When two worlds collide - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
Summer bor I Houston. Payton bor i London. De lever begge to, to helt forskellige liv i to vidt forskellige lande - Payton som Louis Tomlinson’s halvsøster, og Summer som en forældreløs pige. Men hvad Payton og Summer ikke ved, er at de har en del mere tilfælles end de tror. Payton på 18 er langt fra vant til at dele noget med andre, men når hendes ukendte tvillingesøster, som ligner hende på en prik, opsøger hende, ændre det sig langsomt. Mens Summer sidder på den anden side af kloden og ville gøre alt for Payton’s liv, sidder Payton I London, og ville gøre alt for at komme væk – og med en tvilling der ligner en på en prik, skulle det så ikke være muligt? Payton får overtalt Summer til at bytte plads for noget tid, så Payton kan få en pause fra sit ’kendis’ liv, men én enkelt aftale kan ændre to liv på samme tid. Uventede ting vil opstå, men det vil ikke blive uden sorg, tab og tårer. Velkommen til When two worlds collide - en historie fuld af drama og kærlighed.

712Likes
1061Kommentarer
68296Visninger
AA

16. "Payton, are you okay?"

Summer’s synsvinkel

Normalt brød jeg mig ikke om at sove på et hotel. Sengene var for hårde, og dynerne var ikke ordentlige dyner, det var bare lagner, som jeg hadede overalt på jorden - men i nat var en undtagelse. Jeg var så træt, at jeg straks faldt i søvn, og sov som en lille baby hele natten - og det resulterede også i, at jeg næste morgen var helt udhvilet, stod tidlig op, gik i bad og pakkede min kuffert ordentlig.

I dag var jo dagen hvor vi skulle på telttur i to dage. Jeg havde en god følelse omkring det, og jeg så virkelig frem til det. Det var som en mini ferie for mig. De sidste par uger havde alt været så stressende - ikke at jeg ville klage, for det her kunne jeg nemt vænne mig til!

En høj lyd kom fra min mobil, hvilket fik mig til at løbe ud fra toilettet for at tage den.

"Godmorgen Payton!" lød en glad Louis, hvilket automatisk fik mig til at smile.

"Er du ved at være klar?" Jeg hørte lyd i baggrunden, hvilket vidst var Eleanor. De andre drenge skulle også sove på det her hotel, så det kunne ikke være dem.

"Ja, hvornår kører i?" Jeg lagde hovedet på skrå, for at holde mobilen med kinden og skulderen, mens jeg gik hen og lynede min kuffert.

"Lige om fem minutter. Du kan bare gå ned i lobbyen." Sagde han, inden han råbte noget til Eleanor, som fik mig til at grine. Det var et eller andet med hans tandbørste, og selvom det slet ikke var sjovt, så fandt jeg det sjovt - for mit humør var godt i dag.

"Så smutter jeg ud nu!" Jeg lagde på efter han havde mumlet et ja, tog nøglen til værelset og slukkede lyset.

Jeg lod mit blik glide hen på sengen. De næste to nætter skulle jeg ligge på jorden - og endda tæt med en af de andre drenge. På en måde håbede jeg lidt det ville være Zayn eller Niall, for Harry ville holde mig vågen hele natten med sine latterlige jokes og hans perverse tankegang.

Men hvis det blev ham, så var det også okay!

Jeg gik ned mod elevatoren og steg ind, for at trykke på etage 1. Dørene skulle lige til at lukke i, da jeg hørte et højt råb, hvilket fik mig til at stikke foden imellem døren, så den ikke gled i , men derimod op, så en løbende Niall kom til syne.

"Godmorgen!" sagde han glad og steg ind i elevatoren. "Og tak," grinede han, hvilket vidst betød han også var i godt humør.

"Godmorgen, har du sovet godt?" spurgte jeg venligt om. "Hvor meget kan man forvente ud fra hårde hotelsenge?" sagde han og kiggede med et smil på ham. Jeg grinte kort og erklærede mig enig.

"Har du set nyhederne?" han lød nysgerrig, og noget sagde mig der var noget vigtig omkring det.

"Nej?" sagde jeg spørgende, hvilket fik ham til at trække på skulderne.

Elevatoren gled op, og hurtigt gik han ud. Der var et par andre der skulle ind, så jeg fulgte hurtigt trop.

"Hvad var det for noget?" Jeg kom hurtigt op ved siden af Niall, som stod bag ved disken for at aflevere sin nøgle.

"Nå ikke noget," sagde han drillende og vendte opmærksomheden mod manden bag disken. Der gik et par sekunder før Niall lavede tegn til jeg skulle aflevere min også.

"Hvad var det for noget?" prøvede jeg igen. Niall kiggede på mig med endnu et drillende blik, inden han kiggede hen mod dørene.

Jeg fulgte hans blik, og så de andre drenge derhenne.

"Niall," sagde jeg truende, for sjov, inden han gik over til dem.

"Nå det er nu ikke noget nyt, udover folk igen tror dig og Zayn dater," han smilede stort til mig, inden han gik hen til de andre.

Igen?

En underlig følelse i maven kom frem ved tanken om, at Zayn og Payton før havde holdt hinanden i hånden i offentligheden.

Åh gud jeg skulle stoppe med de tanker.

Jeg rystede på hovedet af mig selv, og gik hen til de andre, som hurtigt fik sagt et godmorgen. De lød også alle sammen til at være i et godt humør, og det var jo bare rart.

"Er du klar til de to bedste dage af dit liv?" sagde Harry og puffede til mig.

"Jeg bliver overrasket hvis det kan slå The Brits," gav jeg igen, hvilket fik Zayn bag mig, til at grine. Jeg kiggede om på ham, og blev modtaget med at stort smil, inden han blinkede til mig, hvilket fik en smule farve frem i mine kinder.

Jeg kiggede hurtigt væk og grinte kort af det Harry sagde, selvom jeg ikke rigtig hørte ham - men det var også lige meget, for lidt efter kom en bil kørende op foran hotellet, og det var ikke til at tage fejl af, at det var Louis, for hans hoved hang nærmest ud af bilen.

Der stod selvfølgelig nogle fans ude foran - som udmærket vidste, at vi var her, og selvfølgelig begyndte de at skrige, men det var slet ikke lige så slemt som i går - og intet kunne ødelægge mit humør nu.

***

At fortælle hvordan det gik med at slå telte op, var vidst ikke nødvendigt - udover af helvedes til. Jeg kunne slet ikke finde ud af det, så det endte med, at jeg satte mig i protest på jorden - heldigvis var det en ting Payton også altid plejede, så lidt ens var vi.

Hvilket mindede mig om, at jeg slet ikke havde hørt fra hende. Jeg havde måske regnet med hun ville flippe over de billeder, men måske var jeg bare heldig, at hun ikke havde set dem endnu.

Oh ja, måske skal jeg huske at sige, at jeg skulle sove i telt med Zayn. Drengene havde lavet nogle latterlige jokes ud af det, men min facade havde været på plads, så jeg var totalt calm omkring det, selvom jeg indeni var ret glad for det, eftersom Zayn var den jeg kom bedst ud af det - af visse grunde.

Louis virkede ikke til at være en person der led af at være jaloux. Måske var han bare vant til at Payton kom godt ud af det med drengene. Zayn havde dog fortalt mig, at Louis havde været skeptisk omkring Payton og Zayn i starten, da de flirtede hele tiden, men Zayn overbeviste Louis om, at Payton aldrig ville blive hans type, og det havde han jo så også bevist på længere sigt, så Louis stolede på ham - og derfor skulle jeg sove med ham i nat.

Ikke fordi der ville ske noget, for det var Zayn, og Zayn og jeg var venner.

Selvfølgelig kunne jeg ikke nægte at jeg ikke havde tænkt over at kysse ham - men det var Zayn, og han var altså næsten umenneskelig lækker og tiltrækkende. Normalt var han langt fra min type. Jeg havde længe spurgt mig selv om jeg havde følelser for ham, men netop fordi han ikke var den type jeg ville falde for, så var det nok bare falske følelser der blussede op engang imellem.

Det ville snart gå væk, men indtil da skulle jeg bare beherske mig. Men det var svært, når Zayn hele tiden var omkring mig, og hele tiden ved et 'uheld' kom til at lade sin skulder ramme min, eller lade vores hænder snitte, eller ramme mit knæ.

Det gav et stød hver gang. Jeg var næsten bange for han havde lagt mærke til det.

Men igen, jeg var ikke vant til den form for drenge opmærksomhed. Normalt måtte en anden dreng ikke nærme sig, da jeg var sammen med min x - og han var ikke ligefrem den kærlige person.

Ikke at vi vil gå tilbage og tænke på det nu. Det liv lå langt væk lige nu.

"Payton og Niall, der mad!" råbte Liam. Niall havde været lige så doven som mig til at slå telt op, så han havde sat sig med en øl og så var vi kommet i en lang snak,og nu skulle vi åbenbart spise.

Det var et virkelig hyggeligt sted de havde fundet, og det lå så langt væk at ingen kunne komme herind - sjovt nok var det også privat grund, og det var nok derfor drengene elskede at være her.

De var virkelig sig selv, og det var så fedt at se. De var mere nede på jorden end de plejede. Det var om en helt anden side af dem - og jeg elskede den.

Niall hjalp mig op at stå, og sammen gik vi hen mod de andre. Jeg snublede næsten over en sten, men nåede dog lige at finde balancen, hvilket fik de andre til at grine.

"Har du fyldt på hende, Niall?" spurgte Louis med et grin om. Jeg rystede på hovedet af ham, og satte mig ned på en af stolene, som stod om det fine bål de havde fået lavet.

Selvfølgelig havde jeg drukket lidt. Jeg var altså ikke et barn længere.

"Hvem har lavet det bål?" jeg kiggede rundt.

"Det må være mig," sagde Zayn, hvilket hurtigt fik mig til at slå blikket hen på ham.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, for det lignede slet ikke en Zayn ting. Han var mere den type.... som ikke ville sidde for tæt på bålet fordi hans hår sikkert ville lugte af røg, og hans dyre parfume ville blive erstattet.

Zayn var Zayn, men det her lå ikke til Zayn.

"Hvorfor griner du? Det er da flot," sagde han halv fornærmet, men lagde dog ikke skjul på sit smil. Jeg bed mig hårdt i læben for ikke at grine endnu mere, hvilket Eleanor fandt sjovt.

Jeg tog imod den tallerken Harry rakte mig, dog skulle han lige trække den frem og tilbage et par gange så jeg lignede en idiot, men da Harry var ved at tabe tallerken var det altså ham der lignede en idiot.

"Tak," sagde jeg ironisk og kiggede ned på det stykke kylling og det pasta der var på min tallerken.

Jeg var dødsulten  nu jeg kom i tanke om det.

"Så, hvem er med på drukspil senere?"  Brød Niall ind og kiggede med et stort smil på os alle.

Før nogen af de andre havde en mulighed for at svare, havde jeg allerede åbnet munden og sagt ja. Jeg ville da ikke sige nej til en mulighed for at drikke. Det var også ved at være længe siden.

"Jeg ved nu ikke.." hørte jeg Zayn tøve. Jeg kunne mærke hans blik på mig, hvilket fik mig til at kigge på ham. Jeg kunne nemt aflæse hans blik. Han var bange for jeg ville sige noget i fuldskab, som jeg ikke burde.

Forfanden, han havde ret. Det lykkedes mig tit at glemme jeg var Payton.

Jeg måtte holde lidt igen.

Jeg sendte ham et lille smil, for at vise jeg nok skulle passe på, og det fik ham til at melde sig med - og lidt efter var de alle med på det.

Det her blev en virkelig god tur, det var jeg sikker på!

Payton’s synsvinkel

Mine negle borede sig ind i min håndflade, mens den anden holdt så stramt om bladet, at mine knoer var blevet helt hvide.

Jeg kunne mærke hele min krop rystede af vrede. Hvad lavede den møgunge? Hvad fanden i helvede havde hun gang i? Jeg bad hende leve mit liv, som mig i en periode, og nu havde hun vendt op og ned på alt?

Jeg var ikke sur, jeg var rasende. Ikke nok med at hun fanme havde fået Lottie med til The Brits, så var hun taget ALENE hjem, og nu var der billeder af Zayn og hende - IGEN.

I starten troede jeg det var fordi han ville gøre alt godt, men nu var jeg slet ikke sikker. Hvad havde hun gang i, og hvad fanden var hun ude på?

Hun skulle leve mit liv, ikke lave det fuldstændig om!

Hvad fanden i fuck hun havde gang i, var ikke okay. Jeg var så vred, så rasende.

Jeg havde haft så travlt med byture herover, at jeg ikke havde fulgt med i hvad der skete. Jeg troede det gik godt, men nu var det som at få smidt en bombe i hovedet.

Jeg mener.. LOTTIE? Til The Brits? Og Eleanor! Hun havde skrevet til hende på Twitter, og hun havde lavet et x efter. Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere på det her.

Hvad fanden i helvede...

Et skrig forlod mine læber, inden jeg hårdt skubbede til bladet, som faldt ned på gulvet.

Jeg fortrød jeg havde byttet plads med hende. Jeg troede jeg kunne stole på hende. Hun var min fucking søster som var i gang med at fucke mit liv - mens jeg .... ikke gjorde en skid i hendes liv!

Okay, måske havde jeg være sammen med et par fyrer og været il en masse fester, men der var forskel! Det ødelagde ikke hendes liv, som hun ødelagde mit!

Jeg slog hårdt min hånd mod væggen og skreg højt igen. Jeg fiskede min mobil frem, for at finde min fars nummer.

"Tag den dog din idiot!" skreg jeg højt i det den blev taget.

"Payton!" lød en glad stemme, som ikke var min far,  og det fik mig til at tage en dyb indånding. Jeg kunne jo ikke bare plapre ud om alt - specielt ikke til Jay.

"Hvad laver du med min fars mobil?" vrissede jeg hårdt af hende.

"Jeg øhm.. han er lige på toil... Payton er du okay?" hun lød rent faktisk virkelig urolig.

"Har Louis gjort noget? Vil du gerne hjem?" Hvorfor snakkede hun til mig som om vi var venner?

"Hvorfor skulle Louis gøre noget?" "Oh, jeg tænker bare på efter The Brits, du ved," sagde hun roligt.

JEG VED IKKE EN SKID! Var jeg ved at skrige, men jeg bed mig hårdt i læben, og så ramte det mig.

Åh gud.. De var på camping. De var på den camping tur jeg plejede at være med på.

Zayn og Summer... i telt sammen.

"Payton, er du sikker? Skal jeg hente dig?" Hente mig? Hvad fanden gik der af hende?! Hun havde aldrig været så sød, jeg var så....

Summer.

Uden at svare hende, lagde jeg på og skreg højt ud i rummet. Jeg slog hårdt min hånd mod væggen, tog ved en pude, kastede den væk, skreg højere end før og rev mig selv i håret.

Hun ødelagde mit liv! Hun fucking ødelagde det! Jeg kunne ikke længere. Jeg måtte redde det, inden det blev for slemt. Jeg måtte fortælle det hele til Louis - han skulle hjælpe mig, han skulle få mig hjem! Han blev nødt til at betale mit fly tilbage.

Jeg hadede hende! Jeg hadede hende så meget.

Jeg skulle hjem, nu!

Jeg skulle til at taste Louis' nummer ind igen, men en høj banken lød på døren udefra, og før jeg fik set mig om, blev en sten kastet igennem vinduet, så glasskår røg igennem luften.

Jeg dækkede hurtigt mit ansigt til og kiggede først, da alt var faldet til jorden.

"Nå nå nå - ser man det. Summer alene hjemme."

Jeg kendte ham. Jeg vidste udmærket hvem han var. Jeg havde mødt ham i byen før, og det var det et rent held jeg slap væk.

Det var... det var Summer's sindssyge .

Og pludselig føltes det her planlagt - som om Summer var ude på det her. Hun ville stjæle mit liv, hun ville ødelægge mig. Hun ville skaffe mig af vejen.

***

Bum. Så fik I lidt fra Payton's synsvinkel og hvad hun har lavet, og hendes reaktion på alt med Summer. Tror I hun har ret I, at Summer er ude på at stjæle hendes liv? Og hvad tror I der sker med Payton nu? Går alt i lort? Og hvad med Payton og Summer?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...