Under den blide facade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Når man ser på byen ser den fin ud. Men naboerne leder en sekt, der går ud på at dræbe hver eneste barn når det når dets 13 års fødselsdag. 12 årige Anna, tager derud dagen før sin 13 års fødselsdag. Hun bliver blandet ind i sekten sammen med en anden dreng. Vil det lykkedes hende at flygte?

3Likes
1Kommentarer
538Visninger
AA

18. Had

Anna rettede sig på hælen. Hælen var ikke den lille klods, men den høje røde pæl. Hun tvang et klynk tilbage, og samlede mod et øjeblik.

 

Hvor hun dog hadede Sofie. Og hvor hun dog elskede hende. Hele hendes krop, var et fucking virvar af forvirrede følelser. Og hun hadede. Hun hadede sig selv. Hele hendes liv var en tyk flydende masse, der ingen mening gav. Det var som om det ikke var meningen den skulle findes.

 

Døren gik knirkende op.

"Anna! Har du stadig ikke vasket den makeup af?"

Anna blinkede med øjnene, for at hive facaden op.

"Nej"

"Det sagde jeg jo til dig"

"Ja"

"Hvorfor har du så ikke gjort det?"
"Fordi det er min krop"

"Anna.. Du ved udemærket godt.."

"Åh nej.. Skal du nu til at holde et af de fucking fordrag"

"Anna tal dog ordentligt! Vi er på besøg!"

"Jeg behøver heller ikke tale ordentligt! Det er min mund" Anna fugtede læberne med sin tunge, og forsatte det stirrende tomme blik. "Og du kan fandme bare lukke ørene ikke?"

"Anna, jeg er din mor!"

"Jeg er din datter" sagde Anna. Hun blinkede igen. "Det gør ikke en forskel"

 

"Kan du så lade vær med at spille perfekt Anna!" snerrede Annas mor, inden hun fik et bekymret blik i øjnene. "Sig mig Anna.. Er der noget der går dig på, du gerne vil tale med mig om!"

"Nej! Ikke mere!"

Anna satte sig ved bordet, og lukkede hendes mors ord ud. De var luft lige nu. Den smule luft der fik bålet til at blusse op. Hun pillede ved morgenbrødet, og stirrede på den klat af smør der bredte sig på brødet.

 

"Angående i går" begyndte Daniel. Anna blev skræmt som en mus, men fik alligevel sendt et dræberblik på til ham. Det kys skulle glemmes. Jo hurtigere jo bedre. Hun hadede Daniel. Mere end noget andet. Mere end hun hadede og elskede Sofie tilsammen.

"Hold kæft"

"Anna! Så snakker man pænt! Den her familie har faktisk delt deres hus med dig!"

"De er sindsyge"

"Fucking sindsyge"

 

Der hvor man forventede tårer, var der helt tørt. Kun striberne af blå mascare, var det der viste sig på Annas ansigt. Ingen følelser.

"Anna! Snak så ordentligt"

"Hvorfor skulle jeg det? Så jeg kan give et bedre indtryk på min ærkefjende"

 

Anna placerede en gaffel midt i brødet, og prøvede så godt hun kunne at se ligeglad ud. Men det var svært. For der var ikke noget der vækkede følelser mere end det her. Følelser der skulle væk og forsvinde. Følelser der skulle lukkes ude for hendes hoved.

"ANNA!"

Annas far rejste sig pludselig op.

"Anna! Vi skal have os en snak, om hvordan man opfører sig"

"Ej! Jeg hader dine fucking fordrag"

 

Vreden brændte i Anna, med en kræft hun aldrig før havde oplevet. Det var som om hendes mave og hoved blev rød. Lysten til at kyle en knytnæve steg.

"ANNA! NU MÅ DU FANDME HOLDE OP"

"Jeg hader dig"

"Jeg hader jer allesammen"

"Jeg hader jer, mere end jeg nogensinde har hadet noget"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...