When two worlds collide - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
Summer bor I Houston. Payton bor i London. De lever begge to, to helt forskellige liv i to vidt forskellige lande - Payton som Louis Tomlinson’s halvsøster, og Summer som en forældreløs pige. Men hvad Payton og Summer ikke ved, er at de har en del mere tilfælles end de tror. Payton på 18 er langt fra vant til at dele noget med andre, men når hendes ukendte tvillingesøster, som ligner hende på en prik, opsøger hende, ændre det sig langsomt. Mens Summer sidder på den anden side af kloden og ville gøre alt for Payton’s liv, sidder Payton I London, og ville gøre alt for at komme væk – og med en tvilling der ligner en på en prik, skulle det så ikke være muligt? Payton får overtalt Summer til at bytte plads for noget tid, så Payton kan få en pause fra sit ’kendis’ liv, men én enkelt aftale kan ændre to liv på samme tid. Uventede ting vil opstå, men det vil ikke blive uden sorg, tab og tårer. Velkommen til When two worlds collide - en historie fuld af drama og kærlighed.

713Likes
1062Kommentarer
68807Visninger
AA

2. Summer.

1/2 Summers intro.

Mit navn er Summer Hill. Jeg kommer fra Texas, nærmere Houston, som er den fjerde største by i USA, men det føltes ikke sådan, for dem jeg omgås med, de ved alle hvem jeg er.

 Med mine 18 år har jeg næsten kun oplevet den negative del ved livet, så hvad positivt er, det ved jeg næsten ikke, men jeg regner med det er at have en familie som elsker en, og have venner, som ikke stikker en i ryggen.

Jeg har langt lyst krøllet hår, og grønne øjne, men hvem jeg ligner af mine forældre, det har jeg ingen ide om. Jeg har aldrig mødt hverken min mor eller min far, så som I kan se, så fik jeg en hård start på livet – ikke at jeg kan huske noget derfra, for hvem kan huske noget fra da man blev født?

Faktisk ville jeg helst ikke kunne huske noget derfra, for jeg er ret sikker på det gjorde ondt at forlade min mors mave, og en smule ulækkert.

Nu jeg tænker over det, så bude jeg bare være blevet der – så ville jeg have undgået alt den modgang i mit liv.

Jeg ved hvad I tænker: Wow, hun er negativ, og det vil jeg faktisk gerne protestere imod. Jeg er ingen negativ person, jeg fortæller min livshistorie som den er. Det er jo ikke ligefrem min skyld at mit liv er noget møg, vel?

Okay, der er nok nogen ting jeg kunne have undgået i mit liv, men vi laver alle fejl, og jeg kan med glæde sige, at jeg virkelig har lært noget af mine fejl, håber jeg.

De venner, som jeg engang havde, plejede rent faktisk at kalde mig positiv, og at jeg så positivt på livet, og det prøver jeg jo også. Jeg skal jo nødig blive som mit liv er blevet, vel? Det ville ikke være godt at være negativ, og have et negativt liv. Det kom jeg jo ikke langt med.

Men udover alle de negative ting, så var der da også positive ting – lad os for eksempel tage Kim. Amerika er tit kendt for det egoistiske land, men Kim er en undtagelse. Hun tog mig til sig som var jeg hendes eget barn. Jeg havde mit eget værelse, og jeg fik endda mad og gratis net og det hele.

Dog lod Kim mig aldrig glemme, at jeg ikke var hendes barn, men det var forståeligt. Hun ville ikke have jeg skulle leve på en løgn, så allerede da jeg var gammel nok til at forstå det, så fortalte hun, at hun ikke var min mor.

Det burde komme som et chok, men selv efter 18 år, så havde jeg stadig en tom plads indeni – faktisk var alt inden i mig næsten tomt. Den eneste jeg holdt af var Kim, og hun kunne jo ikke fylde hele min krop ud, vel? Så tynd var jeg dog ikke.

Der var dog engang hvor jeg var bedre til at holde af folk, men hvis de vælger at stikke en i ryggen, og true en dagligt, hvor meget kunne man så i sidste ende holde af dem?

Det startede ud som enhver film sluttede. Jeg fik en kæreste, jeg havde en bedsteveninde og jeg havde venner, men alt blev ødelagt til en fest, så dem holdt jeg mig også fra.

Som var mit liv en novelle, trådte et vendepunkt til.

Det var starten på sommeren, lige efter jeg droppede ud af min skole, at jeg opdagede dem – nærmere hende. Jeg havde set hende på afstand, men hvordan skulle man kunne undgå ikke at have gjort det? Hun var alle steder hvor de var – og med ’de’ snakker jeg om boybandet One Direction.

I sukker sikkert højlydt nu, og tror jeg er en fan? Dog ikke, men eftersom de var overalt på forsiderne, og overalt på nettet, Twitter og Tumblr, så var det næsten umuligt at overse hende.

Hun stod der, med sit brune glattet hår, og grønne øjne, som var fuldstændig magen til mine. Det eneste der gjorde os anderledes, var hendes mørke glatte hår, og hendes træk ved munden, når hun smilte.

Ellers var vi fuldstændig ens, og da jeg så hende første gang, så var jeg sikker på at alt den alene tid, havde gjort mig sindssyg.

Payton Tomlinson – eller skulle jeg sige Payton Deakin, lignede mig fuldstændig, og jeg lignede hende, fuldstændig. Jeg havde ingen ide om hvor det kom fra, eller hvor hun kom fra, men hun kom som lyset i mørket.

Jeg fik kontakt med hende på Twitter, og Tumblr, og Facebook – efter lang tid. Jeg kunne nemt huske min første tanke om hende var, hvordan man kunne være sådan en bitch, bare fordi hun var Louis Tomlinsons' halv søster – men jeg tog vidst helt fejl, for da hun så mig, så faldt hendes facade langsomt.

Vores første skype ’date’ var den 2 maj 2013. Jeg havde skrevet det ind på min mobil, fordi det var der hele mit liv startede med at ændre sig – det var mit vendepunkt i min ’historie’ – mit liv.

Jeg husker tydeligt hvordan vores øjne blev på størrelse med kæmpe knapper, eller tekopper? da vi så hinanden. Hun var den første til at snakke, eller snakke og snakke. Hendes oh my god afslørede hendes britiske accent, men udover det lød vi helt ens.

Det var næsten helt skræmmende så ens vi lød og lignede hinanden.

Det første vi lagde ud med, var hvornår vi havde fødselsdag, og da jeg fortalte hende jeg havde den 29 august, blev hun næsten fuldstændig bleg – ikke at hun var brun, for det var jo ikke fordi solen skinnede så meget i England, men hun blev bleg, og hun nægtede at tro det.

Dog var Payton så skide nysgerrig, at hun stjal sine fødelsdspapir.  Jeg hørte ikke fra hende den første uge, og jeg kan nemt huske hvor sikker jeg var på, at nu var alt slut. Jeg havde dummet mig, men Payton ringede mig op på skype den første juni, og det var dér alt for alvor ændrede sig.

Payton havde en tvilling, jeg havde en tvilling. Det var bekræftet, men hvorfor jeg blev sendt til Amerika og hende til England, det havde ingen af os nogen ide om.

Dan, vores far, som rent faktisk var vores far, havde aldrig fortalt Payton noget om det, og Payton var rasende. Selv to måneder efter, havde hun stadig et indre had på sin far, og ikke nok med dét, så gik alt vidst galt for hende.

Hun var ikke glad, det kunne jeg nemt mærke på hende. Jeg havde hørt så meget om hendes liv, om hendes venner og om Louis og Lottie, mine halvsøskende.

Jeg blev altid så glad når hun snakkede om dem. Jeg følte mig tættere på dem hver gang jeg fik noget nyt at vide om dem. Payton grinte bare af mig, men påstod hun godt forstod mig – hvilket jeg var sikker på hun ikke gjorde. Hun havde alt hvad en pige kunne ønske sig, det var derfor det undrede mig, at hver gang jeg skypede med Payton, så var hendes humør så langt nede.

Hun var ikke glad, men det gik for alvor op for mig hvor ikke glad hun var, da hun en dag, fuldstændig desperat, fik ringet mig op på skype, og fortalt hun havde en perfekt ide.

Og jeg havde måske regnet med at vi skulle mødes hen over sommeren, eller måske fortælle Dan sandheden, men Payton overraskede mig altid, men denne gang var det virkelig en overraskelse.

”Lad os bytte liv for noget tid,” sagde hun lige så snart jeg havde besvaret hendes opkald. Jeg smed mig på sengen, og kiggede på hende. Hendes brune hår var sat op i en sjusket knold, og hendes mascara sad ned af hendes kinder – men hun var ikke ked af det, for et kæmpe smil var klistret fast på hendes ansigt.

”Patyon,” sagde jeg langsomt og kiggede rundt i mit værelse. Payton som var helt oppe at køre klappede i hænderne.

”Det er jo perfekt Summer! Du lever mit liv, jeg lever dit liv, og jeg får en pause fra det her helved!” Hun tørrede sine øjne og sendte mig et endnu større smil. Jeg rystede langsomt på hovedet. Hun havde ingen ide om hvad hun sad og snakkede om.

”Tro mig Payton, du har ikke lyst til at leve mit liv,” mumlede jeg og fik jeg kæmpede mig op at sidde.

”Summer, det kan umuligt være værre end mit,” mumlede hun og så skuffet ud. Jeg havde fortalt Payton om mit liv, om min x kæreste, og om hvad de gjorde, så hvad end der skete, så måtte hun være helt ude af den.

”Hvad sker der Payton?” spurgte jeg roligt, men hun rystede på hovedet. ”Jeg har brug for ferie, jeg har brug for en pause. Summer, kom nu! Du er min søster, og jeg ved du brænder for at leve mit liv. Jeg kan se det på dig. Du brænder for at møde Dan, og det kan ske. Og jeg har brug for en pause, så vi får begge noget ud af det? Det er jo ikke for altid,” sagde hun ud i en køre.

Jeg skulle til at svare, da døren gik op. Payton drejede hurtigt sin computer.

”Har jeg ikke sagt du skal banke på?!” Vrissede Payton vredt. Der var virkelig noget galt.

”Slap af,” hørte jeg Lottie mumle. Jeg kendte hendes stemme allerede, for jeg havde skam hørt hende før.

”Jeg ville bare sige vi skal spise,” sagde hun halv irriteret, hvilket fik Payton til at vende øjne. Jeg hørte døren smække, hvilket fik Payton til at sukke.

”Jeg er så træt af det her. Summer, sig nu ja! Bare for nogle uger?” Jeg rullede med øjnene, selvom hun havde ret. Selvfølgelig ville jeg gerne møde min rigtige far, og selvfølgelig ville jeg møde Jay, Lottie og Louis. De var min familie, selvom de ingen anelse havde om det.

”Men de genkender mig jo nok..” Payton afbrød mig hurtigt. ”Vel gør de ej. Du skal bare ligge lidt mørkere make up om øjnene, så går det. Jeg må smutte, jeg skal spise.”

Og så loggede hun af, og det var mit vendepunkt – for tingene gik hurtigt efter det. Dagen efter havde Payton fået bestilt flybilletter. Vi skulle begge mellemlande i New York, så mødes vi kort der, og så skulle vi videre.

Jeg havde en dårlig smag i munden af det her, men hvad kunne jeg miste?

Det her ville blive mit livs eventyr.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...