The Hurting Love (1D)

En ung pige på 16 har haft en drøm, drømmen om at møde sine største idoler, nemlig One Direction. Hun tager til en One Direction koncert i Herning og forventer ikke det store andet end at høre 1D live, men den ene aften forandret hendes liv fuldstændig!
Fra det første øjeblik hun lagde øjnene på Harry,og hans øjne på hende, var det kærlighed ved første blik!
Alt går som det skal gøre lige indtil hun mister sin mor, mister sine venner...
Måske kærligheden ikke er så let alligevel!
Rom blev ihvertfald ikke byggede på en dag.

Hvad sker der når man slipper to arrige tiger løs i det samme bur? Svaret er DRAMA!
Hvad vil der ske? Vil de være lykkelig eller vil det hele ende i skraldespanden?


107Likes
151Kommentarer
10786Visninger
AA

22. Don't let that one thing take your life

 

Den følelse der går igennem mit hoved når jeg er på et hospital giver mig de ledeste tanker, tankerne om død, tankerne om bare at ville væk. Harrys hånd der holdt godt fast i min gjorde mig tryg, det fik mig til at glemme, glemme mine omgivelser.
Ude på gangen sad vi alle sammen der var helt tavst, kun folks indånding kunne høres. 
Niall spiste en brownie, det kom nok ikke bag på nogen af os. Louis gik frem og tilbage, hans blik var helt blankt, han så udsultet ud, han havde det specielt ikke godt. Zayn snakkede i mobiltelefon mod Perrie som selvfølgelig var bekymrede for Louis "eks" kæreste, eks og eks, jeg tror de finder det rette spor igen. Liam sad med sin mobil, han gjorde ikke rigtig andet. Harry holdte mig i hånden, og kiggede på mig med de smukkeste grønne øjne. Så der mig, jeg sad bare og tænkte på jeg snakkede med Sara aftnen inden, tænk at hun skulle ende her, fordi jeg bare ladte hende gå, jeg skulle have taget hende med indenfor i stedet for, men det hjælper nok ikke at bebrejde mig selv.
"Det Luke der ringer" Harry kyssede mig i håret og gik væk for at tage mobilen. 
"Er du okay?" Niall kom hen ved siden af mig. "Det mere Louis der ikke er okay." Niall krammede mig, faktisk krammede han fantastisk, elsker Horan hugs! Harry kom tilbage, og satte sig ved siden af mig igen, det var vidst bare Luke der ikke forstod hvorfor vi var gået, men mon ikke han forstod det nu.
"Er du Louis?" En lidt ældre dame råbte efter Louis, det var en sygeplejeske "Ja! Er hun okay?" Hun tog Louis i hånden og tilsammen gik de væk fra alle os, måske de bare skulle snakke om noget andet end Saras tilstand men jeg tvivlede stort.
Louis kom tilbage, han sagde ikke rigtig noget andet end bare at gå ligeud, jeg løb hen for at stoppe ham, jeg mener han kunne da ikke bare gå uden at sige en lyd. "LOUIS STOP LIGE" Han stoppede op og kiggede på mig med hans grønne øjne med et tint af orange i midten. "Hun vil ikke tale med mig ligenu" han stoppede op og kiggede lidt surt på mig. "Hun vil åbenbart kun snakke med dig" Mig? hvorfor mig?.
Louis gik sin vej og kiggede ikke tilbage, jeg har aldrig nogensinde set Louis så kold overfor mig, han plejer at lyse af glæde men idag skulle ikke var glædernes dag.

"Hvad fanden sker der?" Harrys sætning gik lige forbi mit hoved, jeg lyttede ikke. "Hallo?" ikke engangs Liams sætning gav mig til at stoppe op, jeg gik bare videre og ladte ikke omverdnen stoppe.
"Hvor ligger Sara Kristine?" "Rød stue 4" Jeg gik der ned ad, jeg kiggede bare ud og så Harry komme løbende "Hey. Svar mig når jeg snakker til dig, hvad sker der?" Jeg stoppede op og kyssede ham "Hun vil bare snakke med mig, vent her" Jeg gik ind på stuen.
"Sara" Jeg så Sara ligger helt stille i den hvide hospitals seng der gav mig nerver på bare ved tanken om de mennesker der var døde i den, døde før de nået at sige farvel.
Hun lå der og kiggede ligeud, hun så fortabt ud, som om hun manglede noget, manglede sig selv.
"Undskyld jeg har fejlet" Jeg gik hen til hende lænede mig blidt fremad og gav hende et kram, jeg var sikker på det var det hun havde brug for, et stort kram!
"Du har ikke fejlede ikke sig sådan noget" Hun vendte sit blik mod sin mave, hun hev op i sin lange bluse og der så jeg det, de mange små snitsår, pigen er så langt ude at svømme at det vidst er svært at svømme tilbage igen.
"Sara. Forhelvede altså" jeg kunne ikke lade være med at sidde og få tårene i øjnene, at kigge på Sara og at man bare kan se alt det frygt der falmer i hendes øjne giver mig lyst til at græde. Det at jeg selv har været så dum at cutte i mig selv fordi problemerne er for svære at tackle, og så vide at jeg ikke er alene i den her store verden!
"Undskyld" Hun græd og lagde sin hoved på mine lår. "Var overdosis et.. selvmordsforsøg?" Hun snøftede højt "Ja.. Hvad har jeg at leve for forfanden? Louis har droppede mig, fordi jeg skal være sådan en dum person nogengange, men er det med vilje? NEJ"

***

Tænk dig om før du gør det, tænk dig om før du ødelægger det for dig selv. 
Jeg kunne ikke rigtig for en bid mad ned, selvom jeg var sulten. "Spis noget din tændstik" Harry kiggede ned i sin skål med nudler som han skovlede ind i sig, imens jeg sad her og fik kvalme af det. Hvordan kunne han spise? Sara kunne have været død.
"Fatter ikke du kan spise det der." Han åbnede sin mund op så man bare kunne se alt snaskede i munden på ham og jeg må sige synet var ikke kønt. "Harry stop det, du seriøst for ulækker" Jeg rejste mig hårdt op og smed skålen med nudler og kogende vand ned i vasken, jeg ramte ved siden af. Det kogende vand ramte min krop, smerten var som den smerte man får i kroppen efter man har haft skåret i sig selv. "Av forsatan" Harry rejste sig op trak sin trøje lidt op "Skal min kolde six-pack, nedkøle varmen." Lige nu var det virkelig ikke øjeblikket af Harry skulle vælge at være sjov på!
"Skrid" Jeg skubbede ham lidt væk, jeg skulle have pakkede og havde i den grad ikke tid til det der fnider fnader han havde gang i "Hvorfor så pigesur. Seriøst" Han satte sig ned igen, og skovlede igen nudlerne ind i sig. 

Hvad fanden tager man med på tour? tager man alt det tøj man har med? eller tager man ikke noget med, hvor er jeg dog forvirret. Jeg tog bare en masse ligegyldige ting ud af mit skab og væltede ned i min kuffert, jeg tog min makeup og hårting ned i kufferten "Det må sgu være nok" Jeg valgte at tage et varmr bad, det kunne jeg virkelig mærke jeg havde brug for, jeg havde brug for at tænke, og er vi enige om at tænke kan man i et bad?
"HARRY JEG GÅR I BAD" Jeg låste ikke døren, og det var med vilje. Jeg elskede den følelse jeg fik når jeg var i bad med Harry, men lige nu orkede jeg ham faktisk ikke. Kender i det hvor man faktisk bare ikke gider en person og man bare ønsker personen skal holde sin mund og gå langt, langt væk fra en? det den følelse jeg har indeni med Harry nogengange. Jeg låste døren alligevel og tog stille og roligt mit tøj af, jeg gik nøgen op på vægten 62,4 kilo... Hvor jeg dog hader at veje det, hvorfor fanden kan jeg ikke veje 45 kilo? og ligne Danielle hun er så slank og så hun en fantastisk danser. Jeg er ikke god til en skid andet end at være røv irriterende, er det ikke også en slags evne? Altså hvis man er god til det er det vel et talent.

"Det var du da hurtig om" Harry lå i min seng og hørte musik "Attractive Filles" som helt klart var Harrys ynglings sang lige for tiden, han hørte den ihvertfald lige så snart han kunne.
"Er du klar til imorgen" Han rejste sig op og gik hen til mig. Jeg stod og beundret mig selv i spejlede. "Måske, måske ikke." Hans hænder landede på min røv bagfra og flyttede sig om til min mave, han omfavnede mig bagfra. Hans blide kys der landede hårdt på min hals satte sig klistrede til min hukommelse. "Du så sexet når du sur." Jeg vendte mig om og kastede ham hen i sengen, han faldt ned over sin computer som han hurtigt fik skubbede væk med sine store hænder.
"Du så sexet når du er horny" Jeg lynede hans bukser op, og gav mig til at lade mine hænder køre rundt på hans overkrop, han var ikke bleg for at vise at det var mig han ville have. Men undre det nogen?
Jeg nået ikke særlig langt da vi hørte døren gå op bag os. HVEM FANDEN KAN DET NU VÆRE?

___________________________________________________________________________

Såååå ja, nået ikke så langt da jeg bliver nødt til at tænke på mine lektier og søvn. 
Imorgen får i 23! :))
Kapitlet er ret personligt... det med at være tæt på randen til at miste sig selv har jeg selv oplevet og så er det vel ret relevant for ungdommen idag.

Undskyld for det kedelige kapitel, men jeg håber i overlever til imorgen!
Håber alligevel jeres Feels røg op i luften og rumlede rundt og direkte ind i hjertet igen!

Hm. Hvem mon kommer så sent på aftnen? Hvem tror i det er?
xx Izzy/Lizzi

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...