When two worlds collide - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
Summer bor I Houston. Payton bor i London. De lever begge to, to helt forskellige liv i to vidt forskellige lande - Payton som Louis Tomlinson’s halvsøster, og Summer som en forældreløs pige. Men hvad Payton og Summer ikke ved, er at de har en del mere tilfælles end de tror. Payton på 18 er langt fra vant til at dele noget med andre, men når hendes ukendte tvillingesøster, som ligner hende på en prik, opsøger hende, ændre det sig langsomt. Mens Summer sidder på den anden side af kloden og ville gøre alt for Payton’s liv, sidder Payton I London, og ville gøre alt for at komme væk – og med en tvilling der ligner en på en prik, skulle det så ikke være muligt? Payton får overtalt Summer til at bytte plads for noget tid, så Payton kan få en pause fra sit ’kendis’ liv, men én enkelt aftale kan ændre to liv på samme tid. Uventede ting vil opstå, men det vil ikke blive uden sorg, tab og tårer. Velkommen til When two worlds collide - en historie fuld af drama og kærlighed.

713Likes
1062Kommentarer
69654Visninger
AA

12. "Not now Payton!"

Summer’s synsvinkel

Aftenen forholdt sig stille og rolig... Okay det var en underdrivelse. Det var så fedt, og selvom det føltes som aftenen havde været lang, så var den stadig ung. Drengene havde vundet den ene ting de var nomineret til, og lad os bare sige at deres tale slet ikke var planlagt. Jeg er ret sikker på de slet ikke anede hvad de stod og snakkede om, for det lød virkelig sjovt - men et tak, det fik alle.

De var ude bagved nu for at gøre klar til deres optræden, så derfor sad jeg med Paul og Lottie. Lottie's øjne var kæmpe store, og hun havde svært ved at fokusere et sted af gangen. Hendes øjne fløj rundt og hele tiden gispede hun, da hun så endnu en 'stjerne'.

Jeg lænede mig hen imod hende, og lagde min hånd på hendes arm.

"Nyder du det?" Spurgte jeg om, hvilket fik hende til at nikke utallige gange, inden hun vendte sig rundt, og kiggede på mig.

"Jeg ved ikke hvorfor du er sådan Payton, men tak tak tak!" Udbrød hun højt, inden hun lagde armene om mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg var så glad for hun var så glad. Payton havde ikke været speciel sød overfor Lottie, det kunne jeg da konstatere, men Lottie fortjente det bedste. Men alligevel hviskede en lille stemme indeni, at det her kun var kortvarigt. Payton ville komme tilbage, og hun vil tage sit liv tilbage. Hun ville blive den Payton alle ikke brød sig om - hun ville såre Lottie igen.

Inden jeg kunne nå at gøre mere, blev One Direction nævnt op på scenen, og en masse piger gik i gang med at skrige. Drengene kom ind på scenen idet One Way Or Another startede, og det fik folk til at skrige endnu mere.

Mit blik gled op på dem. De var alle iført noget læder, selv Liam som jeg aldrig havde set i sådan noget tøj. Og ja, jeg stenede dem altså på nettet. Noget skulle jeg jo vide så jeg ikke var helt blank omkring dem.

Lottie sad og vippede med sin fod og sang højt med på. Jeg kunne til sidst heller ikke selv lade være, jeg blev revet mig, og det endte med vi sad og skreg i vilden sky, og det tiltrak nogle kameraer, men det var som om hele denne Payton rolle faldt mig naturligt. Normalt ville jeg have sceneskræk og hade det, men folk så jo ikke Summer, de så Payton.

Sangen sluttede langsomt af, og næste nominering var for årets Britiske kvinde. Selvfølgelig var Adele blevet nomineret sammen med Jessie J. Det var stadig helt utroligt at JEG havde set hende gå  lige bag mig. Det ville nok 'hjemsøge' mine drømme i resten af mit liv.

Jeg var så optaget af hvad de sagde på scenen, at hoppede forskrækket i stolen, da en hånd blev lagt på min ryg.

"Hvad synes du?" Jeg kiggede op og fulgte Zayn med øjnene til han havde sat sig. De andre dreng så ud til at være helt fuld af energi, jeg fik hvert fald mange smil, og de pjattede også meget med hinanden.

"Det er så vildt," udbrød jeg, hvilket fik Eleanor til at se lidt forvirret på mig. Hun havde været her hele tiden, men eftersom hun så ud til at være helt optaget oppe på scenen havde jeg opgivet at kigge på hende. Hun virkede ikke til at gide at snakke med mig, men det var vel i orden - jeg kunne jo ikke vide hvad Payton havde gjort hende.

Jeg kunne høre et grin fra Zayn, inden han greb ud efter colaen der stod på bordet. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på hans fingre, som greb fat om låget og drejede det. Mine øjne faldt ned på en lille fugl han havde på sin hånd. Jeg ville have stoppet mig selv hvis jeg kunne, men I ved hvordan Summer er - ikke genert, men alt for nysgerrig.

Derfor kom det også bag på Zayn, da jeg lod en finger glide over den.

"Hvad betyder den?" Zayn's øjne fangede mine, og i et øjeblik var det som om jeg blev suget ind i hans brune varme øjne, men da jeg hørte en underlig lyd fra siden, kiggede jeg hurtigt hen på Harry, som løftede det ene øjenbryn.

Nu skulle jeg tænke hurtigt.

"Hvad?" Sagde jeg og fik styr på min stemme. "I har næsten alle sammen en fugl, enten på brystet, eller ryggen, eller benet eller.... hånden. Jeg er bare nysgerrig!" Sagde jeg for at forsvarre mig selv. Zayn lænede sig langsomt tilbage i sædet og kiggede på mig, men jeg kunne ikke få mig selv til at kigge på ham igen.

Jeg måtte snart lære at de ikke var som mine gamle venner i Amerika. De var anderledes, de var kendte. Folk gloede på hver enkel ting de gjorde, og det her blev nok også set. Pis også. Jeg måtte stoppe med at lade Summer bryde igennem når jeg var ude blandt andre.

"Det har vel forskellige betydninger," sagde Louis og smilede skævt. Jeg havde på fornemmelsen at jeg godt vidste had hans betød, så derfor spurgte jeg ikke. Det ville sikkert være dumt af mig.

"Javel," mumlede jeg og kunne dog ikke lade være med at smile da jeg lænede mig tilbage i sædet og kiggede op mod scenen.

Salen blev med ét mørk, og lidt efter lød Taylor Swift stemme. Jeg kunne ikke lade være med at nynne med.

"Du ved..." lød en stemme ud fra mit øre. Det gav et sæt i min krop, inden jeg vendte hovedet hen mod Zayn, men uden at kigge på ham.

"En fugl er fri, den kan flyve hvorhen den vil. Jeg føler mig nogengange som en fugl." Selvom jeg havde prøvet at holde mit blik for mig selv, så mislykkedes det. Jeg kiggede lidt overrasket på Zayn. Jeg havde ikke renget med han ville fortælle mig det, og jeg havde da slet ikke regnet med han rent faktisk havde en grund. Jeg havde nok bare regnet med at.... fugle var en naturlig ting i verden, så hvorfor ikke få en?

Dumt tænkt - det kunne jeg godt høre nu.

"Oh," mumlede jeg og begyndte pludselig at fryse. Jeg bed mig i læben og kunne stadig føle Zayn's blik på mig, da jeg kiggede op på scenen igen. Taylor sang We Are Never Ever Getting Back Together - jeg elskede den sang.

***

"Payton, denne vej," grinede Niall. Jeg kiggede forvirret hen på ham og lyste op i et smil, da jeg fik øje på ham.

Showet var slut nu, og denne gang skulle vi en anden vej ud, end vi kom ind. Jeg kunne godt mærke mit hoved var træt. Mine øjne gjorde ondt så jeg måtte blinke ekstra mange gange, jeg blev også nødt til at synke ekstra mange gange, og min krop gjorde ondt. Jeg var død træt, og en hovedpine var ved at finde frem.

Men jeg var ligeglad, for det her var fedt.

"Tak," grinede jeg og fulgte med ham ud i et rum, hvor lyset var ekstra stærkt, hvilket jeg ikke var vant til. At gå fra et mørkt rum til et lyst rum med trætte øjne gjorde det hele værre.

Jeg blinkede et par gange og var ved at miste balancen, da en hånd greb fat i mig. Jeg behøvede ikke engang at kigge til siden før jeg vidste det var Harry, for han havde fyret en dum joke af inden, så hans grin var lige ved siden af mit øre.

"Træt?" grinede han og slap forsigtig min arm. Jeg trak på skulderne og gned mig i øjnene, hvilket bare fik ham til at grine igen.

Jeg kiggede rundt og fik øje på et par forskellige mennesker. Jeg kunne høre et højt pigegrin, og kiggede hen mod en gruppe piger - bedre kendt som Little Mix.

Sammen med dem stod Zayn og Niall.

En blond pige stod, ifølge mig, alt for tæt på Zayn. Jeg kunne mærke en dum knude i maven, som jeg vidste ikke burde være der. Jeg kendte ham nsæten ikke, men det at have han omkring mig gjorde mig bedre tilpas, for han kendte den rigtige mig, jeg følte mig tryg - og jeg havde brug for ham, følte jeg.

"Er der paparazzier udenfor?" spurgte jeg Harry om, hvilket bare fik ham til at nikke, som om det var en selvfølge, hvilket det sikkert også var.

Jeg sukkede indeni - mest fordi jeg ikke brød mig om dem. Jeg var bange for de kunne se lige igennem mig, men whatever. Det var kun i en kort tid, og det her var fedt. Jeg skulle leve livet så længe jeg kunne.

Jeg fjernede mit blik fra Zayn og de andre, og kiggede hen mod indgangen hvor Louis og Eleanor stod. De så begge ud til at være så trætte, så dem gik jeg hurtigt hen til.

"jeg ved ikke Louis..." Hørte jeg hende sige, og igen, nysgerrig som jeg var, spurgte jeg om alt var ok.

De kiggede begge to undrede på mig. Louis så en smule irriteret ud.

"Ikke nu Payton," sagde han ret hårdt, hvilket fik mig til at skære en grimasse.

Han vendte sig mod Eleanor igen. "Du kan ikke blive ved med at bruge den grund for ikke at sove hos mig," sagde han irriteret. Jeg vendte mig langsomt rundt. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt stødt over hans måde at snakke til mig på - hvad havde jeg gjort?

"Jeg ved udmærket hun hader når jeg er der Louis. Hun får mig til at føle mig utilpas og dum!" Sagde hun opgeivende, og noget inden i mig skreg at jeg skulle blive, for det var mig hun snakkede om. Det vidste jeg. Jay kunne lide hende, og Lottie, men ikke Payton.

Jeg fik en klump i halsen. Sov de virkelig aldrig hos os på grund af Payton?  Hvad var det overhovedet for noget? Var hun så skide jaloux på Eleanor fik lidt at Louis' opmærkosmhed?

Før jeg kunne stoppe mig selv og tænke tingene igennem, vendte jeg mig rundt.

"Eleanor.. hør.." Louis vendte sig rundt igen og så virkelig vred ud, hvilket fik mig til at tie stille igen.

"Payton, ikke nu!" Nærmest vrissede han af mig, hvilket fik mig til at gå et par skridt tilbage. Jeg havde aldrig hørt ham være sådan før, og hvis jeg skulle være ærlig, så så det heller ikke ud til Eleanor havde det. Hans opførelse var ikke normal og det var hans aften - hvad fanden skete der?

Før jeg kunne nå at svare ham igen, greb en hånd fat i min arm og trak mig væk. Jeg kunne ikke andet end at følge med, og da vi kom udenfor og den tunge luft lagde sig om mig, begyndte jeg at ryste.

Det skræmte mig nærmest at han var så .... sådan.

Jeg kom udenfor, og først der gik det op for mig, at det var Lottie der havde hevet mig udenfor. De andre stod herude, og straks blev mit ansigt fyldt med blitzer.

Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle gøre lige nu. Jeg kunne ikke engang tvinge et skide smil op, og det her ville komme overalt på nettet.

"Er du så træt dit smil er faldet af?" sagde Liam, men jeg kunne alligevel godt høre han var lidt bekymret. Igen, ikke en Payton ting, men jeg var så ligeglad med Payton lige nu. Jeg var såret, hvad havde jeg gjort?

"Hvor er bilen?" Jeg orkede ikke engang at joke. Jeg ville bare hen til bilen.

Liam pegede langsomt men bestemt hen mod en sort bil, hvor Paul stod. Uden at se mig omkring, eller snakke med nogen, gik jeg hen til bilen. Jeg kunne igen høre et højt pigegrin, og da jeg kiggede til siden så jeg hende den lyshåret pige stå med en hånd på Zayn's arm.

Jeg kunne mærke en irriterende følelse stige op igennem mig. Pludselig føltes det hele bare ikke så perfekt som det havde ligefør. Men Louis var min.... bror og jeg havde åbenbart gjort ham noget. Havde jeg snakket for lidt med ham? Havde Lottie gjort noget som hun ikke skulle? Eller havde jeg sagt noget forkert?

Jeg nærmede mig bilen. Jeg skulle til at kigge væk fra pigen som hele tiden trådte tættere og tættere på Zayn, men hans blik fangede mit, og først der skyndte jeg mig at fjerne mit blik. Jeg orkede ingenting lige nu, og det var også det der fik mig til at dreje væk fra bilen.

Jeg vidste jeg skulle vente på dem alle, og det orkede jeg ikke. Jeg kunne ikke, derfor skyndte jeg mig igennem menneskerne, selvom jeg hørte Paul råbe efter mig. Jeg maste mig igennem og kunne mærke en masse blitzer omkring mig, men jeg var ligeglad - selv da de råbte efter mig, så ignorerede jeg dem.

"Taxi!" råbte jeg og stak en hånd i vejret. Jeg løb ud til kanten af vejen og ind foran nogle andre, som havde prøvet at få fat i Taxaen som holdt ind.

Jeg vendte mig rundt mod dem. Det var nogle unge piger, som åbnede øjnene helt ved synet af mig.

"Omg Payton Tomlinson!" Udbrød hun, hvilket kort fik mig til at smile.

"Jeg har virkelig.... ondt i maven, har I noget imod jeg tager den?" Spurgte jeg om og hentød til Taxaen. De rystede begge hurtigt på hovedet, hvilket fik mig til at mumle et tak og smutte ind i Taxaen.

Jeg kunne ikke engang huske min adresse, så jeg måtte finde den i en gammel besked fra Payton, og fortælle chaufføren det - men det var fint. Jeg var væk fra det hele, og lydene blev mindre og mindre jo længere jeg kom væk.

Jeg lagde træt mit hoved op af vinduet og bed mig i læben. Det var sikkert skide dumt jeg var smuttet, men der kunne gå evigheder før de kom hen til bilen.

***

Jeg stak nøglerne i låsen efter jeg havde betalt chaufføren. Jay og Dan... far, var ikke hjemme i aften, så jeg forsvandt hurtigt ind på mit værelse, hvor min mobil begynde at bippe.

Det var Louis, men jeg følte mig så irriteret på ham, eller mig selv, at jeg ignorerede opkaldet. Selvfølgelig vidste de sikkert alle sammen at jeg var hjemme, men det var en underlig ting for Payton at gøre, så de var urolige.

Derfor gik jeg ind i en tekstbesked.

Til Louis:

Jeg er hjemme

Kort og koldt, men det var sådan det blev. Jeg gad ikke engang skrive til Payton hvordan det gik. Jeg fandt et par høretelefoner og tog min mobil i hånden imens jeg klædte mig af og fik nattøj på. Jeg smed mig i den bløde seng, og lod min hånd glide over sengebetrækket et par gangen, inden jeg sukkede tungt og trak dynen over mig.

Jeg tændte musikken og lukkede langsomt øjnene. Det her havde jeg savnet.

***

Okaaay then... Aftenen tog en anden drejning, og Summer har åbenbart gjort et eller andet der har pisset Louis er.. Hvad tror I det er? Og hvad tror I der sker? Det ligner jo ikke en 'Payton' ting at skride fra opmærksomheden - hvad tror I der sker? GÆÆT x

OG JEG HAR ENDDA ALLEREDE ET KAPITEL LIGGENDE MERE, YES SIR

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...