Virkelighed - Et Essay

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2013
  • Opdateret: 10 maj 2013
  • Status: Igang
"Relativitet lærer os forbindelsen imellem dem forskellige beskrivelse af én og samme virkelighed." - Albert Einstein.
Et lille essay om virkeligheden der omgiver os og de øjne der ser og beskriver den.
Jeg skrev essayet som en danskstil med opgaveformuleringen "Skriv et essay om forholdet mellem virkelighed og subjektivitet i fiktion og journalistik."

10Likes
9Kommentarer
3782Visninger
AA

1. Virkelighed og subjektivitet

Menneskets higen og søgen efter sandheden eller den såkaldte virkelighed er ikke noget nyt fænomen, langt fra faktisk. Allerede fra den dag mennesket første gang slog sine øjne op og så rundt på den forunderlige verden, det var født ind i, har det forsøgt at finde op og ned i virkeligheden. Igennem hele den menneskelige historie har der været utallige eksempler på søgen efter den såkaldte sandhed.

Ifølge potawatomi-indianerne i det nordøstlige USA blev det første menneske skabt at gult ler, fundet ved en brink. Skaberen gav ham et hjerte af sten og pustede liv i ham. Han blev den gule mand. Men skaberen var ikke tilfreds med resultatet og lavede derfor flere andre udgaver. Den første bagt for lidt, da skaberen var utålmodig, den næste bagt meget, da skaberen faldt i søvn og den sidste bagt lige tilpas. Dermed var henholdsvis den hvide, sorte og røde mand skabt. Dette var potawatomi-indianernes virkelighed, og når de ved lejrbålet fortalte denne legende, var det en sandhed. Ikke en løgn. Den bygger tydeligvis på den viden indianerne havde om verden, og naturen var central.

De kristne missionærer, der kom til Nordamerika, var imidlertid ikke enige og prøvede at overbevise indianerne om, at de første mennesker hed Adam og Eva og boede i Edens have, indtil den dag de spiste af kundskabens frugt, og dermed var skyld i syndefaldet. Dette var en anden virkelighed, men nok hverken mere eller mindre sand end potawatomi- indianernes legende, siouxernes Wakan Tanka, asatroens Ask Yggdrasils, dens afrikanske pendant: Masaiernes Enkai, der skabe mennesket ud fra et træ eller den japanske skabelsesberetning, hvor guden Kamuy sendte de første mennesker til en ø, som var fremkommet, da en fugl baskede vandet væk fra jordens overflade.

I dag sværger de fleste nok til Darwins evolutionsteori. Den er en del af deres virkelighedsbillede, og selvom der ikke er noget bevis for den, ser mange den som værende sandheden.

Altså findes der mange sandheder, og man kan argumentere for, at der findes lige så mange virkeligheder som der findes mennesker, og at disse virkeligheder nok er bygget af erfaringer og oplevelser, deres ejermand har med i rygsækken, samt de normer og den kultur personen har levet i.

Mennesket ser verden igennem de briller det har på. Bor man i Danmark er glassene måske blå, og hele verden får et blåt skær. Flytter man så til USA vil glassene måske være gule, og hele verden får et gult skær. Flytter man til sidst tilbage til Danmark igen, kan selv vælge hvilke briller man vil have eller, eller man foretrækker at bære begge sæt på en gang. Ens virkelighed afhænger altså af hvad man ved, eller tror man ved.

Men det er ikke altid så simpelt, for hvordan ved man, hvad den rigtige sandhed er? Som fangerne i Platons hulelignelse sidder man i sin stue med ryggen til virkeligheden og ser den portrætteret af nyhedsudsendelserne i fjernsynet. Som dem ser man kun en skygge af virkeligheden og oftest kun en vinkel præcis som fangerne gør. Man kender derfor til fænomenerne, de ting der sker i verden, men ikke altid bagrunden for dem eller de forskellige synsvinkler, der kan være på samme sag.

Som Kurt Strand i uddraget af artiklen Medierne fanges i deres egen logik siger, så kan ikke engang journalisten vide, om historien er fortalt med den mest optimale vinkel og ”som udgangspunkt er det derfor vigtigt at erkende, at sandheden ikke er en enkel og naturgiven størrelse. Og at al journalistik - selv den tilsyneladende mest grundige i store søndagsartikler, dokumentarudsendelser eller magasinindslag i radioen - er dybt subjektivt, fordi den er resultat af langt flere fravalg end tilvalg.”

Journalisterne kan altså ikke vise hele sandheden, men kun en lille flig af den uanset hvor hårdt de prøver og ”Uanset hvor rigtig og logisk en vinkel på en historie umiddelbart synes, er det klart at journalisten skal være i stand til at lade sig påvirke, hvis det viser sig, at virkeligheden er en anden end hvad han troede.” En dygtig journalist og en kritisk modtager er altså essentielt, men lige meget hvor gode intentioner journalisten har, vil også denne bære briller med en bestemt farve glas og vil derfor altid skrive en artikel fra en bestemt vinkel eller med et bestemt ordvalg, der gør den subjektiv.

Ligesom to indianske historiefortællere ikke fortæller en bestemt historie ens, vil hver journalist også måske helt ubevidst have sin egen version af virkeligheden. Bærer modtageren af nyhederne briller med samme farve brilleglas som afsendere, vil artiklen måske umiddelbart synes objektiv fordi både afsenderens og modtageren har samme referencegrundlag. Har læseren derimod et andet syn på tilværelsen, eller har han på forhånd kendskab til sagen, måske ved at have læst en artikel med en anden vinkling vil artiklen lettere afsløres som subjektiv.

Dog er det ikke altid objektivitet, der er tilstræbt. Måske ønsker afsendere at påvirke læseren til at se en sag fra en bestemt synsvinkel. Dette kan i vores teknologiske verden med lidt snilde sagtens lade sig gøre mere eller mindre slet skjult. I sin mildeste form ses dette fænomen nærmest dagligt i tv-nyhedernes udsendelser, hvor kameravinkel, klipning, dækbilleder og vinkling kan ændre seernes opfattelse betragteligt. Dog tages disse virkemidler ofte i brug for at kunne skabe en historie, der på underholdningsparameteret kan konkurrere med de andre kanalers.

Dog kan vinklingen også ske mere systematisk og åbenlys, sådan som det fx sker på flere tv-kanaler i især USA, hvor Fox News ikke lægger skjul på, at de er republikanske og især under valgkampe gør, hvad de kan, for at svine de demokratiske kandidater til. Modsat vier MSNBC, den mere liberalistiske pendant, ikke tilbage for at gøre grin med og kritisere de republikanske kandidater.

Samme fænomen ses indenfor dokumentarfilmsbranchen, hvor objektivitet heller ikke altid er tilstræbt; fx har dokumentarister som Michael Moore og Morgan Spurlock skabt sig en karriere inden for de tydeligt politiske- og samfundskritiske dokumentarer, hvor der hverken lægges skjul på vinklen eller intention.

Også i Danmark ser man tydeligt subjektive medier så som venstreorienterede Modkraft og liberalistiske Cepos, hvor nyhederne tydeligvis er filtrerede vinkede således, at de har et tydeligt politisk budskab.

Ligesom søgen efter sandheden ikke er noget nyt fænomen, er forskellig vinkling og fokus i genfortælling af historier det heller ikke. Ser man blot på Biblen, hvor især Marcus-, Lucas- og Mattæusevangeliet indholdsmæssigt minder om hinanden selvom deres fokus og vinkling er forskellig. De fortæller altså mere eller mindre samme historie men på forskellige måder, præcis som journalisterne gør det. Endelig har man også Johannesevangeliet og diverse apokryfer, med Judasevangeliet som værende det mest kendte, der som Fox News og MSNBC fortæller historien med en anden vinkel eller om man vil: Med en anden sandhed.

Ser man på fiktionen i stedet, som er defineret ved at være opdigtet, vil man se at denne ikke er så skarpt adskilt fra virkeligheden, som man umiddelbart skulle tro; som forfatteren Michael Valeur skriver i Nurse your Darlings, så ved en skønlitterærforfatter ”godt at det ikke er virkeligheden, han skaber,” selvom det er virkeligheden, eller rettere sagt forfatterens virkelighed, der har inspireret historien. Hvor tæt op ad forfatterens virkelighed, bogens virkelighed befinder sig, varierer selvfølgelig meget, og Valeur konkluderer da også at, ”der er masser virkeligheder og at [forfatternes] job er at vælge hvordan [de] vil modellere [deres] lille eksempel på virkeligheden, i ord.”

Altså bestemmer forfatteren hvilken virkelighed, han eller hun ønsker at vise sine læsere, og måske endda hvilke briller han ønsker, at de skal se virkeligheden igennem fremover. Som forfatter har man mulighed for at påvirke læseren direkte ved at fortælle dem en historie igennem en bestemt synsvinkel. Man har mulighed for at skabe sin helt egen verden, sine egne personer, sin egen historie og som en gud smadre det hele igen, hvis det er det man ønsker.

Men selvom alle muligheder lader til at være åbne, så må man også som forfatter forholde sig til den verden vi lever i, vores virkelighed, da det er læserens referencegrundlag. Altså kan virkeligheden ændre bøger, men bøger kan også ændre virkeligheden.

Derfor er forfatterne også en slags vagthunde, der vogter over samfundet og politikerne, ved at portrættere deres sandhed på en bestemt måde, der kan gøre befolkninger opmærksomme på problemstillinger og farresignaler i samfundet.

Ikke at alle bøger eller forfattere formår det men fx kan man godt argumentere for at bøger som 1984, Onkel Toms hytte, Moby Dick, Den lille prins, Om arternes oprindelse, Maos lille røde og andre politiske og filosofiske manifester, samt ikke mindst Biblen, Toraen, Koranen og de andre hellige skrifter har ændret verden eller måske bare en lille flig af den.

Så måske ligger virkeligheden ikke så langt fra litteraturen og journalistikken ikke så langt fra fiktionen, som man nogen gange kunne ønske. Som Tom Clancy, en amerikansk forfatter og journalist siger så er "The difference between fiction and reality is that fiction has to make sense!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...