Jernalderen i Danmark

Dette er min opgave om Jernalderen i Danmark. Den blev fremlagt i marts 2012 og jeg har brugt omkring et år på at skrive den og novellen Linds Saga, som også ligger herinde på Movellas, samt lave 3 dragter og andre jernaldersager som praktisk del af opgaven.
Opgaven er mit hjertebarn, da jeg ventede i 4-5 år på at komme i 11. og 12. klasse, hvor man på steinerskoler får lov at skrive årsopgaver, for at kunne skrive om yndlingsemnet "Jernalderen".

Opgavens mål er at skabe et bredt overblik over tidsperioden og forsøger at belyse emnerne:

-Arkæologiens historie
-Arkæologisk metode
-Klima og Landskab i Jernalderen
-Jernalderlandsbyen
-Handelsbyer i Jernalderen
- Jernalderens Håndværk
-Mennesket i Jernalderen
-Mode i Jernalderen
-Nordisk Religion og Tradition

Opgaven indeholder også min egen øjenvidneberetning fra Sagnlandet Lejre.

6Likes
3Kommentarer
1503Visninger
AA

6. Klima og Landskab

Klimaet i Jernalderen har mindet meget om det, vi har i dag, dog med lavere sommertemperaturer. Vores brede kendskab til klimaet og landskabet har vi fra pollendiagrammer og højmoser.

Højmoserne vokser afhængigt af, hvor meget nedbør der falder. De vokser meget hurtigt, når det er fugtigkoldt, hvilket giver tørven i moserne en lys farve. Når det omvendt er varmt og tørt, bliver tørven sortbrun og næsten strukturløs. Graver man så lodret ned igennem lagene, vil der blotlægges en række tydelige grænser mellem lys og mørk tørv, og man kan herved se, hvilke klimaer der har præget forskellige tidsperioder.

 

Landskabet i Jernalderen har naturligvis set meget anderledes ud end i dag, men en del af det var allerede dengang menneskeskabt. Heden i Midt- og Vestjylland er resultatet af menneskenes og naturens påvirkning siden midten af den yngre bondestenalder. I Jernalderen udbredtes heden mærkbart, bl.a. fordi man satte kvæget til at græsse i skoven, hvilket svækkede dens modstandskraft. Desuden har måden, man dyrkede landet på, og udtyndingen af vegetationen, skabt jordfygninger og forringet jorden. Dette gjorde imidlertid ikke kun heden til en ulempe, for den gav mulighed for, at kvæget kunne græsse om vinteren.

Skovvegetationen varierede meget fra sted til sted. På Midt- og Nordsjælland var der meget skov, mens der i hedeegnene i Jylland næsten ingen skov var. Skoven var uundværlig, idet den leverede gavntræ og brænde og desuden gav løvhøst samt var et græsningsareal for dyrene. Nogen skarp opdeling af skov, overdrev og landbrugsareal var der ikke, og det bar skoven præg af. Den havde karakter af overdrev og krat.

 

Den dominerende træsort i skoven var bøgen, der kom til landet, da klimaet blev fugtigere, og befandt sig godt med de lave sommertemperaturer. Nogle steder var der dog så fugtigt, at der dannedes sumpskove, hvor elletræerne dominerede.

Der var mange flere moser i Jernalderen, end der er i dag, hvilket skyldtes de mange tørvegravninger, man foretog, og som efterlod store huller, der med tiden blev til store moser og åben sump; det fugtige vejr i begyndelsen af Jernalderen begunstigede desuden mosernes vækst. I det hele taget var der mange flere søer, damme, kær, åer osv.

Engområderne er flere steder i efteråret og våren blevet forvandlet til store søer og kærområder, ligesom åer og bække er gået over deres breder, når tøvejret satte ind.

Midt i Jernalderlandskabet har gravhøje fra Bondestenalderen og Bronzealderen stået. De blev respekteret af Jernalderfolket og må have haft en okkult betydning for dem.

Kystlandet i Jernalderen har vi desværre ikke så meget kendskab til endnu, da det ikke er til at sige, om kystlinjen har lignet nutidens eller set anderledes ud; men det er klart, at den store kyststrækning, der afgrænser landet, må have haft betydning for livet i Jernalderen.


 

(Kilder: Oldtiden i Danmark – Jernalderen, kroppedal.dk, jernalderlandsbyen.dk )

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...