Magikeren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2013
  • Opdateret: 11 maj 2013
  • Status: Igang
”Jeg kan magi.” Siger han. ”Må jeg se?” Spørger du.

2Likes
0Kommentarer
188Visninger
AA

1. Magikeren

”Jeg kan magi.” Siger han. ”Må jeg se?” Spørger du. Der lugter af gamle bøger. Solens stråler sniger sig ind ad vinduet, og rammer de mange hundrede dansende støvkorn, der hvirvler rundt i luften ved hvert eneste åndedræt. I sidder helt tæt i den lille hule i kælderen. Du kigger forventningsfuldt på ham. Han tager en potte ned fra vindueskarmen. Potten er fyldt med jord. Han putter noget ned i jorden. ”Hvad var det?” Spørger du nysgerrigt. ”Et blomsterfrø,” siger han. ”Det lille frø, brunt, småt og hårdt, vil i sin længsel mod himlen og solen strække sig, til det revner. Så vil en lille spire vokse fra sprækken, og den lille spire vil vokse og vokse, og til sidst folde sine farverige blade møjsommeligt ud. Det er magi.” ”Det er da ikke magi!” Siger du. ”Hvorfor?” ”Det er jo naturligt!” Han betragter dig overvejende. ”Jeg tænker på noget magisk. Vil du se det?” ”Ja.” ”Jeg kan ikke vise dig det.” Du rynker på næsen. Du forstår ikke. ”Hvorfor?” ”For så snart jeg viser dig det, er det ikke længere magi. For dig er magi alt det, der ikke kan lade sig gøre. Hvorfor er det ikke magi, når et lille frø strækker sig og bliver til en smuk blomst?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...