Gypsy Heart Tour (Miley Cyrus)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2013
  • Opdateret: 10 maj 2013
  • Status: Igang
Miley Cyrus er lige begyndt på hendes turné kaldet Gypsy Heart Tour. På turneen oplever hun lidt af hvert, godt som skidt. Dog holder hun hele tiden hovedet højt, og er taknemmelig over hendes mulighed for at lave drømmen ud. :)

1Likes
0Kommentarer
222Visninger

1. Kapitel 1.

 

En sky fyldt, men alligevel blå himmel hang over Quito i Ecuador d. 29 April, formiddag. Nede på hovedvejen i midtbyen kørte en sort, stor bil af sted. Ruderne var sortnede, så folk indefra kunne se ud, men folk udefra ikke kunne se ind. Inde i bilen sad jeg og lyttede til søde rock melodier fra min Ipod. Mine øjne sad fast rettet mod den smukke by der rullede forbi udenfor mit vindue. Store hvide og gule huse, med små altaner der havde kringlede brune gelændere. Selvom alt det smukke udenfor let kunne fylde min hjerne op, sad jeg alligevel kun og tænkte på en ting. En ting jeg var forfærdelig spændt på, og som faktisk stadig virkede lidt uvirkelig for mig. Om aftenen ville jeg nemlig have min første koncert på Gypsy Heart Tour i Quito. Koncerten var udsolgt, og jeg glædede mig enormt meget til at skulle optræde igen, efter lang tids venten. Lige i øjeblikket var jeg på vej mod det stadion jeg skulle optræde i, nemlig Estadio Olímpica Atahualpa. Faktisk kunne jeg se lidt af stadionet allerede på den afstand jeg var, altså omkring 1 km. Jeg sad alene i bilen, udover chaufføren foran. Min mor, far og Noah var alle taget af sted før mig hen til stadionet, for at hjælpe med at gøre klar. Jeg var egentligt også på vej, men min mor bad mig om at sove lidt mere, da jeg jo skulle være udhvilet hele dagen. Som vi stille nærmede os stadionet, begyndte jeg at kunne se store plakater af mig, hænge på de øverste vinduer, det var gang på gang mærkeligt at se sig selv på plakater, men på den anden side også fedt. Bilen rullede ind på den hårde asfalt på parkeringspladserne ved stadionet. Selv kørte den dog hele vejen hen bag ved, hvor døren ind til garagen var. ”Gracias por traerme” sagde jeg smilende til ham, og gav ham så en 50 kroner seddel, som jeg havde fumlet lidt med i et stykke tid. Det jeg sagde, var noget i retningen af tak for turen, da jeg lærte det for nogle år siden. Vinden tog i mit frie hår, da jeg steg ud af bilen med min taske over armen. Jeg krammede min beige jakke i fløjl ind til mig, da jeg gik hen mod døren ind til garagen, hvor min tour bus bland andet holdte inde. Omkring mig, var næsten ingen mennesker, da de fleste enten arbejdede inde eller også var omme på den anden side, hvor de satte lås på døren, så mine fans ikke kunne løbe ind før de låste op. Jeg trådte roligt indenfor, og lukkede så stål døren efter mig. I garagen holdte den store bus, der var nogle bildæk i det ene hjørne som egentligt skulle ind i bussen, ellers var der nogle benzin dunke og værktøjskasser. Jeg gik roligt videre hen mod en stor hvid dør, som så vidt jeg huskede fra dagen før hvor jeg var hernede, førte ind bag scenen. Da jeg trådte ind bag ved den lukkede dør, var der straks liv igen. Omkring mig gik arbejdsfolk rundt, dansere, band medlemmer, korsangere. Alle mulige folk som kun var samlet for at hjælpe mig med at udleve min drøm, hørte jeg nogen sige ’fantastiske mennesker som fortjener en Oscar award?’. Et par forskellige mennesker sagde smilende hej til mig, og jeg svarede dem naturligvis med et hej, eller hejsa. Smilet på mine læber blev kun større af at jeg gik der på gangen omringet er flinke mennesker. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...