Jernalderen i Danmark

Dette er min opgave om Jernalderen i Danmark. Den blev fremlagt i marts 2012 og jeg har brugt omkring et år på at skrive den og novellen Linds Saga, som også ligger herinde på Movellas, samt lave 3 dragter og andre jernaldersager som praktisk del af opgaven.
Opgaven er mit hjertebarn, da jeg ventede i 4-5 år på at komme i 11. og 12. klasse, hvor man på steinerskoler får lov at skrive årsopgaver, for at kunne skrive om yndlingsemnet "Jernalderen".

Opgavens mål er at skabe et bredt overblik over tidsperioden og forsøger at belyse emnerne:

-Arkæologiens historie
-Arkæologisk metode
-Klima og Landskab i Jernalderen
-Jernalderlandsbyen
-Handelsbyer i Jernalderen
- Jernalderens Håndværk
-Mennesket i Jernalderen
-Mode i Jernalderen
-Nordisk Religion og Tradition

Opgaven indeholder også min egen øjenvidneberetning fra Sagnlandet Lejre.

6Likes
3Kommentarer
1397Visninger
AA

2. Fremgangsmåde

En årsopgave giver med sin karakter af selvprøve mulighed for at arbejde utraditionelt med et emne og belyse det på forskellige måder. Jeg har valgt tre arbejdsmetoder:

 

- En teoretisk/faglig del

- En praktisk/kunstnerisk del

- En fiktionsdel

 

Fordi Jernalderen er så vigtig for mig, og fordi jeg gerne vil vide så meget som muligt om denne tidsperiode, vil jeg gerne nå så bredt ud over emnet som muligt. Derfor er det begrænset, hvor dybt jeg kan gå ned i de forskellige emner, men jeg vil forsøge at få et overblik.

 

I den teoretiske del benytter jeg mig af såvel bøger som internettet og samtale med ansatte i Sagnlandet Lejre.

 

Som praktisk del af min opgave vil jeg sy et par jernalderdragter og muligvis fremstille andre jernaldergenstande så som dragtnåle, en jernalderkam og en væv. Derudover vil jeg besøge Sagnlandet Lejre og føre dagbog over, hvad jeg der ser.

 

Det forventes, at opgaven udformes både teoretisk og praktisk. Jeg har også valgt at tilføje en fiktiv del, fordi min interesse for Jernalderen er forbundet med skønlitteraturen, så de to er næsten uadskillelige for mig. Derudover vil jeg gerne skabe et levende billede, for hvem der måtte læse min opgave, af hvad Jernalderen var, og hvordan det var at leve dengang. Jeg har i forvejen skrevet flere noveller med omdrejningspunkt i Jernalderen, så det faldt mig helt naturligt, at min opgave også skulle rumme en fiktionsdel, i form af en eller flere noveller.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...