Under den blide facade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Når man ser på byen ser den fin ud. Men naboerne leder en sekt, der går ud på at dræbe hver eneste barn når det når dets 13 års fødselsdag. 12 årige Anna, tager derud dagen før sin 13 års fødselsdag. Hun bliver blandet ind i sekten sammen med en anden dreng. Vil det lykkedes hende at flygte?

3Likes
1Kommentarer
542Visninger
AA

19. Løb

Anna løb. Det eneste hun gjorde var at løbe. Tårerne faldt. Vreden blev udløst. Jalouxien kastede sig ud. Alt i Anna var et helvede. Hun kunne næsten høre et boom da den næsten skudsikre facade faldt, og alt det onde kradsede sig ud. Hun havde tabt skoene, og gled nærmest over det blankpolerede trægulv. Der var sikkert stor chance for at falde, men Anna var ligeglad.

Kjolen flagrede efter hende, og kastede et kortvarigt rødt lys for vært skridt hun tog. Normalt ville hun ligge mærke til det. Men Anna var ikke normal i dag. Hun blev aldrig normal, selvom det var hendes sidste ønske.

"ANNA!"

Hun rystede sin fars stemme ud af sit øre, og koncentrerede sig om at løbe hurtigere og hurtigere. De andre begyndte også at råbe efter hende, men hendes eneste ønske kunne ikke opfyldes. Intet kunne gøres.

Hun hørte døren smække bag sig, for kort efter at blive desperat åbnet. Daniel. Den tanke der kun var ledet af instinkt trampede gennem resterne af hendes facade. Hun vidste det var Daniel.

Vejen var kold, og luften var nærmest rødlig. Det regnede ikke, men der var ekstremt koldt. Så koldt at hendes fødder allerede føltes forfrosen. Løben. Hun kunne både høre skridtene fra hende selv, og dem fra Daniel. Tårerne, eyelineren, og mascaren rendte ned af kinderne i lange stråler.

De landte i en vandpyt der blev farvet mørkeblå.

"Vent ikke der hen"

"Lad mig være dit fede monster"

"Få dig et fucking liv"

"Jeg mener det altså.. Det er en meget dum ide, at løbe derhen"

"Så jeg skal stoppe for at du kan fange mig, og skære halsen op på mig? Klart!"

"Anna, det her er for din egen skyld"

"Så jeg fortjener ikke at leve?"

"Jo, og det er netop derfor du skal stoppe"

"Mig, narrer du ikke"

Han fulgte efter hende, og hendes fødder gav nogle klik mod stenene. Så skete det der skete tidligere i dag. Hun gled på kantstenen for anden gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...