Under den blide facade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Når man ser på byen ser den fin ud. Men naboerne leder en sekt, der går ud på at dræbe hver eneste barn når det når dets 13 års fødselsdag. 12 årige Anna, tager derud dagen før sin 13 års fødselsdag. Hun bliver blandet ind i sekten sammen med en anden dreng. Vil det lykkedes hende at flygte?

3Likes
1Kommentarer
555Visninger
AA

14. Første trin

Eyelineren der stod på bordet havde aldrig været brugt. Den havde været en gave fra Sofie, og Anna havde aldrig regnet med at hun nogensinde skulle komme til at bruge den sorte farve, i hendes ansigt, og i sær ikke ved hendes øjne. Men nu stod hun der, og gjorde det, hun aldrig troede hun nogensinde ville gøre i hendes liv. Eyelineren lavede en nogenlunde lige streg, og så helt forkert ud blandt fregner, og brunt kruset hår, der endnu ikke rigtig var blevet redt ud. Det var som om der var tegnet en sort cirkel om øjnene, som når små børn leger med fingermalling, og sprøjter på sig selv. Det så bare forkert ud.

 

Cirklen fik et meget tydeligt knæk, hvilket Anna regeredede på ved at lave en grimasse i spejlet. Hun sukkede, og prøvede at rette knækket, hvilket gjorde at cirklen blev tykkere på den side. Men så måtte hun jo også gøre resten af cirklen tykkere så det så mere realistisk ud. Det lignede sod om de brune øjne, og det følges vådt om hendes øjne. Det lignede hun havde maske på. En stirrende maske.

 

Men det var åbenbart sådan smukke mennesker så ud, tænkte Anna. Hun stirrede på spejlet, og følte sig næsten skræmt af sit eget spejlbilled.

 

Hun greb om kindfarven som hendes mor normalt blander i huden, og tænker på hvordan hun fik fat i den. Hun gjorde det Sofie gjorde hvis hun blev nægtet makeup. Det var nok det rigtige at gøre, var hun sikker på. Sofie var hendes forbilled nu. Så hun vidste sikkert meget mere end hende. Nej, hun ved meget mere end hende. Hun ved hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed. Ligemeget hvad Anna tror.

 

Hun gned den ind i huden med voldsomme bevægelser, og hun kunne mærke at hendes kind blev øm. Da hun fjernede hænderne så hun, hvor forkert hun så ud. Nej. Nu så hun rigtig ud.

 

Mascaren blev tværet med en finger, og den blå farve bredte sig. Blå. Sofies yndlingsfarve. Sofie havde altid blå mascara og nu havde Anna det så også. Det var vigtigt at holde tårerne inde nu. Hun kunne ødelægge eyelineren. Det måtte ikke ske.

 

Læbestiften ramte hendes læbe, og den røde farve bredte sig på hendes læber. De skiftede hurtigt farve fra babypink til skrigrød. Hun lignede en klovn. Men smukke mennesker lignede klovne.

 

Hun trådte ned i de mørkerøde stiletter. Hun følte konstant hun skulle vælte, og hun balancerede på gulvet. Som hun gjorde på kantstenen. Men nu var det endnu værre. Det smertede ekstremt i hendes fødder. Smerten var så ekstrem og ubehagelig at hun kunne græde.

 

Hun tog den røde kjole på, og forsatte med at gå på ligtornene. Når hun kom ind til dem ville de bedre kunne lide hende end nogensinde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...