The Hurting Love (1D)

En ung pige på 16 har haft en drøm, drømmen om at møde sine største idoler, nemlig One Direction. Hun tager til en One Direction koncert i Herning og forventer ikke det store andet end at høre 1D live, men den ene aften forandret hendes liv fuldstændig!
Fra det første øjeblik hun lagde øjnene på Harry,og hans øjne på hende, var det kærlighed ved første blik!
Alt går som det skal gøre lige indtil hun mister sin mor, mister sine venner...
Måske kærligheden ikke er så let alligevel!
Rom blev ihvertfald ikke byggede på en dag.

Hvad sker der når man slipper to arrige tiger løs i det samme bur? Svaret er DRAMA!
Hvad vil der ske? Vil de være lykkelig eller vil det hele ende i skraldespanden?


107Likes
151Kommentarer
10777Visninger
AA

18. Cold inside, warm outside

 

Jeg slog koldt vand i blodet, jeg havde lyst til at forsvinde langt væk. "HARRY SLIP MIG, DU SKAL FANDME IKKE RØRE MIG, NU VAR JEG LIGE BLEVET GLAD EFTER ALT DET MED MIN MOR, BARE FORDI JEG VAR FULD OG GJORDE NOGET DUMT MED NIALL ER DET IKKE EN INVITATION TIL AT DU SKAL LIGGE OG BOLLE ALLE MULIG ANDRE" Min vrede var som et vulkan udbrud. Harrys hånd lå på min talje, som jeg hurtigt fik revet af mig, "HEY SLAP AF FORHELVEDE, DET VAR EN FEJL.. JEG MENTE DET IKKE, OG VI LAVET IKKE NOGET" Hans ord gik ind af det ene øre og ud af det andet.
Harry greb fat i mig, og holdte mig tæt ind til ham, "SLIP MIG NU" Jeg satter neglene ned i hans arme, og skubbet med alt min kraft ham væk, jeg havde brug for at være alene. "HVAD SKAL DU?" 'Harrys øjne var røde, de var våde, han var klar til at græde, klar til at græde alt smerten og vreden ud!
"LANGT VÆK FRA DIG" Jeg gik ud af døren og kiggede ikke tilbage, jeg klaskede døren i så hårdt jeg kunne at det gav baglyd, jeg skulle væk, væk fra alting.

 

Jeg kiggede ned af mig selv, regnen dissede ned i store mængder, men jeg var da fuldstændig ligeglad,  jeg havde et par tynde jeans på, det var helt gennemblødte, jeg var i det hele taget bare helt gennemblødt.
Jeg satte mig på en bænk inde i parken, der var ingen, der var helt stille.
Jeg kiggede ned i jorden, jeg skulle bare finde noget skarpt, og det kunne ikke gå hurtigt nok.. Jeg så en skarp sten, den kunne nok bruges til at skære med. Jeg trak op i min bluse så jeg blottede mit håndled, jeg kunne mærke mine tåre ramme et ømt punkt, "HVORFOR GØR DU DET HER VED DIG SELV... HVORFOR?" Jeg knækkede sammen, tog stenen og rissede hårdt til, jeg var ligeglad fuldkommen ligeglad, jeg er blevet svigtede af Harry, ham jeg stolte allermest på.
Mit håndled svedte, der var lidt blod rundt omkring, "SIG AT DET HER ER EN DÅRLIG DRØM" Jeg lagde mit hoved ned til mit knæ, tørrede mine øjne af i min jakke. Jeg lagde mig ned på bænken lukkede øjnene, og fløj væk i mine tanker.

"Du skal lytte til dig selv, gøre det der er bedst for dig" var det min far? er det her bare en dum drøm igen? "far? hvad mener du" Hans øjne hvilede sig på bænken, og så på mig, han satte sig ved siden af mig, hans hånd blev lagt på mit lår, han nussede mig stille og roligt "Du skal lytte til det du selv vil, du skal ikke lytte til andre! vær stærk min pige, livet venter kun på dig, hvis du tør og leve det, stop med at skade dig selv, stop med at vær usikker, det der ingen grund til" Hans ord gav et ryk i hele kroppen, jeg lagde mit hoved på hans skylder, og ladte alle tårene løbe frit løb, "Jeg savner dig far, jeg savner dig hver eneste dag, den måde vi havde det på, alt det vi gjorde sammen, hvis bare den dumme sygdom ikke havde gjort det her FAR" Han hvilede en hånd forsigtigt på mit hoved "Jeg er altid ved din side, jeg elsker dig, vi ses en dag prinsesse" Han rejste sig op, og begyndte at gå ud mod intetheden, jeg så livet for mig.. jeg så ham for mig "FAR DU MÅ IKKE GÅ" Jeg løb efter ham, men han var væk han var allerede væk, jeg faldt ned på mine knæ,  jeg ramte ned i det kolde græd, der var ingenting at gøre jeg var svag alt for svag til overhovedet at leve livet som han sagde jeg skulle. 

***

"Skat forhelvede" Jeg åbnede mine øjne blidt op, jeg fik et græsstrå lige i øjnene, jeg lå på jorden, præcist som i drømmen...
Drømmen, den drøm, hvor min far havde snakkede med mig, det var så virkeligt.. Det var virkeligt.
Jeg kunne mærke en hånd på min ryg, Harry havde sat sig på hyg foran mig, han var gået ud efter mig "UNDSKYLD HARRY UNDSKYLD" Jeg fandt hurtigt en plads på hans bryst, jeg hvilede mig der, der sad vi og sagde intet til hinanden, jeg ladte mine tåre få plads, jeg ladte Harrys hånd berøre min ryg, det var præcist sådan jeg følte mig tryggest.
"Det du så, var en fejl.. Den fest, der skete intet, det var en pige som jeg fandt trøst ved fordi jeg savnede dig" Han kyssede mig i panden, jeg vidste jo godt at han ikke havde gjort det med vilje, jeg vidste jo godt der intet galt var i det.
"Det ved jeg" Mine læber fandt hans, og jeg pressede mine mod hans, jeg havde næsten som glemt at jeg havde skåret i mig selv, jeg burde fortælle Harry der her, det skal ud af verden, jeg kan ikke skjule min trang til at skade mig selv når livet bliver for svært at tackle.

Jeg havde lagt mig i sengen, popcornene fra igår var stadig ud over det hele, Harry havde lavet en kop te, lakrids te, det var nemlig min ynglings, "Vil du ikke i bad?" Harry satte sig hårdt i sengen, han berørte min pande med hans kolde hånd "Hold op du varm, du bliver syg din skøre unge" Han rakkede tungen ud, og lavet et afsindigt grimt ansigt "Stop du grim.. Jeg bliver nok syg nu" Jeg satte mig ordenligt op og stirrede alvorligt på Harry, nu skulle sandheden frem, såret var alligevel åben, så hvorfor ikke kradse i det?
"Harry" Han ladte sit blik mod mig, han kiggede alvorligt "Slår du op?" Han tog sin te han på bordet, og lagde en hånd på min hånd, "Nej Harry... jeg vil godt fortælle dig noget" Jeg kiggede ned på min arm, og trak op, så der var frit udsyn til mine ar. "Har du gjort det igen?" Han lagde en finger på min håndled, han rørte lidt op og ned "Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det, jeg gør det når jeg føler jeg skal have noget andet had i kroppen" "kom her" Han kyssede mig på kinden "alt skal nok gå, fortæl når du får trangen til det der.. Så vil jeg mere end gerne hjælpe dig" Jeg ved at Harry vil hjælpe, og jeg ved han kan hjælpe "Du kan hjælpe hvis vi står sammen, og ikke dummer os hele tiden" "Jeg lover dig alt nok skal blive godt nu.. at tage på tour sammen skal nok blive helt igennem fantastisk, jeg vil kunne holde om dig hele dagen, uden vi bliver nødt til at sige farvel til hinanden" Jeg ladte et smil stå højt oprejst, "årh du skør Harry" Jeg killede ham forsigtigt, imens vi begge grinte højt, af hinandens fjolledehed.

***

Jeg vågnet op, ved at jeg kunne høre Harry gennemskrige hele lejligheden, hvad foregik der? Jeg gik med forsigtige skridt ud til noget der engang var et køkken, men der var ikke nogen møbler derinde, de var blevet taget ned forlængst.
"Harry hvad sker der?" Jeg så Harry og de andre drenge stå og skændes, "Hej babe" En lidt for morgenfrisk Zayn kom hen mod mig, han gav mig et blødt kram, han duftede godt, næsten af chokolade is, "Er jeg den eneste der har lyst til chokolade is?" Jeg kiggede i køleskabet med der var ingenting "hell yea, jeg vil også have is" Niall klaskede mig lidt hårdt på ryggen, han var vidst utrolig opsat på den is. "Drenge hvad skændes i om før jeg kom?" Jeg lagde en hånd om Harry, og afventede et svar "Hvis du virkelig gerne vil vide det så.. Har management sagt kun en af os kan have vores kæreste med"  "HVAD?" Jeg forlod Harrys talje, og kiggede bagud, Maria og Sara stod og så surt hen på mig "Magnament, siger det kun er Harrys kæreste det vil sige dig, der må komme med på turen" Liam blinkede kækt til mig, han ville jo nok ikke virke sur på nogen måde, men alligevel ved jeg jo godt han ikke syntes det var fair for pigerne eller drengene at jeg var den eneste kæreste der måtte komme med "Det bare så unfair.. jeg syntes du sådan en famehunter, virkelig du burde ikke have lov, management hader dig men elsker mig" Sara kiggede hårdt på mig, ingentvivl om at hun gav mig blikket, hun var sur rigtig sur "Er det min skyld? Min skyld at management gør det? hvor du langt ude Sara" hun gik tættere på mig, og lagde ikke skjul på at hun var sur "Du skal virkelig bare ikke tale sådan der til mig.. Du kender mig slet ikke" "Nej det gjorde jeg jo så åbenbart ikke" Jeg gav hende et slag med min skylder da jeg gik forbi hende, Maria stod bare og kiggede ned i jorden, jeg tror hun var mere afslappede omkring det hele. "Hun har jo ret" Harry? Sagde han hun havde ret? HVAD FANDEN BILDER HAN SIG IND?

_____________________________________________________________________________________________

Et ret kort kapitel, da jeg lige har fået gæster, og ja. nu skulle alt gå stærkt, håber i kan lide kapitlet!
LIKE OG COMMENT! <3
Hvad tror i der sker? Er det okay Sara er sådan en skank? XX liz

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...