Under den blide facade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Når man ser på byen ser den fin ud. Men naboerne leder en sekt, der går ud på at dræbe hver eneste barn når det når dets 13 års fødselsdag. 12 årige Anna, tager derud dagen før sin 13 års fødselsdag. Hun bliver blandet ind i sekten sammen med en anden dreng. Vil det lykkedes hende at flygte?

3Likes
1Kommentarer
554Visninger
AA

17. Døden venter snart

"FUCK FUCK LORT SKID NEJ"

Bandeordene blev slynget afsted fra Annas mund i en lynende fart. Hun maste fingrene på mobilen, men den var allerede sendt. Til Sofie.

Mascaren rendte ned af hendes kinder. Ikke i lange streger, men som en tynd flydende masse, der gav en voldsom rende af farve på hendes kinder. Mere masse gled ned, og Anna blev desperat ved med at trykke, indtil hun måtte erkende at der var intet hun kunne gøre. Nu var hun nød til en sidste chat med Sofie. En sidste chat med hendes nye forbilled. Det forbillede hun både hadede og elskede.

Var jeg ikke færdig med dig og dine åndsvage sms,er? Brug nu din hjerne hvis du har en til at fatte at jeg hader dig! Jeg hader dine mærkelig sms. Jeg hader dine åndsvage løgne. Du får mig ikke tilbage! Jeg gider ikke høre flere af dine fucking løgne. Det er slut Anna! Det er slut!

Slut.

Anna. K. Andersen: Du vil fortryde det.

Anna smækkede sin mobil i, med tårerne rendende ned af kinderne. Du vil fortryde det. En trussel, hun havde skrevet. En trussel der ikke passede. Sofie, ville få et meget bedre liv uden hende. Mobilen ringede igen, og Anna smadrede den ned i gulvet i et raseri-anfald.

Hun rakte sig nervøst ned, og samlede den op. Hun vidste hendes mor ville slå hende ihjel, hvis den gik i stykker. Den var heldigvis stadig hel, på nær en ridse på skærmen. En alt for stor ridse. Gåsehuden krøb over Anna.

"Anna! Der er gaver"

Anna ignorerede mors muntre stemme, da hun havde erfaret at det var det teenagere gjorde. Hun vendte sig blot om, og søgte efter et sted at gemme mobilen.

"Anna! Kommer du"

Stemningen der før var bange og irriteret, var blevet til direkte panik. Anna spurtede rundt på sit imidlertidige værelse for at finde et godt gemmested, så hendes mor ikke ville opdage den ridse der var på hendes dyre mobil. Hun endevendte værelset, inden hun proppede den under dynen.

"ANNA!"

Anna sukkede tungt. Tvang et smil på. Kontrollerede det ikke i spejlet, da hun mente det nok sad fint, som murværk på hendes nye facade. Rettede håret. Blinkede med øjnene et par gange. Åbnede døren og gik ud mod fødselsdags bordet.

 

Daniels øjne var som en radar der søgte efter den lave mørkhårede pige, ved navn Anna. Den pige han i går blev betaget af, selvom det føles som havde han elsket hende i tusind år. Hendes mor venlige råb, var blevet desperate. Det kunne han ikke lade vær med at lægge mærke til. Men det var først nu hendes råb blev rigtig vrede.

Han blev faktisk fyldt med en form for bekymring. Hvad mon hun lavede. Anna havde været mærkelig her til morgen, hvilket han tavst havde overværet. Han havde ingen ord at skulle have sagt, da Annas mor uden at flytte sig, havde skældt Anna ud for sin makeup. Det var nu heller ikke så pænt. Men det var det han elskede ved hende. Hendes uperfekthed. Det var det der gjorde hende spændende.

Han kunne huske kysset fra i aftes. Anna vil insistere på det som en drøm, men han vidste det var rigtigt. Han kunne stadig mærke følelsen af hans læber mod hendes. Den vil han aldrig glemme. Selvom hans sidste timer var kommet. Det ville være det sidste han ville tænke på, inden han dør.

For han ved han skal dø.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...