When two worlds collide - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
Summer bor I Houston. Payton bor i London. De lever begge to, to helt forskellige liv i to vidt forskellige lande - Payton som Louis Tomlinson’s halvsøster, og Summer som en forældreløs pige. Men hvad Payton og Summer ikke ved, er at de har en del mere tilfælles end de tror. Payton på 18 er langt fra vant til at dele noget med andre, men når hendes ukendte tvillingesøster, som ligner hende på en prik, opsøger hende, ændre det sig langsomt. Mens Summer sidder på den anden side af kloden og ville gøre alt for Payton’s liv, sidder Payton I London, og ville gøre alt for at komme væk – og med en tvilling der ligner en på en prik, skulle det så ikke være muligt? Payton får overtalt Summer til at bytte plads for noget tid, så Payton kan få en pause fra sit ’kendis’ liv, men én enkelt aftale kan ændre to liv på samme tid. Uventede ting vil opstå, men det vil ikke blive uden sorg, tab og tårer. Velkommen til When two worlds collide - en historie fuld af drama og kærlighed.

717Likes
1057Kommentarer
72009Visninger
AA

4. "I'm Summer, but my name is Payton"

Summer’s synsvinkel

Det værste ved hele denne tur var, at jeg løj overfor Kim, men jeg gjorde det for Payton. Noget sagde mig, at hun virkelig havde brug for det her, og hun var min søster, og jeg holdt af hende, så jeg måtte gøre det. Det var jo ikke fordi jeg aldrig kom hjem til Kim igen eller noget.

Jeg havde kun en håndtaske med, da Payton havde forsikret mig om, at hun havde nok tøj jeg kunne låne. Hun havde også formuleret det så pænt, at hvis jeg gik i det tøj jeg havde på nu, så ville de vide noget var galt med det samme.

Jeg kiggede ned på min mobil. Payton skulle være landet nu. Vi havde en smule travlt, for jeg skulle videre med et andet fly om lidt, så jeg stod og kiggede forvirret rundt i hele lufthavnen, for at finde en der lignede mig fuldstændig – bare med brunt hår.

En kildende fornemmelse gik igennem min krop, da det gik op for mig, at jeg rent faktisk skulle møde Payton – at jeg rent faktisk skulle møde min egen søster i virkelig person. Vi havde skypet og snakket i mobil så mange gange, og nu skulle jeg virkelig møde hende.

Jeg bed mig i læben og fik nærmest et chok, da mobilen vibrerede i min hånd. Jeg trykkede knappen ind, og læste beskeden fra hende.

#Kig op.# Stod der, og idet jeg kiggede op, mødte mine øjne næsten nogen helt magen til.

Mine hænder fandt op til min nu åbnede mund. Payton sendte mig et stort smil, og lidt efter stod jeg med armene om hende. Hun føltes kold i forhold til mig, og hun duftede godt af en virkelig dyr parfume. Hendes glatte hår sad flot til hendes ansigt, og hendes make up var en smule mørkere end min egen.

”Wow, det her har jeg drømt om længe,” mumlede jeg mod hendes hals, hvilket fik hende til at grine, inden hun trak sig væk. Hun kiggede ned i sin mobil og greb derefter ud efter min hånd.

”Vi har travlt!” sagde hun og førte mig hen til toiletterne. Hun smækkede toiletdøren i, tjekkede at der ikke var andre, og tog sin trøje af.

”Skynd dig at skifte til det her,” hissede hun, hvilket fik mig til at se forvirret på hende, indtil det gik op for mig, at vi skulle bytte tøj.

Jeg fik hurtigt min trøje af, knappet mine bukser op og fik løsnet mit hår. Jeg tog hendes trøje på, og hendes virkelig stramme jeans. Jeg blev nødt til at trække maven ind for at lukke dem.

Hold da op. Så fed var jeg da ikke i forhold til hende?

”Så, er der noget specielt jeg skal vide, udover det jeg ved?” Spurgte jeg og kørte en hånd igennem mit hår. Mit blik fandt ned på mit blonde hår, og så hen på hendes brune.

Mine øjne blev store. Hvordan kunne vi have overset det?

Jeg kunne ikke gøre det her. Jeg ville afsløre mig selv med det samme.

”Jeg kan ikke gøre det her,” sagde jeg og rystede på hovedet. Payton stoppede sin handling, og kiggede med store øjne på mig.

”Summer, du kan ikke bakke ud nu!” ”Jeg har lyst hår? Du har brunt? De finder ud af det med det samme!” afbrød jeg højt og rystede, igen, afvisende på hovedet. Payton kom hurtigt hen til mig, og tog ved min skulder.

”Jeg skifter hårfarve hele tiden Summer, de tænker ikke over det. Slap nu af. Det hele skal nok gå. Det eneste du skal sørge for er de ikke finder ud af hvem du rigtig er.” Hun sendte mig et smil, inden hun trak mig ind i et kram igen.

Tingene gik så hurtigt, at jeg næsten ikke kunne nå at opfatte hvad hun havde sagt. Jeg fattede ikke engang hvad jeg selv havde sagt ja til.

”Jeg bliver nødt til at smutte,” sagde hun da hendes fly blev råbt op i højtalerne.

”Hvad?” sagde jeg forvirret og nåede kun lige at kramme hende tilbage, inden hun trak sig fra mig.

”Summer, hør nu. Det skal nok gå. Vi skrives når du er i England, okay? Her,” hun rakte mig et par bilnøgler.

”Nu håber jeg du kan køre?” Hun løftede det ene øjenbryn. Jeg havde kørt siden jeg var 16, selvfølgelig kunne jeg det.

”Adressen står på GPS’en, okay? Jeg må smutte,” sagde hun igen og gav mig et kort kys på kinden, inden hun løb ud af toilettet. Døren lukkede sig langsomt i efter hende, og der stod jeg – helt fortabt ude på badeværelset.

Jeg sank den klump jeg havde i halsen, og kiggede mig selv i spejlet. Vi lignede hinanden fuldstændig. Jeg kunne godt gøre det her. Jeg var blevet træt af mit brune hår, og havde fået lyst hår og krøller.

Godt så, det var ikke så svært, vel?

Jeg kunne godt gøre det her. Det var min familie jeg skulle møde, Jeg havde ikke noget at miste. Selvfølgelig kunne jeg klare det her!

”Passagerer der skal med næste fly til London, Heathrow bedes gå til Gate 3,” lød det i radioen, hvilket gav et sæt i min krop.

Det var mig. Det var nu, jeg kunne ikke droppe ud nu.

Den tomme plads jeg havde indeni, kunne måske blive fyldt ud – jeg kunne godt gøre det her.

Goodbye America, hello England.

***

Det første jeg gjorde, da jeg kom ud fra flyvet, var at ringe Payton op. Hun tog den hurtigt, hvilket gjorde mig en smule rolig. Flyveturen havde været lang, og jeg var træt.

”Jeg er her nu, hvad farve er din bil?” Jeg trådte ud på parkeringspladsen. Himlen var grå, og det ville snart regne, så jeg blev virkelig nødt til at komme hjem inden jeg farede vild i London.

”Lilla,” sagde hun med munden fuld af mad. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. ”Er du faldet til?” spurgte jeg om, hvilket blev besvaret med en mumlen.

”Hende… Kimmy laver god mad,” sagde hun roligt. Jeg kunne ikke lade være med at smile af hende, og fik endelig øje på den lilla bil.

”Hun hedder Kim,” sagde jeg og åbnede bilen. Jeg satte mig ind i den, og slog øjnene op. Wow, det var ikke ligefrem en billig bil, hold da op.

”Såå….” sagde jeg for at skjule min begejstring. ”Er der noget jeg skal vide om nogen af dem?” Jeg satte nøglen i og startede bilen. Mine fingre gled hen over GPS’en, som jeg slet ikke kunne finde ud af.

”Lottie kan være en nar, Louis laver sjov med alt, Harry flirter sikkert med dig, men det er en ligegyldig flirten. Det gør han med alle. Niall kan du lave sjov med, og Liam kan du snakke med om alt. Oh ja!” sagde hun og gjorde et eller andet ved noget papir, så det skar i mine øre.

”Hold dig fra Zayn. Han er en kæmpe nar. Husk på du skal spille mig, så lad være med at gøre noget jeg ikke ville have gjort,” sagde hun med en virkelig alvorlig stemme, som skræmte mig en smule.

Jeg fik endelig GPS’en til at finde adressen, og lænede mig så tilbage i sædet og tog selen på.

”Selvfølgelig,” svarede jeg og kunne ikke lade være med at spekulere på hvad Zayn havde gjort hende, men det kom sikkert ikke mig ved, for så havde hun fortalt det. Jeg måtte bare gøre hvad hun ville have. At hun ville lade mig ’leve hendes liv’ var en kæmpe beslutning for hende. Jeg ville ikke klage. Det her var endnu større for mig end noget andet.

Jeg havde chancen for at møde min far, og måske finde ud af hvorfor han sendte mig væk. Jeg kunne møde Lottie, og Louis, ja og Jay. De var jo som Payton’s familie, og nu skulle de være min familie.

”Jeg må smutte, Kim vil have mig udenfor. Er hun altid sådan?” Sukkede hun irriteret. Jeg fik det en smule dårligt på Kim’s vegne, hvis det var sådan Payton ville være overfor hende. Det ville jeg ikke lade ske, for Kim havde rent faktisk reddet mit liv.

”Ja,” mumlede jeg bare, hvilket fik hende til at sige en irriteret lyd og ligge på. Jeg rullede med øjnene og kiggede på mig selv i bakspejlet.

Jeg tændte radioen, og kiggede rundt i bilen. Et par solbriller lå oppe i forruden, og fordi det her  var the time of my life, tog jeg dem på, og fik et kort lille flip inde i bilen.

”I REALLY DONT CAAARE,” skreg jeg. Demi Lovato’s nye album var fantastisk, endda også her i England. Måske var de ikke så langt bagud som jeg troede.

Jeg kom til mig selv, da GPS’en sagde et eller andet. Jeg kiggede hen på den, men i stedet for at glo på den, blev min opmærksomhed lagt på en lille dreng, som sad i bilen ved siden af, med kæmpe øjne. Der var ikke noget at sige til hans ansigtsudtryk, for han havde hel klart set mit flip.

Jeg kunne ikke lade være med at bide mig i læben for ikke at grine højt. Jeg sendte ham et stort smil, inden jeg tog mig sammen, og bakkede bilen ud.

I’M IN LONDON BABY.

Mit humør var højt de næste ti minutter, men så begyndte det at regne fuldstændig, og mit humør faldt mere og mere i bund. Jeg anede ikke hvor jeg var. Jeg kunne ikke engang se Big Ben.

Man kunne altid se Big Ben! Eller det var hvad jeg havde hørt, oops.

Jeg havde ingen ide om hvor jeg var på vej hen, men GPS’en sagde jeg var på rette vej, så det måtte jeg jo tro på.

Jeg kiggede ned på min mobil. Jeg havde ikke engang nogen at ringe til. Hvad fanden skulle jeg sige når Payton ikke tog mobilen, hvis nogen fra hendes familie eller hendes venner ringede?

Jeg kom langt om længe til et kvarter med huse. Jeg drejede op at en bakke, og kunne på afstand se et kæmpe hus, med store vinduer og kæmpe have med pool og det hele. Et øjeblik var jeg bange for at køre ind i et træ.

Payton havde godt sagt, at det var et fedt hus, men hun manglede lige at nævne HVOR fedt det var.

Hvorfor ville hun væk fra det her?

Jeg fik parkeret bilen og trådte ud. En varm klam luft lagde sig om mig, og hvis jeg ikke tog fejl, så ville der sikkert snart blive tordenvejr. Jeg skyndte mig derfor hen til døren, men til mit uheld var den låst.

”Hvad fanden,” mumlede jeg og sukkede tungt. Hendes forældre vidste hun, eller ej, kom hjem fra ’camping’ i dag – så hvor var alle?

Jeg slog opgivende ud med armene, og ved lyden af bilnøglerne der larmede, kiggede jeg hurtigt ned på nøglebundet. Jeg kunne ikke lade være med at skære en grimasse, inden jeg tog fat i den anden nøgle, som ikke var bilnøglen.

Jeg satte den ind i låsen, og til mit held var det den nøgle. Okay, måske havde Payton givet mig den med vilje, men en lettelse gik igennem mig alligevel.

Jeg skubbede forsigtigt døren ind. Stilheden lagde sig over mig. Jeg gik forsigtig ned af nogle trapper, og kom vidst ind i stuen. Mine øjne blev store. Der var en pejs, et kæmpe tv, og kæmpe gardiner som hang ude i siderne af de kæmpe glasvinduer, som havde frit udsyn lige ud til poolen.

”Hold da kæft,”  mumlede jeg overvældet, og gik ned af en gang.

”Hallo?” råbte jeg alligevel, hvis der nu var nogen hjemme, men intet svar kom. Jeg åbnede forsigtig den første dør, men da en One Direction plakat sprang i øjnene på mig, vidste jeg med det samme, at det her ikke var Payton’s værelse. Jeg lukkede derfor døren, og gik ned for enden.

Denne gang var det et værelse der helt klart kun kunne være Paytons. Der var en kæmpe seng, og henne på væggen hang et stort TV. En mac computer stod på skrivebordet, og den ene væg var fuldstændig dækket af spejle.

Mine øjne blev større end de havde været for et minut siden.

”Oh my god,” hviskede jeg og slap min håndtaske, så den faldt ned på gulvet. Det var dét her værelse jeg skulle bo i… de næste mange dage? Jeg kunne ikke lade være med at smile som en idiot, inden jeg smed mig i sengen.

Hvor var det fedt det her!

Min computer gav en lyd fra sig. Jeg kiggede hurtigt derover, og så Payton ringe op, eller ringe op fra min computer af. Jeg skyndte mig derhen, og fik tændt den.

”Hey girl,” sagde hun glad, hvilket gjorde mig en smule rolig. ”Hey!” sagde jeg begejstret.

”Så du fandt hjem, hva?” sagde hun og spiste noget chokolade.

”Det her har vi ikke i England – det smager sygt godt. Hvorfor har du aldrig fortalt mig det?” Mumlede hun og smaskede løs på det. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Mit humør var så fantastisk lige nu.

”Så er du alene?” Spurgte hun om. Jeg nikkede kort. ”Selvfølgelig. Se, når jeg kommer hjem fra noget vigtigt, så er der aldrig nogen hjemme. Væn dig til det,” sagde hun halv irriteret, inden hun sendte mig et stort smil.

”Hey, jeg skal ned og købe noget mere inden de lukker! Vi ses, ikke?” En lyd lød bag mig, derfor nikkede jeg hurtigt og klappede computeren sammen, inden jeg vendte mig rundt.

En dør henne for enden af værelset, tiltrak min opmærksomhed. Jeg gik langsomt derhen. Forsigtig tog jeg fat i håndtaget og åbnede det. Jeg måtte tage hårdere ved det, da mine øjne faldt på alle de sko, alle de tasker og kjoler og trøjer der var. Det var fuldstændig sindssygt.

Hun havde sit eget walk in closet?

”Fuckkk,” mumlede jeg og hørte igen en lyd. Jeg lukkede døren i og gik langsomt ud fra værelset. Jeg tog den samme vej ned i stuen igen. Himlen var fuldstændig grå nu, og da jeg kiggede op, skød et lyn ned. Et gisp forlod mine læber, og da jeg vendte mig rundt, blev et ansigt klasket op af ruden, så jeg hoppede et skridt tilbage.

Personen foran vinduet trak sig tilbage, pegede på mig og begyndte at grine. Mit hjerte slog hårdt imod mit bryst, og da jeg genkendte personen som selveste Harry Styles, så bankede det endnu hårdere.

Åh gud, var de lyde jeg hørte, dem der kom hjem?

Hvordan skulle jeg opføre mig? Hvad skulle jeg sige? Tingene kørte rundt i mit hoved, og hurtigt løb jeg ned på mit værelse og greb min mobil.

”Payton, de er hjemme, og jeg ved ikke hvad fanden jeg skal gøre. Jeg kan ikke det her jeg..”

”Summer, tag dig sammen. Gå derud og sig hej, spørg om de havde en god aften og opfør dig pænt. Ikke fangirl eller noget, okay? ”

”Hvorfor skulle jeg fangirl?” Sagde jeg forvirret, hvilket var unødvendigt. Hoveddøren gik op og huset blev fyldt med råb og drenge stemmer.

”Good luck,” sagde hun, hvilket fik mig til at sukke og ligge på.

Jeg lukkede øjnene hårdt sammen og tog en dyb indånding. Det her kunne jeg godt. Jeg skulle vel bare være høflig. Payton sagde Louis godt kunne lide hende, så jeg skulle vel bare gøre hvad der fik ham til at smile, ikke?

”Paytoooooooooooooon,” råbte en stemme. Jeg kunne mærke mine hænder blev fuldstændig svedige mens jeg gik ned af gangen.

”Payton!” lød en drenge stemme. Jeg kiggede hurtigt til siden, og så Harry. Min hals blev fuldstændig tør. Det var Harry. Jeg var ikke fan, men det var Harry. Harry Styles, og han var i mit hus, eller hans? Eller..

”Du har fået lyst hår?” sagde han og tog fat i en tot. ”Og krøller?” Han sendte mig et charmende smil, hvilket ville have gjort mig helt blød i knæene, hvis jeg ikke kom i tanke om at Payton havde sagt han flirtede med alle han kunne komme til.

”Øh, ja,” svarede jeg forvirret og kunne slå mig selv i hovedet. Selv jeg vidste Payton var sikker på sig selv, så mit ’øh ja’ passede slet ikke ind her.

Harry kiggede forvirret på mig, inden han trak på skulderne.” Så har du jo også prøvet det.”

”Harry, lad nu pigebarnet være,” hørte jeg en lys stemme sige, og idet han trådte ind i rummet, glemte jeg at trække vejret.

Foran mig stod Louis. Hans brune hår strittede en smule, og han havde et par tætte sorte bukser på og en hvid t-shirt. Hans tatoveringer var ikke til at overse, og der stod han..

”Hey Payton,” sagde han roligt. En smerte bredte sig i mit bryst, og hurtigt åndede jeg ud – dog diskret så det ikke lød som om jeg var ved at dø.

Det ville være akavet, selvom jeg ikke havde noget imod at dø lige nu.

”Hey,” sagde jeg og prøvede at lyde rolig. Louis kiggede op og ned af mig. ”Nyt hår?” sagde han og gik hen og klaskede Harry i baghovedet, inden han satte sig ned, og åbnede sin cola. Jeg fulgte ham med blikket, og rømmede mig kort.

”Ja, jeg trængte til noget nyt,” svarede jeg og var godt tilfreds over det svar, sjovt nok også det Payton havde sagt jeg skulle sige.

”Var det en god camping tur?” Lød det fra Louis. Jeg skar en grimasse. ”Hvilken camping tur?” Fik jeg spurgt om, inden jeg tænkte mig ordentlig om.

”Oh, ja! Den var fin. Men vejret var dårligt,” sagde jeg hurtigt for at redde det. Jeg prøvede dog at ignorere de blikke Harry og Louis sendte hinanden.

”Hvor fanden er oplukkeren?” hørte jeg endnu en stemme ude fra køkkenet. ”Første skuffe,” råbte Louis tilbage og smækkede sine fødder op på bordet.

”Siden hvornår er solskin blevet dårligt vejr?” Spurgte Harry om. Jeg kunne mærke farven finde frem i mine kinder igen.

Oh gud, hvis jeg ikke snart tog mig sammen, så ville de afsløre mig med det samme. Hvad fanden … jeg vidste ikke engang hvordan vejret havde været i London.

”Jeg snakkede også om i dag,” fik jeg hurtigt sagt. Harry nikkede langsomt og godtog den vidst.

Forfanden da Summer!

”Den var så i anden skuffe, men tak Louis..” Jeg kiggede hurtigt til siden, hvor Zayn var kommet ind. Jeg blinkede et par gange for at sikre mig at det var ham. Han var iført nogle sorte bukser og en sort t-shirt. Jeg havde altid synes han så godt ud, men det gjorde de alle, og Payton brød sig ikke om Zayn.

”Hey Payton,” sagde han da han havde kigget en frem og tilbage et par gange.

Ikke underligt, sleeeeeet ikke underlig.

”Hey,” svarede jeg koldt, hvilket fik ham til at kigge en ekstra gang på mig, inden han satte sig ned.

”Nyt hår?” Spurgte han. Sig mig, hvor meget var Payton lige sammen med dem? De lagde jo mærke til alt.

”Mmh,” svarede jeg endnu engang en smule koldt. Zayn så fuldstændig forvirret ud, men løftede sin flaske med Faxe Kondi op til munden.

Jeg var i et rum, med Zayn, Harry og Louis. For guds skyld det var 3/5 af One Directon. Ligegyldig om man var fan eller ej, så var det sku da vildt, og her sad de og snakkede til mig som om alt var normtalt, men det var ikke normalt!

Eller jo, men nej.

Hvordan skulle jeg opføre mig?

Rolig. Ro på Summer.

Jeg tog en dyb indånding. Jeg skulle være højlig og sød, undtagen over for Zayn.

Det var sådan mit indtryk af Payton var, og det var sådan folk beskrevet hende. Det skulle jeg nok kunne klare.

Lad os ligge ud med noget nemt –a t være højlig.

”Havde I en hyggelig aften?” spurgte jeg om da et tordenbrag lød.

”Den er først begyndt babe,” kom det fra Harry, som ikke engang kiggede på mig mens han sagde det – ikke at han behøvede, men måden han sagde det på lød så intens.

En flirt.

Det var det eneste han var. Det måtte jeg lære allerede fra starten af.

”Vil du være med?” Hørte jeg Harry spørge om. Zayn sendte ham et langt blik, og hvad end der foregik imellem Zayn og Payton, så kunne det ikke være godt, hvilket det sjovt nok heller ikke var. Men Zayn lignede en der kunne dræbe Harry – så måske kunne de slet ikke lide hinanden? Måske var det bare en facade når Louis var der?

Det måtte jeg gå ud fra det var, for hvorfor skulle Zayn ellers sende Harry det blik?

Awesome alligevel, hahahah.

”Nej tak,” svarede jeg, hvilket fik dem alle til at se forvirret hen på mig.

”Det er lørdag, og du siger nej til at drikke med os?” sagde Louis og løftede det ene øjenbryn.

Ups.

”Sig mig, er du okay? Grinte han, hvilket jeg fandt en smule underligt. Var det ikke normalt for Payton at sige nej?

Eller bruge hun seriøst SÅ meget tid med dem?

Whatever. Jeg blev virkelig nødt til at opføre mig en smule roligere, så jeg ikke lignede en der vil begrave mig selv levende.

”Jeg har ondt i hovedet,” svarede jeg og sendte ham et undskyldende smil.

Ondt i hovedet, what an exuse Summer.

”Hvornår er far og Jay hjemme?” Jeg vidste Payton kun kaldte Jay for Jay, og ikke mor, så det måtte jeg også. Dog kom ordet far helt forkert ud, eller det føltes hvert fald helt forkert at sige.

Far.

Jeg havde aldrig haft brug for det før – medmindre det var fars dag.

Ikke spørg, jeg havde mine grunde til at fejre fars dag selvom jeg ingen far havde.

”Senere, de er ude at spise,” svarede Louis og kiggede en smule bekymret på mig.

”Skal jeg komme med en pille?” Spurgte han om. Jeg rystede hurtigt på hovedet. Han troede helt sikkert jeg havde slået hovedet.

”Det fint, jeg går bare i seng. Godnat, sov godt,” svarede jeg hurtigt og kunne næsten ikke vente med at komme ud fra det rum.

Jeg hørte dem mumle et godnat, og da jeg var inde på mit eget værelse igen, åndede jeg lettet ud.

Åh, hvad havde jeg dog rodet mig ud i?

Jeg fandt hurtigt min mobil frem og smed mig i sengen.

#Payton, hvis det her skal fortsætte, så bliver du simpelthen nødt til at hjælpe mig. Jeg har ingen ide om hvordan jeg skal snakke til dem. Om jeg skal være højlig, eller en nar, jeg ved ingenting!# Jeg sendte den hurtigt og trak dynen over mig.

Sengen var dejlig blød, og et kort øjeblik var jeg sikker på jeg aldrig ville rejse mig fra den igen.

Jeg lukkede øjnene indtil jeg fik en besked. Jeg åbnede den hurtigt – det var fra Payton.

#Vær glad, smil, nyd det. Vær som du vil, men lad være med at gøre noget jeg ikke ville have gjort.#

Det var ikke fordi hendes ord var til specielt meget hjælp. Med det mente hun altså, at jeg skulle holde mig fra Zayn, og bare være mig selv?

Så måtte jeg jo prøve det. Og hvis det gik galt.. men det gik ikke galt. Jeg skulle bare være rolig.

Jeg skulle se min far i morgen. Det var det jeg var her for, for at lære dem at kende, at lære ham at kende.

Et højt utilfreds råb lød fra Louis, inden et grin fulgte efter. Jeg trykkede på kontakten og lagde mig under dynen. Jeg kunne ikke lade være med at smile for mig selv.

I morgen blev en god dag. 

***

Okay then. Det var første kapitel. Hvad synes I? Tror I Summer kan opføre sig som Payton, eller tror I hun afslører sig selv om lidt? Hvad tror I der vil ske? Og hvad synes I indtil videre? Bum :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...