeg havde oplevet, og at jeg ikke havde spildt et minut, men lært en hel del af, hvordan verden så ud og hverdan den vil se ud.

 Efter den lange rejse og gensynet med min familie sov jeg godt den nat.  

 

   

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...