Under den blide facade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Når man ser på byen ser den fin ud. Men naboerne leder en sekt, der går ud på at dræbe hver eneste barn når det når dets 13 års fødselsdag. 12 årige Anna, tager derud dagen før sin 13 års fødselsdag. Hun bliver blandet ind i sekten sammen med en anden dreng. Vil det lykkedes hende at flygte?

3Likes
1Kommentarer
542Visninger
AA

16. Den sidste note

"Anna hvordan er det dog du ser ud"

Anna stirrede tomt på sin mor, og vrikkede svagt med hofterne.

"Smuk.. Og sød"

"Anna du er 13 kan du så skynde dig hen til vasken og få det af"

"Nej.. For så er jeg ikke smuk mere"

"Hvad er det dog du siger"

"Det er mit ansigt! Jeg bestemmer selv over det"

Anna smækkede irriteret døren i. En lang streg af mascare gled ned af hendes fregnede kind. En blå streg. Skinnende blå. En hot pangfarve. Det var som saft der langsomt rendte. Bedre kendt som en tåre.

Anna snerrede af væggen. Hvorfor virkede det ikke? Hvorfor virkede Sofies magi ikke? Den virkede altid! For Sofie. Så burde den da også virke på hende.

Hendes mobil bippede i lommen. Hun følte en trang til at kaste den, men hun vidste ikke om hun fik en ny i fødselsdags gave. Så det var nok bedre at lade vær. Det ville hendes veninde Sofie have gjort. Eks-veninde. For Sofie ville jo ikke tale med hende mere.

Hun dæmpede hånden, for blot at tage den tilbage. Nej, hun ville ikke tage mobilen. Hun ville ikke snakke med nogen. Det her var en forfærdelig fødselsdag. Verdens værste fødselsdag. Det gjorde mere ondt end hun troede at snuble over kantstenen. Nej, det gjorde overhovedet ikke ondt at snuble. Det var sårene der brændte i hende.

De brændte som en mørk opslugende ild. Som en dæmon eller djævel. Anna hev forsigtigt i håndtaget. Endnu en blå mascarastreg rendte ned af hendes kind.

Hun greb en af sine noter, i håb om bare at komme væk med lidt af følelsen. Men for første gang vidste hun ikke rigtig hvad hun ville skrive.

Hun ville lave en lang, men alligevel kort. Hun ville udtrykke alle sine følelser uden at bruge for meget plads. En sidste gang inden hun blev ligesom populære skønne Sofie. En sidste gang ville hun slippe af. Af med alt den sorg hun har haft siden sidste note. Den sidste note hun skrev skulle brændes. Brændes af det som brændte i hende. Blyanten blev placeret på papiret.

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Det er alt sammen pisse lortet. Jeg har en masse fucking problemer jeg skal have brændt væk. Jeg vil starte med at fortælle om mig selv. Jeg er en fucking idiot, der ikke kan finde ud af at være så perfekt som Sofie. Sofie jeg forstår godt du har droppet mig. Og så alligevel ikke. Alt er bare et skrigende skingrende dræbende helvede, som du, ja du, har fucking brændt mig inde i. Eller det er faktisk mine forældres skyld. I hver fald en smule af den skyld, der ligger over dig. Selvom jeg elsker dig Sofie.

Du må ikke tro om. Sofie jeg elsker dig. Jeg har altid ville være ligesom dig. Dig med det blanke lyse hår. Dig alle drengene gik sukkende efter. Dig der dræbte onde blikke, med et kæmpe smil. Ja ingen kunne lade vær med at holde af dig. Og du kunne heller ikke lade vær med at holde af andre.

Sofie, jeg har aldrig vidst at du kunne blive sur. Du var den engel der aldrig var stædig. Gav altid sin sidste tyver til tiggerpigen på gaden.

Sofie, jeg har aldrig løjet for dig. Jeg savner dig, selvom jeg ved at du er skredet. Jeg forstår dig fucking godt. Jeg ved jeg er mærkelig.

Der er blod på den væg! Det stinker og lugter. Stanken fylder rummet. Bare jeg kunne sige det her til dig Sofie. Til min støttepæl.

Anna trykkede på den lille sendknap på mobilen, før det gik op for hende hvad hun rent faktisk lige havde gjort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...