Jernalderen i Danmark

Dette er min opgave om Jernalderen i Danmark. Den blev fremlagt i marts 2012 og jeg har brugt omkring et år på at skrive den og novellen Linds Saga, som også ligger herinde på Movellas, samt lave 3 dragter og andre jernaldersager som praktisk del af opgaven.
Opgaven er mit hjertebarn, da jeg ventede i 4-5 år på at komme i 11. og 12. klasse, hvor man på steinerskoler får lov at skrive årsopgaver, for at kunne skrive om yndlingsemnet "Jernalderen".

Opgavens mål er at skabe et bredt overblik over tidsperioden og forsøger at belyse emnerne:

-Arkæologiens historie
-Arkæologisk metode
-Klima og Landskab i Jernalderen
-Jernalderlandsbyen
-Handelsbyer i Jernalderen
- Jernalderens Håndværk
-Mennesket i Jernalderen
-Mode i Jernalderen
-Nordisk Religion og Tradition

Opgaven indeholder også min egen øjenvidneberetning fra Sagnlandet Lejre.

6Likes
3Kommentarer
1372Visninger
AA

10. Mennesket

Udseende

 

Gravfund og moselig viser, at menneskene i Jernalderen lignede nutidens mennesker meget. De var næsten lige så høje som i dag: kvinderne blev i gennemsnit 161,7 cm høje, og mændene blev 174,3. Sundhedstilstanden var også nogenlunde, selvom gigt var en lidelse, der forekom ofte. På grund af det slidsomme liv var gennemsnitslevealderen kun ca. den halve af, hvad den er i dag, hvilket skyldtes den store børnedødelighed og de mange barnefødsler. I Romersk Jernalder var middellevetiden for kvinder 37 år og 39 år for mænd. Alle disse tal må man naturligvis tage med et vist forbehold pga. det begrænsede skeletmateriale, man har. Ligbrændinger var ret udbredte, og derfor er der ikke bevaret særlig mange knogler.

 

 

Det er begrænset, hvad vi ved om frisure- og skægmoden. Der er fundet lig, hvor håret er bevaret, og derudover kender vi frisurerne fra guldgubber og små skjoldbeslag dekoreret med mandsansigter.

Skjoldbeslagene stammer fra Ældre Jernalder og forestiller formodentlig krigere fra den tid. Nogle af dem er afbildet med overskæg, men ellers er de glatragede; dog har nogle bakkenbarter. Nogle af ansigterne har riller over panden, som sikkert forestiller hår. Desuden kendes der fra Ældre Jernalder en frisure, som blev benyttet af sveberfolket (en germansk stamme der levede i Nordtyskland), der levede i nordtyskland - en såkaldt sveberknude, som var bundet på siden af hovedet.

 

 

Guldgubberne fra Yngre Jernalder er små 10-18mm høje guldplader, der som regel er præget med én eller to menneskefigurer. Visse 'guldgubber' er dog fremstillet i sølv. De dateres som regel til omkring 600-tallet, men ser nogle steder, i Sverige og Norge, ud til at være anvendt helt frem til Vikingetiden. Deres anvendelse og betydning menes at være religiøs. Guldgubberne er vigtige i forståelsen af Jernalderens mode. De mest omhyggeligt udførte relieffer viser nemlig forbavsende mange detaljer om dragtsnit og endda væveteknik. De viser også samtidens hår og skægmode for både kvinder og mænd. Kvinderne er afbildet med langt hår, som enten er samlet i en knude i nakken, dækket af et hårnet eller flettet. Den mest udbredte kvindefrisure på guldgubberne er opsat hår, der er bundet med en kringleformet nakkeknude. Et engelsk fund fra 5-600-tallet bekræfter, at denne frisure faktisk er blevet benyttet. De guldgubber, der forestiller mænd, afbilder dem ofte med skulderlangt hår og glatragede ansigter. På Gundestrupkarret, som oprindeligt er fra Sydeuropa, ses også mange afbildninger af mennesker og deres hår. Blandt dem er en gudinde med en hårkrans af fire fletninger; samme frisure kendes også fra en jysk kvindegrav – Lønne Hede Pigens – fra omkring år 0.

 

Forskel på folk

 

Samfundsklasser

I løbet af Jernalderen voksede de sociale skel, og på baggrund af fund kan man se, at der kort før Kristi fødsel så småt dannedes en samfundselite. Det ses på forskellene på gårdenes størrelser, men især på de gaver man fik med sig i graven. De fattigste grave indeholder kun lerkar med mad og drikke, mens der i de riges grave blev lagt smykker af ædelmetaller, våben og husgeråd. Det sociale skel afspejler sig også i menneskenes højde, skeletfund viser nemlig, at de rige mennesker var lidt højere end resten af befolkningen, og det skyldes selvfølgelig, at de havde bedre livsvilkår og kost. Gigt forekom også i mindre grad hos eliten pga. bedre boligforhold, ligesom tænderne var mindre slidte pga. finere kost og bedre tandhygiejne. Den hierarkiske samfundsopbygning kommer endnu tydeligere til udtryk i Romersk Jernalder, hvor fyrstegrave med et rigt indhold af importvarer fra Romerriget dukker op. Det, der afgjorde det sociale skel, var, om man ejede jord eller ej, og eliten byggede derfor sin magt på jordbesiddelser. Andre vigtige sociale skel afgjordes selvfølgelig af, om man var fri eller træl. I husstanden var det herren, der var overhovedet, derefter kom hans egen familie. Under dem stod tyendet og gårdskarlene og herunder igen trællene, der var ufri og retsløse, og som kunne sælges som kreaturer. Trældom var arveligt, så hvis ens forældre var trælle, var man det også selv. På Vikingetidens krigstogter tog man fanger, som ofte blev gjort til trælle.

I digtet Rigs Vandring bliver klasseopdelingen indstiftet af guderne, da guden Heimdal besøger tre menneskepar og befrugter kvinderne. Det første par hed Oldeforældre, og den søn, de fik, hed Træl. Det andet par hed Bedsteforældre, og de fik sønnen Karl (den fri bonde). Det sidste par fik sønnen Jarl (det højere borgerskab), som i øvrigt var den eneste, som Heimdal anerkendte sit faderskab til. Jarl fik sønnen Konnungr (kongen).

 

Mand og kvinde

Det havde en vis betydning, om man var mand eller kvinde, eftersom ens rolle i samfundet afhang deraf. Det ses på de værktøjer, man har fået med sig i graven, at det har været forskelligt arbejde, kønnene har beskæftiget sig med. Kvindernes arbejde koncentrerede sig om husholdning, madlavning og tøjfremstilling, mens mændenes arbejde har været mere udadrettet og drejet sig om markarbejde, jagt og fangst, og det mere tunge arbejde.

At dømme efter gravgavernes værdi har der ikke været forskel på kønnenes status indenfor slægterne, idet kvinderne ejet ligeså meget som mændene. Det ser til gengæld ud til, at kvinderne har beholdt deres status gennem hele livet, hvor mændene muligvis mistede den i alderdommen. Enkelte gravfund viser, at kvinder arvede deres formødres ejendele og mænd deres forfædres. På flere runesten fremgår det, at de var rejst for eller af kvinder, hvilket kan tyde på, at kvinderne havde en større rolle i samfundet, end det fremgår af skriftlige kilder.

 

Børn

Barnedødeligheden i Jernalderen var meget stor. Ud af en flok på ti børn var det måske kun to-tre, der overlevede og nåede at blive voksne. Gravene viser, at man i en alder af 13-14 år blev anset for at være voksen.

 

(Kilder: Sagnlandet Lejre, dramaioldtiden.natmus.dk , da.wikipedia.org, Danmarks Oldtid Bind 3 & 4, vorbasseperlen.e-museum.dk )

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...