Under den blide facade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Når man ser på byen ser den fin ud. Men naboerne leder en sekt, der går ud på at dræbe hver eneste barn når det når dets 13 års fødselsdag. 12 årige Anna, tager derud dagen før sin 13 års fødselsdag. Hun bliver blandet ind i sekten sammen med en anden dreng. Vil det lykkedes hende at flygte?

3Likes
1Kommentarer
552Visninger
AA

15. Anna

Daniel stirrede på det brød der var smasket op på hans tallerken. Det var nok det sidste han fik at spise, men hans appetit var forsvundet. Han prikkede til det med sin gaffel, og stirrede på hvordan smørret bredte sig på brødet, i stedet for at blive ved med at være en stor klat. Det var Hannah Andersen der afbryd den næsten larmende tavshed.

 

"Tilykke med fødselsdagen Daniel"

 

Hun sendte et smil, der var så falsk, at det gav ham kvalme. Hans øjne søgte efter Anna, men han fik ikke øje på noget. Smørret var nu helt forsvundet, ned i brødet.

 

"Er der noget galt skat" spurgte hans far.

 

Daniel sendte ham et ondt blik. Han vidste det udemærket. En gåsehud strøg sig over ham, som en listende skygge. Det varme rundt føltes koldt. I hvert fald for Daniels vedkommen. Hvor blev Anna af? Klokken var allerede 9. I hans hovedet lignede Anna ikke nogen der gjorde sådan noget. Men han vidste intet om Anna. I hvert fald ikke noget han ville vide.

 

 

Smerten brændte i Annas bryst, som en ildebrand i et hus. Den spredte sig, fra en lille flamme, og blev stærkere og stærkere. Flammen var det lille sommerhus, og træet var Sofie og Daniel.

 

Smerten bredte sig i hendes fod hver gang hun trådte ned på de lange pæle, der var sat på skoen. Hvordan kunne vokse holde det her ud. Hun balancerede nærmest, på den lille pind der var pæsnet til skolen. Men hun skulle gøre det. Så ville andre syntes bedre om hende. Det var hun sikker på. Helt sikker.

 

Tårerne var spærret inde bag øjenlågene. De måtte ikke falde ud. Det ville ødelægge hendes eyeliner. Døren stod på klem, og hun gik langsomt ind.

"ANNA!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...