When two worlds collide - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
Summer bor I Houston. Payton bor i London. De lever begge to, to helt forskellige liv i to vidt forskellige lande - Payton som Louis Tomlinson’s halvsøster, og Summer som en forældreløs pige. Men hvad Payton og Summer ikke ved, er at de har en del mere tilfælles end de tror. Payton på 18 er langt fra vant til at dele noget med andre, men når hendes ukendte tvillingesøster, som ligner hende på en prik, opsøger hende, ændre det sig langsomt. Mens Summer sidder på den anden side af kloden og ville gøre alt for Payton’s liv, sidder Payton I London, og ville gøre alt for at komme væk – og med en tvilling der ligner en på en prik, skulle det så ikke være muligt? Payton får overtalt Summer til at bytte plads for noget tid, så Payton kan få en pause fra sit ’kendis’ liv, men én enkelt aftale kan ændre to liv på samme tid. Uventede ting vil opstå, men det vil ikke blive uden sorg, tab og tårer. Velkommen til When two worlds collide - en historie fuld af drama og kærlighed.

712Likes
1061Kommentarer
68267Visninger
AA

6. "So why don't you do us both a favor and leave me alone?"

Summer’s synsvinkel

Festen der skulle holdes på skolen var åbenbart for båe 1, 2 og 3, hvilket betød det blev en kæmpe fest. De havde holdt en da sommerferien begyndte, så hvorfor de skulle holde en mere, det havde jeg ingen ide om, men det havde været en god dag. Jeg havde lært Flora en smule at kende, og hun virkede ekstremt sød, men det var som om hun holdt igen med alt hun sagde, som om hun var bange for mig, eller Payton.

Flora havde kørt mig hjem, og uden at tænke mig om, braste jeg ind i huset som jeg plejede der hjemme. Jeg tog skoene af og hang min jakke op, inden jeg lagde min mobil i lommen. Det var en smule vigtigt de ikke så den, for hvad skulle jeg gøre hvis de spurgte indtil min mobil? Jeg vidste ikke engang hvilken mobil Payton rigtig havde.

Et højt grin lød i hele huset, og det gik hurtigt op for mig at huset var fyldt, for der var stemmer over det hele. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var Louis her, sammen med de andre drenge.

Jeg gik ned af de få trapper der var, og gik ind i stuen. Mit blik faldt rundt på alle de mennesker der stod der. Jeg genkendte hurtigt alle drengene. Jeg havde ikke mødt hverken Niall eller Liam, eller de to andre der var herinde.

Jeg tog en dyb indånding og beroligede mig selv. Jeg skulle bare være Summer. Jeg var startet på en ny.

"Payton!" lød Louis' glade stemme. Alle blikke blev rettet mod mig, og da jeg så to fremmede ansigtet, som alligevel langt fra var fremmede, var det som om alt inden i gik i stå. Foran mig stod Jay, og Dan. Min far, min biologiske far i egen person.

Jeg var sikker på mine øjne var gigantiske, men det var min egen far, og han stod og kiggede på mig med en form for kærlighed, som ingen havde vist mig før.

En underlig varm følelse gik igennem min krop, og før jeg kunne stoppe mig selv, gik jeg hen til ham, og slog armene om ham. Et højt grin blev afbrudt, og lidt efter blev der stille i stuen. Dan lagde langsomt sine arme om mig. Det gik hurtigt op for mig at det ikke var en Payton ting at kramme, men jeg var ligeglad. Det var min far, min ægte far.

"Jamen hey Payton," grinede han og aede mig kort på ryggen. Jeg trak mig fra ham, og gik hen til Jay, som så helt forvirret ud da jeg også gav hende et kram.

"Hvad skulle det til for?" grinte hun og kiggede hen på Dan. Jeg trak på skulderne og kunne slet ikke fjerne det smil der var på mit ansigt. En trang til at græde havde også sneget sig frem, men det kunne jeg ikke gøre.

"Jeg har bare savnet jer," sagde jeg med en stemme som kom ud som et halvt grin. Min far rystede bare på hovedet og sendte mig endnu et kærligt blik.

"Vi har da også savnet dig. Var camping turen god? Og hvad har du gjort ved dit hår?" Denne gang var det Jay der snakkede. De andre var efterhånden begyndt at snakke sammen igen, men jeg kunne stadig føle deres blikke på mig.

"Den var virkelig god. Det var så hyggeligt, og jeg tænkte at jeg ville prøve noget nyt." Jeg snoede en tot hår om min finger. "Er det da grimt?"

"Overhovedet ikke!" udbrød min far.

"Det ser godt ud Payton, så passer din hårfarve endelig til din personlighed," lød en irsk accent. Jeg kiggede hurtigt hen på Niall, som sendte mig et stort smil. Bag ham stod Louis, som gav ham et puf i siden, men han kunne ikke selv skjule sit smil.

"Aww, så har vi noget tilfælles," sagde jeg drillende, hvilket vidst kom bag på alle. Niall lavede store øjne, og Louis kiggede forvirret på mig. De havde nok forventet en eller anden spydig kommentar fra Payton, eller mig, men det lå ikke til mig at være direkte led overfor nogen.

"Den forstod jeg godt," sagde Niall langsomt og afbrød stilheden. Jay og Dan var åbenbart gået, og selvom jeg havde lyst til at følge efter dem og spørge dem ind om alt muligt, så var det nok en ret god ide at holde en smule afstand og bare opføre mig en SMULE som Payton.

Og hvilken teenager pige ville frivilligt bruge sin tid med sine forældre?

"Så fik du den," grinede Harry og smed sig i sofaen.

"Fik I arrangeret den fest?" spurgte Louis mig om. Jeg kiggede hen på ham, men en irriterende stirren fik mig til at vende hovedet til siden, hvor Zayn sad og kiggede på mig. Hans brune øjne var en smule knebet sammen, og hans hoved lå på skrå.

Hvad var hans problem?

"Ja, det bliver så fedt," jeg sendte ham et smil og kørte en hånd igennem mit hår. Mit blik faldt hen på døren ud til køkkenet, hvor jeg kunne høre Jay og Dan. Mit smil blev kun større, og da jeg kiggede tilbage, sad de alle sammen og stirrede underligt på mig.

Det kom hele tiden bag på mig HVOR gode venner Payton var med dem.

"Har du haft en god dag eller noget?" spurgte Liam om, "dit smil er jo ikke til at fjerne," tilføjede han så, og det hjalp ikke ligefrem på mit smil.

"Liam, det er sådan man ser ud efter en omgang sex," sagde Harry og smilede stort. Louis kiggede hurtigt hen på ham.

"Er du sikker på hun var hos Flora?" blev han ved, hvilket fik Niall til at slå i hænderne og grine højt. Louis rystede på hovedet.

"Selvfølgelig er jeg sikker, jeg smed hende selv af," hans blik røg hen på mig for at se om Harry på nogen måde kunne have ret.

Mine øjne blev store, og lidt efter begyndte jeg at grine. Payton kunne umuligt være jomfru. Det kunne ikke komme bag på Louis. Medmindre...

"Ellers har hun bare haft en god dag?" Det var første gang Zayn åbnede munden. Jeg kiggede hurtigt hen på ham. Han sad med et lille smil på læberne, hvilket jeg ikke forstod. Det irriterede mig en smule. Jeg brændte virkelig for at finde ud af hvad fanden han havde gjort ved Payton siden hun havde så meget imod ham.

Men hvad end det var, så forstod jeg hende. Han var så mystisk og så... irriterende charmende at se på. Sådan havde alle pigerne det nok. Måske havde han brugt hende?

Oh my god, det kunne næsten kun være det.

"Jeg kører en ny stil," sagde jeg og fik deres opmærksomhed. "Jeg prøver at være positiv, hvilket du også skulle prøve Harry, i stedet for de tanker. Hvad tror du om mig?" Jeg satte den ene hånd i siden og kunne næsten mærke hvordan tingene faldt på plads en efter en. Jeg tænkte ikke så meget over hvad jeg sagde længere, og det føltes meget mere behageligt at være her.

"Nu har du ikke ligefrem givet mig noget andet at tro på," kørte han videre.

"Ved du noget jeg ikke ved?" sagde Louis fornærmet. Jeg kunne ikke lade være med at grine, de var fantastiske.

"Okay, jeg vil lade jer..... få et øjeblik, måske resten af aftenen, alene." Jeg nikkede langsomt og gik hen mod døren.

"Payton?" råbte Louis efter mig. Jeg vendte mig rundt.

"Er du sikker på du ikke kører en ny stil med at undgå os?" sagde han drillende, og jeg vidste hurtigt han hentød til i går og til nu. Men hvilken irriterende 'lillesøster' ville jeg være, hvis jeg hele tiden hang op af hans venner?

"Jeg skal bare i bad?" forsvarede jeg mig selv med. Et højt, næsten skrig, kom fra Harry. Hvad der var så sjovt, det vidste jeg ikke, men det fik hvert fald de andre til at grine, selv Zayn.

Jeg rystede på hovedet og gik ind på Payton's værelse som nu var mit. Jeg fandt en BH frem og et par matchende underbukser. Det var utroligt hvad hun havde. Jeg ville elske at leve sådan her for altid.

Jeg fandt toilettet, hvilket Lottie havde været så flink at fortælle mig i morges. Jeg kunne næsten ikke vente med at komme i bad. Det var første gang siden jeg kom, og med det samme vandet ramte mig, kunne jeg mærke den beroligende følelse i kroppen.

Jeg havde tændt mit musik og nynnede med på Ed Sheeran. Jeg stod nok længere tid i badet end jeg skulle, men det hele var som en drøm - det føltes godt.

Jeg fik mit undertøj på. Jeg kiggede mig selv i spejlet og tog fat om mit hår. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på om jeg havde fået krøllerne fra min far, eller min ukendte mor. Det så ikke ud til Dan havde dem, men jeg kunne jo ikke vide om han havde når det blev vådt.

Jeg skubbede det om på min nøgne ryg og kiggede mig selv i spejlet. Jeg kunne slet ikke kende mig selv. Mit ansigt burde snart gøre ondt af at smile så meget, men jeg kunne slet ikke lade være. Det føltes så godt det hele.

Jeg fik låst døren op, og sørgede for at tage mit beskidte tøj med. Jeg fik slukket lyset bag mig, og skulle til at rette mig op, da jeg bumpede ind i nogen.

"Undskyld!" udbrød jeg hurtigt og kiggede op. Mine øjne mødte et par brune, som med det samme gled ned over min krop. Jeg fulgte hans øjne og kom i tanke om jeg kun havde BH på. Jeg havde ikke tænkt over at tage en trøje med derind, derfor var jeg kun iført nogle shorts og en BH, og nu gav jeg ham frit udsyn til min krop.

"Payton," mumlede han og sendte mig så et smil. Jeg trådte hurtigt et skridt fra ham og rystede på hovedet. Jeg dækkede mine bryster med det tøj jeg havde i min favn. Hvis jeg ikke tog fejl, så var mine kinder fuldstændig røde.

"Siden hvornår har du fået krøller?" spurgte han roligt om og rakte ud for at røre det, men jeg fik hurtigt bevæget mig fra ham.

"Siden hvornår er du begyndt at interessere dig for mit hår?" Gav jeg igen, hvilket fik ham til at se forvirret på mig. Han sukkede tungt.

"Payton, hør, jeg er ked af det der skete den aften," sagde han roligt, og jeg vidste, at hvis han blev ved, så ville jeg nok bare sige alt var okay, for sådan en person var jeg.

"Spar mig Zayn," vrissede jeg derfor af ham.

"Du var fuld, du sagde sikkert nogle ting du ikke mente, okay? Jeg har ikke lagt noget i det je.."

"Hvad sagde jeg?" udbrød jeg nysgerrigt, hvilket jeg kunne slå mig selv for. Zayn sukkede igen. "Bild mig ikke ind, at du ikke kan huske det. Det er vel derfor du er så spydig og ond overfor mig?" Han lød ærligtalt en smule irriteret, og selvom jeg skulle spille med på hvad det, så kunne jeg ikke, og det irriterede mig han snakkede sådan til mig.

"Jeg har ingen ide om hvad du snakker om. Man skulle næsten tro du var besat af mig," jeg rystede på hovedet og gik forbi ham. Han sendte mig hele tiden underlige blikke, og nu opsøgte han mig på toilettet. Hvad end Payton havde sagt i fuldskab, så havde hun nok fortrudt det, og nu gad han ikke lade hende være. Det hele hang sammen.

"Hvad end jeg har sagt mens jeg har været fuld," jeg vendte mig mod Zayn som virkelig så fortabt ud. "Så har jeg ikke ment det. Så hvorfor gør du ikke os begge en tjeneste og lader mig være? Okay?" Jeg sendte ham et hurtigt falsk smil, inden jeg gik ind på mit værelse og lukkede døren i. Jeg lænede mig op af den og kiggede op i loftet. Et langt suk forlod mine læber.

Nu havde jeg givet ham ren besked. Det måtte han vel forstå.

***

Jeg sad over i sengen, med min computer på låret. Jeg havde lige snakket med Payton. Hun havde været ude i byen i dag, da Kim åbenbart havde tvunget hende ud, da hun havde været på mit, eller sit værelse de sidste par dage. Payton lød ret begejstret over det. Hun havde mødt en eller anden dreng, og det var næsten det eneste vores samtale gik ud på.

Jeg havde så mange spørgsmål jeg skulle stille hende, men jeg fik aldrig hul til det, og måske havde jeg ikke i sidste ende lyst til at høre noget mere om hende. Jeg kunne lide det som det var, og det så rent faktisk ud som om de også kunne lide mig og hoppede på alt med jeg startede på en ny.

Jeg blev afbrudt da der blev banket på. Hurtigt fik jeg lukket skype ned, og lidt efter trådte Dan ind af døren.

"Dan," udbrød jeg, men rettede hurtigt mig selv, "far," jeg sendte ham et hurtigt smil og satte computeren væk. Han kiggede kort rundt, inden han kom hen og satte sig på sengen.

"Er du okay?" spurgte han om og rakte ud efter min hånd. Jeg lod ham hurtig tage den. Han kiggede et øjeblik ned på vores hænder, og så op på mig.

"Ja, hvad skulle der være galt? Jeg har det perfekt," jeg sendte ham et stort smil, og det gengældte han hurtigt.

"Jeg kommer egentlig bare for at sige godnat, og så ville jeg høre om du vidste hvorfor Lottie har været så fraværende?" Jeg bed mig i læben. Jeg havde ingen ide om hvor længe Lottie havde virket fraværende. Hun havde ikke været hjemme i dag, så jeg vidste det ikke.

"Hmm, det ved jeg ikke. Jeg snakker ikke så meget med hende, men jeg ville gætte på hun er ked af hun ikke skal med til The Brit." Dan kiggede hen på mig. "Tror du virkelig?" Jeg nikkede hurtigt. "Jeg forstår heller ikke hvorfor. Hun er 14 år, er det ikke okay? Der er jo vagter og det hele. Jeg skal nok passe på hende!" Dan løftede langsomt et øjenbryn.

"Er du sikker på du er okay?" Han lagde en hånd på min pande, hvilket fik mig til at trække mig fra ham med et grin.

"Jeg har det fint far," ordet lød så godt på mine læber. Jeg havde lyst til at sige det igen og igen. "Men jeg forstår hende godt. Da jeg var på hendes alder ville jeg sikkert også synes det var unfair ikke at komme med. Tænk hvis de slet ikke skal med næste år?"

Et smil gled over Dan's læber, inden han gav min hånd et klem. "Jamen hvis du gerne vil have hende med, og det er okay for Louis, så vil jeg da snakke med Jay om det," han rejste sig op og gik hen til døren.

Han sendte mig et smil som om han ikke forstod hvad der gik af mig. Jeg kunne mærke en varme brede sig.

"Godnat," sagde han og slukkede lyset, inden han lukkede døren i.

"Godnat," sagde jeg stille og tilføjede et far, inden jeg trak dynen over mig, og lukkede øjnene i.

Jeg havde mødt min far i dag, og jeg havde mødt Lottie. Jeg havde mødt Jay, og jeg havde mødt Louis. Det hele var perfekt. 

 

***

Bum, hvad tror I der sker nu? Og hvad synes I om det Summer sagde til Zayn om at han var besat af hende og skulle lade hende være? Tror I Lottie får lov til at komme med til The Brit awards, og tror I hendes plan om at være positiv holder overfor dem alle? Og hvem tror I Payton har fået 'fat' i?
Der er sikkert nogle rigtig grimme stavefejl heri, skriv dem gerne. Orker ikke at tjekke stavefejl lige nu, og synes ikke I skulle vente længere. 
Jeg har travlt for tiden, og så er den her movella desuden en kæmpe udfordring for mig at skrive. Den er virkelig svær, men jeg giver ikke op! Ikke endnu, haha. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...