Robinsonade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2013
  • Opdateret: 11 maj 2013
  • Status: Færdig
Vi fik det for i skolen og på grund af lockouten havde vi i alt 9 uger til at skrive den... og som altid skrev jeg den dagen før den skulle afleveres, så den blev ikke speciel god, men nu vil jeg alligevel dele den med jer. Og for at være lidt komisk, så hedder min mand Robin, fordi det er en ROBINsonade, heh.
- det skal lige siges at jeg ALTID laver lektier i sidste øjeblik <3

0Likes
0Kommentarer
330Visninger

1. Robin

Robin lagde alle sine ting ind i jeepen, og så gik han ind i huset en sidste gang. Han var på vej til at forlade alt hvad han kendte og elskede, selv om det dog heller ikke var så meget.

Han gad ikke at leve det triste liv alene mere, så han ville starte på en frisk et andet sted.

Han havde solgt alt. Huset, møblerne, alt undtagen noget af sit tøj. Han havde fem tøjsæt, et kompas, et liggeunderlag, en overlevelses-kniv  en masse mad og vandflasker.

Syv kilometer fra hans hus lå der en skov. Robin havde tænkt sig at gå igennem skoven og leve på den anden side. Han ville køre i sin jeep så langt han kunne, og resten af vejen ville han tage til fods med hjælp fra sit kort og kompas gennem skoven, der var ret stort.

Han vidste, at det var en udfordring, men han var klar til det, og selv hvis han ikke overlevede, så havde han intet at vende tilbage til.

Robin havde allerede fulgt den brede sti i skoven så langt han kunne, så nu skulle han gå resten af vejen. Bilen var så gammel og ødelagt, at han ikke havde noget i mod bare at stille den.

Skoven tog omkring fem dage at komme igennem, hvis man selvfølgelig sov om natten og gik i almindelig fart.

Da Robin havde sovet et par nætter og havde gået til hans fødder var ømme, opdagede han til sin skræk, at han havde mistet sig kompas. Han tænkte lidt over, hvad han skulle gøre, men han var allerede nået så langt, og han vidste ikke hvorhenne hans kompas lå, så han havde ikke tænkt sig at gå tilbage, og han troede at han havde nogenlunde styr på hvilken retning han skulle.

Han gik i virkelig lang tid, og da han stoppede op for at slappe af, glemte han helt hvilken vej han kom fra, og hvilken vej han skulle gå.

Han vidste at han var faret vild, og at det derfor ville tage længere tid at komme igennem skoven, men han håbede bare, at det ikke ville være for lang tid hans skulle tilbringe i skoven.

Han havde prøvet alt for at finde vej. Hvis ikke han havde mistet sit kompas, havde han nok været ude af skoven nu. Han var fuldstændig sikker på, at han havde gået i ring, og han havde endda været vågen en nat for at se om han kunne følge Nordstjernen, men han kunne ikke finde den på himlen, så i stedet gik han bare rundt i skoven, til han fandt en udvej eller noget tegn på liv.

Han havde gået rundt i flere dage, da han faldt over en gren, og da han rejste sig op, fik han øje på sit kompas og kunne nu igen finde vej.

Da Robin næsten var ude af skoven, stødte han på en indianerfamilie, der boede derude i skoven, og han forelskede sig hurtigt i en af kvinderne. Robin lærte hurtigt at snakke med dem, og han kom aldrig ud af skoven igen. Det lille indianer-bosted var blevet det nye hjem, som han var taget ud for at finde og han fandt også kærligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...