Under den blide facade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Når man ser på byen ser den fin ud. Men naboerne leder en sekt, der går ud på at dræbe hver eneste barn når det når dets 13 års fødselsdag. 12 årige Anna, tager derud dagen før sin 13 års fødselsdag. Hun bliver blandet ind i sekten sammen med en anden dreng. Vil det lykkedes hende at flygte?

3Likes
1Kommentarer
535Visninger
AA

3. Røde kærester

Huset var designet helt uden nogen form for konstraster. Den farve de havde "valgt" var en hyggelig, men mørk mørkebrun. Lamperne gav et blidt skær, der omfavnede huset. Også lamperne var brune, og hvis man så godt efter havde alle steder et skær af mørkerødt. Blodrødt.

 

"Nå hvad bringer dig her til Københavner"

"Ved ikke.. Mine forældre siger ikke en skid.. Bare at jeg har "brug for det"

 

Brillerne hang og dinglede på næsen, da Anna ikke gad bruge anstrengelser på at tage dem af. Hvorfor? Hun skulle alligevel snart læse videre.

 

"Du burde rette på dine briller"

"Ved du hvad kære ven.. Det her er ikke mine briller, det er min ARDS læsebriller. Tænk at du ikke kan kende forskel"

"ARDS?"

"Agressiv Rumvæsen Dræber Soner"

"Tror du virkelig du får brug for den?"

"Ja faktisk"

"Du er ikke rigtig klog"

"Du sgu heller ikke for intelligent, hvis jeg må sige det"

Anna og Daniel stirrede på hinanden, og sendte mere og mindre hadefulde blikke til hinanden. Det var Anna der vendte hovedet væk, og gik ind på hendes værelse.

 

Det havde den samme nuance som resten af huset. Brunt, med et strejf af blodrød. Denne gang var det bare rødt med et strejf af brun. Farverne skreg op i ansigtet på Anna, og hun tog hurtigt noten frem, for at slippe af med sine tanker.

 

Farverne skriger. De skriger inde i mig. Jeg ved ikke hvem de skriger på, og jeg burde nok i reargere. Det er sikkert ikke mig de kalder på.

 

Med de få ord, krøllede hun papiret, og smed det i papirkurven. Hun så ikke efter om hun ramte i plet, det var nok for hende at regne med det. Det var som om tanken var blevet normal efter hun havde skrevet dem ned, og hun forstillede sig sine forældre rode i hendes papirkurv.

 

Hun stilte sig op af væggen, og stirrede til siden, da hun hellere måtte vende sig helt til den blodrøde farve. Efter et par minutter rørte hun ved den. Den klistrende masse satte sig til hendes fingre, så det lignede hun havde leget med fingermalling. Stanken steg op, i gennem hendes næsebor, og hun flyttede hovedet af væmmelse. Hun måtte først være helt sikker før hun kunne konkludere det.

 

Hun stak langsomt fingeren, op i munden, med stramt lukkede øjnene, og rystende krop. Smagen af jern bredte sig hurtigt i hendes mundhuler, og hun hev fingeren ud, og holdte et intenst skrig tilbage.

 

Det var blod.

Hun var ikke i tvivl.

Ægte rent blod.

 

Med rystende hånd holdte hun om den tredje blok i dag, og knuede den intenst til sit liv. Der gik et par minutter inden hun foldede den frem for at skrive om hendes tanker.

 

Det her hus er venner med blodet. Den væske der strømmer gennem mine årer. Den danser hele natten med blodet. De er kærester. Røde kærester. Huset lader blodet kysse væggen. Så blodet render ned af væggen, men kyssemærkerne er begyndt at sidde fast på væggen.

 

Hun holder om den tilsyneladende lange note. Hun mærker den ikke har den ønskede effekt. Hendes hjerne er stadig fuld af tanker, og hun har lyst til at knuge sin mor til sig. Græde i hendes skød. Men hun er på kantstenen, og der bliver hun til hun falder.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...