Jernalderen i Danmark

Dette er min opgave om Jernalderen i Danmark. Den blev fremlagt i marts 2012 og jeg har brugt omkring et år på at skrive den og novellen Linds Saga, som også ligger herinde på Movellas, samt lave 3 dragter og andre jernaldersager som praktisk del af opgaven.
Opgaven er mit hjertebarn, da jeg ventede i 4-5 år på at komme i 11. og 12. klasse, hvor man på steinerskoler får lov at skrive årsopgaver, for at kunne skrive om yndlingsemnet "Jernalderen".

Opgavens mål er at skabe et bredt overblik over tidsperioden og forsøger at belyse emnerne:

-Arkæologiens historie
-Arkæologisk metode
-Klima og Landskab i Jernalderen
-Jernalderlandsbyen
-Handelsbyer i Jernalderen
- Jernalderens Håndværk
-Mennesket i Jernalderen
-Mode i Jernalderen
-Nordisk Religion og Tradition

Opgaven indeholder også min egen øjenvidneberetning fra Sagnlandet Lejre.

6Likes
3Kommentarer
1373Visninger
AA

14. Runer (forlængelse af Nordisk Religion og Tradition)

Runer

 

 

Runerne er kendt fra ca. 100-200 år efter Kristus. Deres ophav er ukendt, og selvom størstedelen af de ældste kendte eksempler stammer fra det nuværende Danmark, er der ingen beviser for, at de er opstået her. Det er sandsynligt, at tegnene har de latinske bogstaver som forbillede, da runerne har mange fællestræk med disse. De blev udviklet til at blive ristet i træ og har derfor den kantede form, der er kendetegnende for disse skrifttegn. Senere begyndte man at gengive dem på sten, og så kaldes det ”at hugge” runer. Baggrunden for deres udvikling er også usikker, da der ikke fandtes et behov for et skriftsprog i Norden før omkring religionsskiftet.

 

Fra den middelalderlige islandske litteratur ved man, at runer var knyttet til religionen og blev opfattet som en guddommelig gave. Det vil sige, at runeteksterne også kunne have et ikke-kommunikativt formål eller brugtes til at kommunikere med guderne. Ordet rune betyder ”hemmelighed” eller ”skjult tale”, og de mange bevarede futhark tyder på, at de også har haft en betydning i sig selv. Runer ristede på redskaber har derfor kunnet tilføre genstanden nogle magiske egenskaber. På våben har man for eksempel ristet T-runen, som var Týrs rune og betød sejr eller kriger. Formålet har formentlig været at gøre guden nærværende.

 

Når man havde brug for at kommunikere med guderne, for at få svar på spørgsmål for eksempel når der skulle træffes vigtige beslutninger, benyttede man sig af lodkastning. Tacitus skriver følgende i sit værk Germania:

 

”Varsler og lodkastning holder de, om ellers noget folk, i hævd og ære. Fremgangsmåden ved lodkastning er enkel. De skærer en tynd gren af et frugtbærende træ, hugger den ud i små kviste, som de forsyner med forskellige mærker, hvorpå de spreder dem tilfældigt og vilkårligt ud på et hvidt klæde. Dernæst – hvis der spørges om råd på folkets vegne – beder stammens præst til guderne. Med blikket rettet mod himmelen tager han tre kviste op, som han fortolker ud fra de i forvejen indridsede mærker. Gælder lodkastningen private anliggender, udfører husfaderen denne ceremoni. Hvis lodderne er ugunstige kræver man ovenikøbet en bekræftelse herpå ved andre varsler. (...)” (Kilde: Runer og runesten s. 12-13)

 

Når Tacitus skriver ”frugtbærende træ”, menes der nok eg eller bøg, som var de træsorter, der oftest blev brugt til at riste runer i. Om de tegn, Tacitus fortæller om, var runer eller ej, er jo egentlig ikke til at vide, men det er muligt, at der allerede på Tacitus tid (det første århundrede efter Kristus) har eksisteret en meget enkel form for runeskrift.

De varsler, han fortæller skulle bekræfte lodderne, kunne for eksempel være fuglenes flugt over himlen. Hvis vartegnene bekræftede runernes udfald, kunne man træffe sin beslutning, hvis ikke måtte man henlægge sagen. Det menes, at 18 runer var gunstige, og blot 6 var ugunstige. De ugunstige er som følger: Þurisaz, Kauna, Hagla, NauÞiz, Îsaz og PerÞō.

 

Saxo beskriver et lignende ritual:

 

De tog tre små træpinde, hvide på den ene side og sorte på den anden, og kastede lod med dem i skødet. De hvide betød lykke og de mørke ulykke.

 

(Kilde: da.wikipedia.org, jernalderlandsbyen.dk, enchantedforest.dk, denstoredanske.dk, torshammer.dk, Blot – Tro og offer i det førkristne Norden, Runer og runesten,)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...