Under den blide facade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Når man ser på byen ser den fin ud. Men naboerne leder en sekt, der går ud på at dræbe hver eneste barn når det når dets 13 års fødselsdag. 12 årige Anna, tager derud dagen før sin 13 års fødselsdag. Hun bliver blandet ind i sekten sammen med en anden dreng. Vil det lykkedes hende at flygte?

3Likes
1Kommentarer
548Visninger
AA

8. Invasion fra rummet

Daniel listede på tåspidser hen af gangen. Hen mod Annas værelse. Han måtte se hende en gang til. Og hvis han var heldig sov hun. Hvis han ikke var så. Måske burde han gå i seng, Han skulle have ligget i sengen for cirka 2 timer siden. Men han kunne ikke sove ikke før han så hende en sidste gang.

Døren gik knirkende op, og en skikkelse lå i sengen. Daniel listede sig afsted. 

"Hvem der?" 

Annas stemme var ikke påvirket af søvn. som de plejer. Hun havde sikkert ligeså svært ved at sove som ham. Hun kiggede ondt op, og rettede sig med et sæt op. 

"Fucking chikanere du mig!"

"Nej.. Eller ja" Et bredt smil spredte sig på Daniels mund, men nåede ikke hans øjne. Anna stirrede på ham som var han idiot."Du har helt ret københavner"
"Du er syg. Hvis du ikke ved. Du er dum" Anna stirrede på Daniel, og sendte ham alverdens nedrige blikke inden hun sukkede. "Vi er begge dumme"

I Daniels øre var Annas sidste sætning positiv. Hendes ansigt blev neutralt. 

"Skrid"

Den ekstreme power på s,et ramte ham. Ikke så han faldt, men så han fik en af de mange chok Anna havde givet ham bare i dag. Han gik tættere på hende, hvilket tydeligt gjorde hende usikker. Hun stirrede rædselsslagent på ham. Han havde aldrig set Anna bange. Først nu.

"Skrid.. Eller rumvæsenerne angriber dig" snerrede Anna. Hendes stemme var forstrakt så hun lød som et monster. Hæs og ondere end noget Daniel nogensinde havde hørt. 

Rumvæsner. Helt ærligt. Hvor dum troede hun han var? Der fandtes ikke rumvæsner. Anna var bare en fascinerende pige, i sin bunke af science fiktion bøger. Daniel lo hånligt. Var Anna aldrig blevet mere end 7 år. Hun burde vide at rumvæsner findes. Hun var vidst en smule sindsyg. Slaget ramte ham.

Blodet gled ned af hans næse, og han smagte den røde væske, der normalt rendte i hans blodårer. Han vidste ikke hvad der havde givet slaget, bare at Anna var 2 meter fra hende. Det kunne ikke være hende. Rumvæsner? Ej nu måtte han fandme holde op, han var ikke en skid bedre end Anna. 

"Jeg havde advaret dig"

Daniels næse begyndte at bløde endnu mere da det næste slag ramte. Der gik det op for ham. Anna kastede sine bøger efter ham. Hun kylede endnu en af sted. 

"Stop"
"Hvorfor? Så du kan slå mig ihjel"

"Jeg slår dig ikke ihjel"

Daniel pressede blidt sine læber mod Annas. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...