The Hurting Love (1D)

En ung pige på 16 har haft en drøm, drømmen om at møde sine største idoler, nemlig One Direction. Hun tager til en One Direction koncert i Herning og forventer ikke det store andet end at høre 1D live, men den ene aften forandret hendes liv fuldstændig!
Fra det første øjeblik hun lagde øjnene på Harry,og hans øjne på hende, var det kærlighed ved første blik!
Alt går som det skal gøre lige indtil hun mister sin mor, mister sine venner...
Måske kærligheden ikke er så let alligevel!
Rom blev ihvertfald ikke byggede på en dag.

Hvad sker der når man slipper to arrige tiger løs i det samme bur? Svaret er DRAMA!
Hvad vil der ske? Vil de være lykkelig eller vil det hele ende i skraldespanden?


107Likes
151Kommentarer
10933Visninger
AA

13. Daddys girl

 

"du en prinsesse min skat, du fortjener det bedste, bare vent, en eller anden dag så, har du 10 husdyr, en mand der holder af dig for den du er, og 2 smukke børn, ikke lad det der er svært gå dig på... bare glem det okay Lover du mig det"
Jeg åbnet stille og roligt mine øjne op, og der stod han, lige foran mig med jakkesæt og hans typiske side frisure.
Min far stod lige der. Jeg rejste mig op og kigget rundt i flyvemaskinen, der var ingen, kun mig og min far, hvor var allesammen? er vi helt alene i verden.
"Far? hvordan.. hvorfor står du her? er du ikke.. død?" Han gik tættere på mig, tog en hånd op til min kind og aet mig "Du skal ikke lade en mand slå dig, det beviser at han ikke er en rigtig mand.. Hold dig fra ham.. du fortjener bedre" Min egen far stod og talte om det Harry havde gjort mod mig, var han til stede der? 
"Far.. FAR Harry er sød.. du ville elske ham" Han kigget ned i jorden og så sjusket på mig, som om jeg havde sagt noget der gjorde ham sur.
"NEJ... han er præcis som alle de andre fyre som leger med ens følelser" Hvorfra vidste min far alt det?
Jeg kigget bagud, og da jeg vendte mig om stod min mor pludselig foran mig.. hvor blev far af?
"MOR" Jeg gav min mor en kæmpe krammer, det største jeg nogensinde havde givet hende, jeg havde savnet hende..
"Lyt til din fars ord, han er klog.. og hvis du også er klog så drop de britere.. de ikke gode for dig, find dig en normal fyr som ikke har managere.. det rammer dig i sidste ende i din numse min skat" jamen mor... sidst hun sagde noget klogt, var inden far døde.. men jeg vil kæmpe for ham jeg elsker.. "Forstår i ikke at jeg er forelsket?" 
Flyet begyndte og ryste, og før jeg vidste det var flyet på vej nedad.. skulle jeg dø nu?
"ARGHH, JEG FOR UNG TIL AT DØ NU"

Jeg vågnet med et sæt, hele min krop rystede, hvad skete der lige der? Godt nok med jeg nu ved at Niall er forelsket i mig.. så giver mine døde forældre mig råd igennem en lorte drøm, jeg vil bare hjem lige nu.. hjem og se "the notebook" og æde mig tyk i chokolade og popcorn og glemme det her.

Jeg tog et kig ned på min mobil telefon, måske jeg skulle svare Niall.. men hvad skulle jeg skrive, jeg.. jeg elsker Harry.. og jeg har ikke nogen følelser i klemme for Niall, jeg ser ham som en ven.. og det var en fejl at have sex med ham, det ved jeg nu!
*Niall jeg er glad for du skriver til mig, jeg har faktisk tænkt meget på dig.. og jeg elsker dig som ven, jeg elsker Harry som min kæreste, mit et og alt, ham som jeg kan græde snot ved... du en ven i verdensklasse! lov mig du husker det din lille madfikseret lort... lad os glemme det her okay*

Hvad hvis nu Niall blev ked af det, men hvad havde han tænkt sig jeg skulle gøre og sige..
Min far.. og mor har lige sagt jeg skulle holde mig væk fra Harry.. men hvorfor? fordi det med Niall... hvorfor drømmer jeg om dem? min hjerne er dybt seriøst ved at sprænge i luften... det som om det vokser sig større som en stor luftballon hver eneste dag!
"Vil du være sød at tage selen på?" En høj dame, med meget makeret kindben stod foran mig.. hun lignede en der ikke havde nogen problemer i sit liv.. snyd.

***

Jeg stod foran lejeligheden, som jeg helst ville undgå, sidst jeg gik her, var min mor på vej til sygehuset.
Mine øjne begyndte og løbe i vand, det var som om tusindvis af følelser ville ud, de sad fast.. fanget i en krop, der var låst.
Jeg kom ind i forhallen og stillet mine ting ned, lugten af minder.. lugten af forfærdelige minder sad fast i væggene.
Alle tingen var væk, undtagen dem på mit værelse, jeg gik hen foran min mors soveværelse, åbnet stille og roligt døren op... hendes seng stod der stadig, hendes bord med fars billeder stod der stadig... jeg kan ikke klare det her... at miste begge mine forældre er som at miste sit liv, de var alt.. 
Kan huske dengang min mor havde bagt boller, og min far sagde de var handicappede, og han så lige glemte det var ham der havde et brækket ben... alle de tider i sommerhuset, ved vandet hvor vi baddet... hvor vi havde de bedste timer i hele mit liv... min far var så stolt af det sommerhus som han havde renoveret igennem laaang tid, han fortalte mig han glædet sig til at se sine små børnebørn rende rundt der oppe... "FAR... FORHELVEDE JEG KAN IKKE FORKLARE HVOR DYBT JEG SAVNER DIG" Jeg lagde mig ned på mors seng, sengetøjet duftede af mor... duftede af hendes pebermynte duft.
Jeg krummet tæerne sammen, i håb om at mine tåre ville stoppe... men det gad de ikke, de levet deres helt eget liv.


Jeg hørte døren gå op, foran mig stod Tante Susanne og smilet.. hvordan kunne hun smile, når mor lige var gået bort.
Jeg løb op til hende og gav hende den største krammer, jeg manglet en... jeg lukket øjnene og forstillede mig det var min far... eller min mor... eller min Harry eller min hund Felix, som jeg mistede efter min far.
"Susanne.. jeg savner mor og far" Hun tog fat i min hånd og kysset den blidt, "det gør jeg også smukke, tro mig.. jeg savner min søster af hele mit hjerte.. men jeg har dig, er du klar over hvor meget du ligner hende? vil du ikke hjem og sove på sofaen ved mig?" Jeg havde ikke brug for Susanne til at hjælpe mig.. jeg havde brug for alene tid.. håber jeg hun forstår.
"Er det okay, hvis jeg bare sover her... jeg har brug for at være alene virkelig" Hun trak mig ind til sig og kysset mig på panden.
Hun kom fordi hun skulle hente nogen ting ved mor.. og så så hun tilfældigvis jeg var kommet hjem.
"Så du kommer Lørdag?" Jeg tog en bid af den sandwich jeg havde lavet... "Jada" Hun blinket kækt og gik ud af døren. 
smuk afsked hun gav mig.

 

***

Jeg gik hurtigt på twitter, og så en masse billeder af mig og Harry i en bil, der gik rygter om at Harry havde slået mig eftersom mit mærke på kinden.. men rygterne talte jo sandt...  men grundene til det var ikke sande, nogen troede grunden var fordi jeg selv havde slået ham.. er fordi vi havde så voldsom sex at han gjorde det i et "jeg kommer" moment.. Fans nogengange ikke.
Jeg smed min mobil fra mig.. jeg blev helt deprimeret af at se mig og Harry sammen, det kunne ikke holdes ud.
Jeg lagde mig i min seng.. mit værelse var lyst og stort, mine forældre gav mig det største værelse fordi jeg skulle have plads til alt mit legetøj dengang jeg var mindre, men nu skal jeg have plads til alle mine sko, tasker og tøj.
Jeg rejste mig op og kigget mig selv i spejlet.. jeg havde mistet alt, mine venner havde droppet mig, men nok mere fordi jeg havde droppet dem! alt og atter alt!

Jeg lagde mig ned i sengen... jeg havde brug for søvn, måske jeg kunne få søvn uden at jeg drømte noget vildt underligt, men det ville ikke skade at drømme om Harry, jeg kan allerede mærke savnet til ham.

*BIP BIP*
Min mobil kan da ikke ringe nu? 
"Hallo?" 
"Hej... jeg savner din stemme"
Jeg sukket engang.. det var Harry, han lød fuld.
"Harry er du fuld eller sådan noget?"
"NEJ.. jeg deprimeret okay, du forladte mig bare... hvorfor hvorfor" han hulkede ind i røret.. jo han var fuld.
"Harry ring når du ædru okay.. elsker dig" 
Jeg lagde på, jeg orkede ikke at snakke med en fuld Harry.
 

***

Det nu 2 dage siden at jeg kom hjem fra London... Jeg savner kyssene hver eneste dag, jeg savner Harry at lægge ved siden af... det hårdt i sig selv at sidde her hjemme og se på twitter at han er i byen med drengene, eller får taget billeder med illegale fans.
siden den aften han ringet har jeg ikke snakket med ham.. jeg har ikke kunne finde min mobil, den er som mystisk væk, har ledt over alt men den er virkelig væk.
Jeg har haft den ulækkreste kvalme i så lang tid nu... jeg har en trang til at kaste op men jeg kan ikke når jeg så går ud på toilettet for at ville, jeg tror jeg burde tage til lægen og finde ud af hvad der er galt med mig.

Jeg har haft skrevet lidt med Louis, han har åbenbart mødt en pige i byen.. en fan men han var åbenbart faldet pladask for hende, han sendte et billede af hende, og ja hun var smuk, hun var lige en Louis type, Blå øjne, lyse lokker, lige så lyse som solens stråler, hun havde en flot krop... en models, hun var flot.. flottere end mig, tænk nu hvis Harry syntes hun var sødere og pænere, nu da hun er ved dem så tit? jeg ville hade det... Sara Kristine... Britisk helt igennem britisk.. Louis var vidst ikke den eneste der havde noget kørende med en.. Niall havde åbenbart mødt hende den søde Dansker Maria Nielsen, og de var vidst ude og spise og alt muligt sammen hele tiden ifølge Louis... wow Niall er ovre mig? eller ihvertfald for nu.
Louis fortalte mig at Harry var rastløs uden mig.. at han ikke lavet andet end at sove og drikke sig fuld.. hans savn var stort til mig, udentvivl.
 

***

"jeg har en utrolig dårlig kvalme hver dag næsten" Lægen kigget på mig, han så ud til at være overbevidst om en ting.. jeg var i tvivl, han sendte mange blandet ting til mig..
"Kan jeg få dig til at tisse i det her glas" Jeg kigget på ham, hans øjne var brune, en flot ældre herre må man sige... men han var ingen George clooney. Dog ikke.
Jeg tog glasset og gik ud på wc'et, det var svært og ramme den lorte kop, krus plastik noget.
Jeg mærket pludseligt koppens varme, i min hånd.. det var som om jeg holdt en kop varm kakao i min hånd, men at sammenligne tis og kakao, var nok ikke helt så smart.
Jeg tog mig til hovedet, og kigget på min kind, som var ved at være helet, den var stadig lidt lilla... men ingen havde spurgt ind til det faktisk.
"Her" Jeg rakte koppen ud til hende der sad ved indgangen, hun sagde jeg skulle sætte mig i venteværelset og vente, på lægen kaldte på mig igen.
Hvad han skulle bruge mit tis til, var jeg ikke helt sikker på, måske det skulle bruges til noget med min kvalme, ja det kunne jeg jo sige mig selv.
Jeg sad i mine helt egne tanke, sidst jeg var på et hospital var med min mor... og min far dengang han havde kræft, jeg kan huske duften af alle de kræft patienter, det var forfærdeligt, det var en duft af død og sorg.
"Så må du meget gerne komme med ind igen" Jeg ladte et smil placere sig på mine læber, jeg glædet mig på en måde til at få at vide hvad der var galt med mig, så jeg kunne blive rask.

"Ja, det der skal ske er at jeg lige fortæller dig at du skal være mor" Den måde han sagde det på lød dumt, utrolig dumt.. GRAVID, MIG MOR... "Hvad taler du om? jeg 16 år, jeg skal da ikke være mor" 
HVAD FANDEN SNAKKER HAN OM? MIG OG NIALL BRUGTE BESKYTTELSE... MEN DET GJORDE TYSKERNE IKKE FUCK... FUCK...

______________________________________________________________________________________________

DET HER KAPITEL BLEV IKKE SÅ GODT EFTERSOM KLOKKEN ER MANGE OG DET SKULLE VÆRE HURTIGT.. HÅBER DET OK :)))
LIKE OG KOMMENTER.. HVAD SYNTES I OM AT HUN SKAL VÆRE MOR? MÅSKE BORTADOPTERE HUN ELLER MÅSKE FÅR HUN ABORT ELLER I VÆRSTEFALD BEHOLDER BARNET DAM DAMM DAMMM

 

XX LIZ

 



 

 


 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...