My stupid life

Alex har sluttet hendes sidste år på Manchester College, hun skal nu starte på Oxford University, hendes drengeven Mike skulle have gået på Oxford med hende, men hans ansøgning blev afslået. Hun er nu helt alene og ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv.
Chaille vil skrive Alex synsvinkel, hun skriver videre fra hvad jeg har skrevet, vi har delt kapitel 3 op, så hun har skrevet den nederste halvdel er kapitlet.

4Likes
0Kommentarer
396Visninger
AA

3. Efter sommerferien

Efter den aften så jeg ikke Mike særlig tit. Han sagde han var ude med sine ''venner'', men han kom tit hjem fuld eller, så kom han slet ikke hjem. Jeg var meget ensom i de måneder. Jeg kendte ikke andre i byen, og jeg var så heldig at møde ham i lufthavnen da jeg kom hertil. Nu var det som om vi var fremmede, at han bare kommer hjem spiser resterne af min mad og dejser om på gulvet. 

 

Jeg kunne næsten ikke lyne kufferten, jeg havde næsten hele mit værelse pakket ned i den her kuffert. Jeg kiggede lidt rundt i det tomme værelse, sugede de sidste minder til mig. Der stod et eneste billede tilbage af mig og Mike, men jeg lod det stå. Jeg kunne ikke nænne at tage det med.

Han stod i gangen og ventede på mig. Vi sagde ingenting, han gik ud imens jeg tog overtøj på. Jeg læssede mine kufferter og tasker om bagi, og satte mig foran vedsiden af Mike. Han stirrede bare ud på vejen, imens han kørte. Han kørte mig kun ud til byen så jeg kunne tage en taxi. Sådan en lang køretur havde ingen af os lyst til at køre sammen. 

Da vi kom frem steg jeg ud og tog mine tasker. Jeg kiggede på ham, jeg forventede vel egentligt at han sagde noget. Men det kunne jeg ikke tillade mig at forvente. 

 

''Så.. Farvel er det jo..,'' Jeg trak på ordene, jeg havde egentligt ikke lyst til at mødes igen. Medmindre han ændrede sig. Men igen det kunne jeg ikke, tillade mig at forvente. Han sagde ingenting, han kørte bare den samme vej, som han kom. Jeg stod der i et minut og kiggede efter den sorte Volvo han kørte i. 

 

Da jeg endelig kom frem til universitet var jeg overvældet. Det så ud som et kæmpe slot, næsten ligesom Hogwartz fra Harry Potter. Det var kæmpe stort, og alligevel var det ikke hvor jeg skulle have et værelse. Det havde en extra bygning til værelserne, men jeg skulle ind og hente min uniform. Jeg blev budt velkommen, da jeg gik ind igennem porten. Jeg gjorde mit bedste for at virke glad, og interesseret i at gå her, men det var svært for mig. Jeg blev ved med at tænke på Mike. Mike, Mike, Mike, Mike.. Mike. Vi skulle have gået ind her sammen, vi skulle have holdt i hånd, og gjort alle de nye piger jaloux.  Det var i hvert fald Mike's idé, men jeg ville have gjort det. 

I det samme sekund jeg trådte ind, kunne jeg ikke lade være med at måbe. Kæmpe hal med en lysekrone i loftet, væggene var af ud-skåret mørkt træ, og til højre for mig var en dobbelt glas dør der stod ''Inspektør Helens kontor''. Jeg kiggede på mine instrukser en sidste gang og gik ind. En sølvhåret kvinde stod og diskuterede med en moder, med en teenage pige hængende om armen. Da Helen endelig fik dem til at forsvinde, så hun på mig. Hendes hænder var foldede under hendes hage, og hun havde et mistroisk smil på læberne. 

''Alex Glass, har jeg ret?,'' Hun hev en skuffe ud og tog min journal frem. ''Ah ja, Alex Glass studerene på Manchester College, 12-taller hele vejen igennem. Vi er glade for at have dig her, Alex.,''

Jeg nikkede nervøst, jeg ville helst ikke gøre noget dumt overfor inspektøren. Jeg kom jo kun for uniformen og nøglen til mit værelse, som jeg åbenbart skulle dele med Amanda Caldwell, hvem end hun så var. 

''Jeg kom egentligt bare fo-..,'' Jeg nåede ikke at sige resten inden hun hev en hvid skjorte, en mørkeblå sweater, en ternet blå, grøn og sort nederdel, med lange sokker og et grønt slips frem på bordet. 

''Her er din uniform, din nøgle.. Og badetider og morgenmads, frokost og aftenmads tider,'' Hun lagde en gylden nøgle samt 2 skemaer foran mig. 

''I weekenderne skal du selv sørge for mad, og badetiderne er frivillige der,'' Hun lagde endnu et papir foran mig, med andre informationer. 

''Tusind tak Helen, jeg kan ikke vente med at gå her,'' Det var tydeligvis en løgn, men man skal jo smøre tykt på foran sin nye inspektør. 

Jeg tog alt op i hænderne, nøglen stod der ''296 A'' på, i en flap vedsiden af. Hvilket betød bygning A værelse 296. 

Da jeg kom frem til bygningerne med værelser i var jeg ved at måbe igen, de var kæmpe store men mere morderne end selve skolen. Jeg så på informations brochuren imens jeg vaklede rundt imellem bygningerne for at finde A. Endelig fandt jeg det, det så ikke så galt ud. Jeg skubbede mig igennem de to glasdøre, og kiggede mig omkring. 

''Det mener du ikke! Ingen elevator?,'' sukkede jeg med min kuffert slæbene efter mig, to tasker om hver arm, og skoleuniform i favnen. Jeg begyndte at slæbe mig op af trapperne. 

''289.. 290.. Næsten fremme..,'' hviskede jeg til mig selv, hvor jeg næsten var ved at give op. 

Da jeg kom til 296 var døren åben, og høj pop-musik strømmede ud igennem gangene. Jeg kunne ikke tro det, selv det mest kloge sted jeg kunne komme på i hele England, var der stadig piger der var mere ude efter sex, end at få en uddannelse. Da jeg trådte ind var der først en lille stue, med et bord og et lille køkken. I det næste rum var stuen med en stor sort sofa, som var optaget af en blondine med en dreng liggende oven på hende. De havde ikke sex, endnu. De snavede bare hinandens ansigter til ukendelighed. Fedt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...