When two worlds collide - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
Summer bor I Houston. Payton bor i London. De lever begge to, to helt forskellige liv i to vidt forskellige lande - Payton som Louis Tomlinson’s halvsøster, og Summer som en forældreløs pige. Men hvad Payton og Summer ikke ved, er at de har en del mere tilfælles end de tror. Payton på 18 er langt fra vant til at dele noget med andre, men når hendes ukendte tvillingesøster, som ligner hende på en prik, opsøger hende, ændre det sig langsomt. Mens Summer sidder på den anden side af kloden og ville gøre alt for Payton’s liv, sidder Payton I London, og ville gøre alt for at komme væk – og med en tvilling der ligner en på en prik, skulle det så ikke være muligt? Payton får overtalt Summer til at bytte plads for noget tid, så Payton kan få en pause fra sit ’kendis’ liv, men én enkelt aftale kan ændre to liv på samme tid. Uventede ting vil opstå, men det vil ikke blive uden sorg, tab og tårer. Velkommen til When two worlds collide - en historie fuld af drama og kærlighed.

713Likes
1062Kommentarer
68769Visninger
AA

19. "You know this place, find out what they have done to her."

Summer’s synsvinkel

Det jeg prøvede ikke at gøre, skete. Jeg fik ødelagt camping turen, og var derfor nu, på vej hen til lufthavnen. Det næste fly ville gå om en time eller sådan noget, så heldigvis skulle vi ikke vente alt for længe - selvom ventetiden blev langt værre end jeg havde regnet med.

Louis ville ikke engang kigge på mig. Han prøvede flere gange, at finde ud af hvad han skulle fortælle Jay og Dan. Han prøvede endda at sige det til Liam, men endte med at flippe helt ud, og ende med at skyde skylden på mig igen.

Jeg havde grædt så meget, at mine øjne var helt tørre, og hævet, så jeg sad bare og kiggede ned i mine hænder. Jeg kunne ikke gøre andet. Jeg ville ikke sige ham imod, for hvad ville det nytte? Han hadede mig. Jeg vidste det var dumt, for jeg vidste de troede jeg var Payton, men jeg havde virkelig følt det var mig de kunne lide.

Så dumt, virkelig dumt.

Min hals var helt tør, og langsomt gik tiden fremad. Jeg holdt mig i baggrunden hele tiden, og sørgede for at holde min mund. Det eneste jeg kunne tænke på var også Payton. Jeg havde ingen ide om hvor hun var, eller hvad der var sket med hende. Jeg vidste ikke engang, om hun var på hospitalet eller om de stadig havde hende.

Åh gud. Hvis de havde hende.. De ting de kunne gøre.

Min krop begyndte at ryste, og Zayn, som sad ved siden af mig, lagde hurtigt mærke til det, og kom hurtigt med beroligende ord.

Jeg kunne høre Louis' stemme igen, og kiggede denne gang op. Liam havde taget fat i hans arm, og så ikke specielt glad ud, og det han sagde kunne ikke være godt, for Louis' blev endnu vredere.

Niall vendte langsomt ansigtet hen mod mig. Det var første gang jeg havde kigget på dem i frygt for at de også ville sende mig hadefulde blikke, men det Niall's øjne skinnede af, det var bestemt ikke had, mere medfølelse.

Kender I ikke det, når en ting er i vejen, så begynder alle andre ting at gå galt?

Lige nu faldt alt bare sammen. Jeg forstod ikke hvorfor Zayn blev ved med at sidde her. Jeg var et forfærdelig menneske. Louis hadede mig og min søster var i farer. Jeg havde lavet lort i alt, fordi jeg var så egoistisk.

"Summer, hey," sagde Zayn og drejede mit ansigt. Vi var heldigvis i et rum, så vi ikke blev forstyrret, og det gjorde det også nemmere at høre alle de ting Louis sagde, og det gik lige i hjertet. Jeg begyndte at se mig selv som en forfærdelig person, selvom Payton havde fået ideen.

"Jeg er en forfærdelig person," hviskede jeg og hev efter vejret. Zayn sukkede tungt, inden han mumlede et eller andet, og rejste sig op. Jeg kneb øjnene sammen et kort øjeblik og sank den klump jeg havde i halsen, inden jeg forsigtig lod mit blik glide hen mod Zayn.

"Louis, nu stopper du kræftdeme," sagde han hårdt og tog ved ham, så han fik has opmærksomhed. "Det kan godt være du er pisse sur og bekymret lige nu, men styr dine ord og dine handlinger. Summer gjorde hvad Payton ville have, og du ud af alle, burde vide Payton altid får sin vilje, så hvorfor bebrejde Summer for at gøre præcis det samme, som alle andre gør?"

Der lagde sig en stilhed over rummet et øjeblik, inden Louis slog Zayn's hånd væk.

"Hun sendte min lillesøster hen til nogle mennesker, hun vidste var sindssyge!" "- Ja, men Payton var bevidst om det for fanden. Det kan godt være du er pisse sur, men det skal ikke gå ud over Summer. Hun har det svært nok i forvejen, det er trods alt hendes ægte søster," vrissede han, hvilket fik Louis til at spærre øjnene op.

Åh gud, de skulle ikke stå og skændes om mig. Det kunne jeg ikke.

"Oh, og hvad mener du så med det?!" Liam prøvede at stoppe dem, men Zayn blev ved. "Lige siden hun er kommet ind i dit liv Louis, så har hun kostet rundt med dig, og rendt dig i røven. Hun har været efter mig lige siden, og jeg ved hun har prøvet ved Harry. Du ser ikke de ting vi andre ser, fordi hun er anderledes overfor dig. Men du bliver virkelig nødt til at vågne op. Hun er ikke så skide uskyldig som du tror hun er - og at hun ville bytte med Summer, det var HENDES valg. Så hold din kæft med dine fornærmede ord. Vi gider ikke høre på det," sagde han højt, hvilket fik lukket munden på Louis, men kun et kort øjeblik.

Han skulle til at fortælle noget om, at Zayn tog fejl, men jeg kunne ikke lade det blive ved.

"Så er det nok!" udbrød jeg. Det var noget af det eneste jeg havde sagt siden vi tog afsted.

"Du skal overhovedet ikke bla..." startede Louis ud, men jeg afbrød ham igen. "Det er i orden du er sur Louis, det forstår jeg godt. Det har du din fulde ret til, okay? Jeg ved det var egoistisk af mig, men det var min eneste chance for at møde mine familie. Ved du hvordan det er at leve med ingenting? Sådan har jeg levet hele mit liv. Jeg drømte om at møde dig, efter jeg fandt ud af Payton og jeg var i familie. Jeg kunne ikke vente med at møde min far, og Jay, og Lottie. Ja selv Eleanor. Det er okay du er sur, men bild mig ikke ind, at hvis du fik chancen for at se din familie, at du så ikke ville gøre det!" Jeg var så irriteret over Louis' opførelse. Han gav mig ikke engang lov til at snakke, men nu fik jeg det ud.

"Det har aldrig været meningen at der skulle ske Payton noget. Hun gad pludselig ikke skrive med mig længere. Hun skrev en gang om dagen, og skrev alt gik fint, og pludselig får jeg den opringning. Jeg har ikke snakket med min x og de andre i et år! Du ved ingenting Louis, hvis bare du ville give mig en ch..." jeg blev afbrudt af højtalerne, hvor vi blev kaldt hen til flyet.

Louis var hurtig til at vende rundt og gå. Jeg bed mig i læben for ikke at hyle højlydt.

"Kom," mumlede Zayn bag mig, og lagde en arm om min skulder. Han aede den forsigtig, inden han kyssede mig i håret.

"Jeg er ked af hans opførelse. Vi finder Payton i live, okay? Og så vil han indse hvilken idiot han har været," sagde han beroligende, inden vi viste passene, og gik ind i flyet.

Der var næsten proppet. Den eneste plads der var, var ved siden af Liam og så helt ud til. Jeg kiggede hen mod Zayn, for at spørge om han ville sidde der, for jeg følte mig overhovedet ikke velkommen, men da Liam så sendte mig et smil, og gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig, så gjorde jeg det.

Zayn fandt et tæppe frem og satte sig tungt ned ved siden af mig, inden han lagde det over os, og lagde en arm om min skulder igen.

Hans duft gjorde mig automatisk rolig, og endnu engang kunne jeg ikke lade være med at tænke over hvor heldig jeg var.

Ubevidst pressede jeg min krop ind mod ham, hvilket fik ham til at kigge ned på mig. Han sendte mig et svagt smil, inden han lænede sig ned imod mig.

Jeg lod forsigtig min hånd glide hen til hans hals, inden jeg lod ham kysse mig. På trods af alt det skete lige nu, så var det virkelig rart, og følelserne indeni eksploderede som altid.

Der var en lang og pinefuld tur foran os. Mine tanker kredsede hele tiden om Payton, og selv da jeg faldt i søvn, var hun i mine drømme.

***

Eftersom det var en tur der slet ikke var planlagt, havde deres fans ingen ide om, hvor de var. De var sikkert blevet set i lufthavnen, men hvor de skulle hen, det vidste ingen.

Flyveturen var gået stille og rolig. Til min fordel, sad vi blandt en masse andre mennesker, så Louis holdt hans mund.

Jeg fik en masse minder fra denne lufthavn. Det føltes som en evighed siden jeg sidst havde været her, og var fuldstændig klar til at bytte liv med Payton. Jeg havde slet ikke savnet det, men nu havde jeg også levet som en anden i så lang tid, at det her faktisk gik hen og virkede en smule fremmede for mig.

Jeg holdt mig tæt til Zayn, selvom der ikke var nogen fans eller paparazzier, men jeg følte mig slet ikke tryg lige nu. Jeg havde det elendigt.

"Hvorda... hvordan finder vi ud af hvor hun er?" Hørte jeg Eleanor sige. Louis lavede en bevægelse med hånden, og snakkede ind i mobilen. Han havde endelig fået fat i Jay og Dan, og han havde fortalt det hele. Jeg vidste desværre ikke hvad deres reaktioner var, men helt gode kunne de ikke være.

Louis blik gled hen på mig, inden han hurtigt kiggede væk, da han indså at jeg også kiggede på ham.

"Jeg ved ikke hvad fanden vi skal gøre. Jeg kender ikke det her sted," hørte jeg ham sige, inden Zayn tog min opmærksomhed. Han kørte armen op og ned af min ryg, og skulle til at sige et eller andet, men Louis afbrød.

"Du kender det her," sagde han og kiggede på mig, som om jeg var en fremmede. Jeg bed mig i læben. Jeg kunne mærke hvordan Zayn spændte i kroppen. Jeg vidste han var pissed på Louis.

"Find ud af hvad fanden de har gjort ved hende," vrissede han, hvilket fik mig til at nikke, inden jeg fumlede med at få min mobil op af lommen. Jeg fandt hurtigt Payton's nummer. Jeg vidste ikke hvorfor det var hende jeg ringede til, men jeg blev virkelig overrasket over hun tog den.

"Payton?!" udbrød jeg, men stemmen der lød, var lys.

"Er dette Louis Tomlinson?" hørte jeg pigen spørge om. Mit blik faldt hurtigt hen på Louis, som så spørgende på mig, og en smule uroligt.

"Han står ved siden af," sagde jeg og gik langsomt hen imod ham. Jeg rakte telefonen til ham, og så hvordan han hurtigt tog den og fik den op til 'ret.

"Det er Louis?" sagde han hurtigt. Jeg kiggede fra hans øjne til hans næse, og derefter hele vejen ned af hans krop. Idet han spændte i den, kiggede jeg hurtigt op på hans ansigt, og så hvor bange han pludselig så ud.

"Vi kommer med det samme," sagde han og lagde på, inden han tog Eleanor i hånden.

"Hvad så?" hørte jeg Niall spørge om.

"Hun er på hospitalet," sagde han og stoppede brat op.

"Få os hen til hospitalet," sagde han hårdt og pegede på mig. Zayn skulle til at træde frem, men jeg strammede mit tag om hans hånd. Han var urolig for hans søster, og jeg blev nødt til at respektere det her. At diskutere ville bare få hans had til mig, til at vokse.

"Vi skal have en taxa," sagde jeg og blev forbløffet over min stemme ikke var helt så svag, som jeg havde regnet med.

***

Jeg ved at kapitlet er rigtig kort, men jeg har valgt at stoppe kapitlet her, da næste kapitel kommer til at blive alt for spændende, haha. Hvad tror I der er sket med Payton? Og hvorfor tror I Louis er SÅ sur på Summer, når hun har fortalt det var Payton's ide? Og hvad synes I om at Zayn står op for hende? x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...