When two worlds collide - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2013
  • Opdateret: 16 okt. 2013
  • Status: Igang
Summer bor I Houston. Payton bor i London. De lever begge to, to helt forskellige liv i to vidt forskellige lande - Payton som Louis Tomlinson’s halvsøster, og Summer som en forældreløs pige. Men hvad Payton og Summer ikke ved, er at de har en del mere tilfælles end de tror. Payton på 18 er langt fra vant til at dele noget med andre, men når hendes ukendte tvillingesøster, som ligner hende på en prik, opsøger hende, ændre det sig langsomt. Mens Summer sidder på den anden side af kloden og ville gøre alt for Payton’s liv, sidder Payton I London, og ville gøre alt for at komme væk – og med en tvilling der ligner en på en prik, skulle det så ikke være muligt? Payton får overtalt Summer til at bytte plads for noget tid, så Payton kan få en pause fra sit ’kendis’ liv, men én enkelt aftale kan ændre to liv på samme tid. Uventede ting vil opstå, men det vil ikke blive uden sorg, tab og tårer. Velkommen til When two worlds collide - en historie fuld af drama og kærlighed.

712Likes
1061Kommentarer
68296Visninger
AA

5. "Don't do anything I wouldn't have done"

Summer’s synsvinkel

Mine øjne sprang op, da et skrig gik lige igennem mit hoved, og trak mig ud af drømmeverdenen. Jeg satte mig op med et sæt, og da jeg ikke kunne genkende omgivelserne omkring mig, begyndte jeg langsomt at panikke.

Jeg prøvede desperat at sparke dynen af mig, men jeg var åbenbart viklet fuldstændig ind i den, hvilket endte med, at jeg hårdt slog min hånd ned i bordet, som åbenbart havde plads ved siden af sengen.

Et højt forpint skrig forlod min mund, og fordi min hånd på bordet var det eneste der holdt mig oppe, faldt jeg hårdt ned på gulvet, med dynen over mig.

"For fucking fuck!" halv råbte jeg vredt, og slog hårdt til dynen, da jeg fik sat mig op. Jeg var fuldstændig viklet ind i den, og jeg var et fremmede sted, så prøv lige at forstille jer, hvor skræmt jeg var!

"Payton, hvad fanden?" Sagde en stemme, hvilket fik mig til at fjerne alt det hår, som sad ned i mit ansigt, så jeg kunne se personen. Mit blik faldt på en lyshåret pige med store blå øjne, som stirrede forvirret på mig.

Jeg blinkede et par gange, og kiggede omkring. Der var ikke andre?

"Jeg hedder altså ikke Payton," måden navnet flød ud på var så bekendt og jeg.. oh, Payton! Det var mig!

"Lol, og jeg er ikke Lottie," hun rullede med øjnene og snoede noget hår om sin finger.

Lottie! Det var Lottie. Det hele faldt på plads. Hvordan kunne jeg overhovedet have glemt det? Oh fuck.

 "Louis kører dig hen til Flora, medmindre du aflyser, igen" Hun lænede sig op af døren og kiggede ned i jorden.  Mine øjne blev større og større da det rent faktisk gik op for mig, at det var Lottie der stod foran mig. Jeg havde hørt så meget om hende, hvor træls hun var, men hun var så.... flot.

"Jeg vil da ikke aflyse," sagde jeg langsomt. Det var det første jeg kunne komme på, og dog det dummeste.

"Whatever. Skal du ikke bede mig gå ud?" Hun fulgte mig med øjnene, da jeg langsomt fik rejst mig op.

"Hvorfor skulle jeg det?" Jeg tog dynen op fra gulvet og lagde den på sengen, inden jeg kiggede hen på Lottie, som stod med armene over kors.

"Wow, du har virkelig haft en elendig nat," sagde hun pludselig, og forsvandt.

Elendig nat? Jeg havde sovet så godt, at jeg havde glemt hvem jeg var. Hvad mente hun lige med det?

"Ti minutter!" råbte Lottie højt, hvilket fik mig til at fare op. Det var søndag, og jeg skulle hen til Flora. Flora som i Paytons bedsteveninde. Men hvad skulle jeg der? Og ti minutter? Mine øjne blev store, og hurtig fløj jeg hen til mit, eller Payton's walk in closet. Det var som om jeg havde glemt alt i løbet af natten, for jeg blev lige så overrasket nu, som i går.

Jeg tog en sort bluse på, som var gennemsigtig en smule ned af kavalergangen, og så tog jeg et par højtaljede shorts på, samt et par converse.

Hvis jeg havde sådan et udvalg af tøj derhjemme, så ville jeg dø. Det her var så vildt!

Jeg gik hurtigt hen til spejlet.

"Wow," mumlede jeg, da synet af mig selv var så anderledes. Jeg var slet ikke vant til sådan noget tøj. Det sad virkelig godt.

Forsigtig rodede jeg hendes make up igennem, for at tegne mine øjne op, og ligge mascara på. Jeg sprøjtede lidt hår spray i mit hår, og gav mig selv et blik i spejlet igen. Min mave opførte sig underligt, og et kort øjeblik tvivlede jeg på mig selv igen. Var det her virkelig hvad jeg ville?

 "Tag dig sammen Summer!" hviskede jeg og slog mig selv blidt på kinden, eller det skulle være blidt, det blev dog hårdt, og et irriteret gisp forlod mine læber.

Jeg kiggede søgende rundt i værelset efter min mobil, og da jeg fandt den, var jeg ikke langsom om at få ringet Payton op.

"Tag den nuuuuu," sagde jeg panisk og lyttede efter til det fjerede bib. Jeg skulle til at sukke højt og afsløre mig selv på stedet, da Paytons stemme lød.

"Har du nogen ide om hvad klokken er?" brokkede hun sig, hvilket fik mig til at rulle med øjnene.

Ja, jeg havde sjovt nok selv boet der.

"Hvad skal jeg hos Flora?" Spurgte jeg ind i mobilen. Payton gabte højt. "I skal planlægge en fest på skolen," sagde hun træt, inden der blev smækket på.

"Hvad fanden," jeg kiggede blankt ned i mobilen. Planlægge en fest? Hun kunne ikke bare stikke mig sådan i ryggen, for søren da!

"Tusind tak," sagde jeg ironisk og rystede på hovedet, inden jeg kiggede mig selv i spejlet. Jeg kunne godt gøre det her. Bare en engelsk accent, som jeg desperat havde prøvet at fake siden i går, og et selvsikker smil, så gik det hele nok.

"Payton!" lød det fra Lottie. Hendes stemme var hård. Enten havde Payton gjort et eller andet ved hende, ellers var hun generelt bare sur, men det var Lottie! Jeg havde fulgt hende på Twitter. Hun virkede så glad og frisk.

Jeg fandt hurtigt en taske og tog over skulderen, inden jeg smuttede ud af døren. Jeg skulle til at dreje til venstre, men da der kun var et vindue, så var det nok ikke den vej køkkenet var.

Jeg gik langsomt ned af gangen, og endte i stuen. Det hele kom tilbage til mig i går. Jeg havde rent faktisk mødt Louis, selvom det virkelig føltes som en drøm. Og mine forældre, jeg ville møde dem i dag.

Den underlige følelse vendte tilbage, og hårdt bed jeg mig i læben.

"Payton, jeg bliver helt bekymret for dig," lød en stemme. Jeg kiggede hurtigt til siden, hvor Lottie sad. Hendes blik gled op og ned af mig.

"Converse?" Hun løftede det ene øjenbryn, og straks vidste jeg, at Payton ikke gik i converse. For søren, da jeg havde mødt hende, så var det heller ikke ligefrem sådan nogle sko hun tog på!

"Øh," mumlede jeg og kiggede rundt. "Mine fødder er ømme efter campingturen," sagde jeg og sendte hende et smil, hvilket bare fik hendes øjenbryn til at skyde endnu mere i vejret.

"Okaaaay," mumlede hun. Jeg kunne sagtens mærke jeg skulle væk inden hun spurgte om andre dumme ting.

"Jeg smutter lige på toilettet, så er jeg klar," sagde jeg hurtigt og gik hen mod en af dørene. Faktisk havde jeg ingen ide om hvor toilettet var.

"Øh Payton?" "Ja?" sagde jeg hurtigt, nok for hurtigt. "Toilettet er derhenne?" Hun pegede hen på en anden dør, og i det øjeblik havde jeg lyst til at slå mig selv ned.

Hvordan... hvorfor havde jeg ikke.... JEG BURDE HAVE TJEKKET HUSET UD.

Mine tanker skreg af mig. Hvis jeg ikke snart stoppede det her, så blev jeg busted. Det her var tilgrin, jeg var tilgrin.

Eller Payton var.

"Jeg skal vel have et eller andet til morgenmad," sagde jeg venligt fordi jeg var så flov. Lottie mumlede et 'whatever' og kiggede ned i sin mobil igen. Jeg burde bare være gået, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at dumme mig selv endnu mere.

"Okay, ud med sproget. Hvad har jeg gjort?" Jeg blev nødt til at vide hvad jeg havde gjort. Lottie kiggede langsomt op på mig, mere forvirret end nogensinde. Hu åbnede munden, lukkede den igen og åbnede den så igen, men blev afbrudt.

"Er I klar?" Stemmen kom bag mig, og fik mig til at hoppe forskrækket tilbage. Mit blik faldt hen på Louis, som sendte mig et stort smil, inden han greb fat om en tot hår.

"Jeg kan slet ikke vænne mig til dit lyse hår." Alt indeni smeltede da han sendte mig et større smil. Ikke fordi han var lækker, men det var Louis, og det var min halv bror. Det tætteste jeg nogensinde kom på familie, udover Payton og Dan.

Jeg kan slet ikke vænne mig til dig, havde jeg lyst til at sige og springe hen i hans arme, men der var ligesom et eller andet der holdt mig igen, hvilket jeg nok bare skulle være glad for. I stedet sendte jeg ham et genert smil, som fik ham til at se forvirret på mig, men kun et øjeblik.

"Er I klar? Jeg har lidt travlt," sagde han og tog sine solbriller på. Alt indeni sukkede tungt, og det var næsten lige før det slap ud. Jeg havde virkelig ikke lyst til at sige farvel til ham. Han skulle sikkert være sammen med de andre drenge.

"Er det til The Brit igen?" Spurgte Lottie om, mens vi gik hen til bilen. Lottie kiggede kort på mig, inden hun trådte til siden og lod mig sætte mig ind på forsædet ved siden af Louis.

"Jep, to uger," sagde han og startede bilen. Jeg tog sikkerhedsselen på og kiggede ud af vinduet. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fandt det behageligt når Louis og Lottie snakkede. Deres stemmer var så rolige.

"Har du fundet din kjole?" Spurgte Louis om og rettede blikket hen mod mig. Kjole? Til hvad? The Brit?

"Skal jeg med?" Udbrød jeg med store øjne. Louis begyndte at grine. "Har jeg ikke fortalt det? Det synes jeg ellers.. Nå, men jeg snakkede med drengene, og Dani og Eleanor kommer også."

Dani? Hvem var Dani? Eleanor kendte jeg, alle kendte Eleanor. Det var Louis kæreste, men Dani?

"Ej hvor fedt, nej nej nej hvor fedt!" udbrød jeg. Jeg havde set det før, selvfølgelig havde jeg det, men at jeg skulle med?

Hvordan kunne Payton drømme om at skrotte det her liv? Hvad skete der for hende? Ikke at jeg klager.

"Nu kan jeg kende dig igen, du var så stille," grinede han. Et skyl af selvtillid fløj igennem mig. Hvis jeg mindede lidt om Payton nu, så var det jo kun et godt tegn, ikke?

"Skal du med Lottie?" spurgte jeg og kiggede om på hende. Det var næsten som om hun blev forskrækket da jeg talte til hende.

"Nej, mor vil ikke lade mig tage afsted fordi jeg kun er 14," sukkede hun, hvilket fik Louis til at løfte en hånd om til hende.

"Næste år, ikke?" sagde han opmuntrende, men det hjalp ikke rigtig. Jeg kunne nemt se hvordan Lottie havde det, og jeg kunne næsten sætte mig ind i det.

"Det er da ingen undskyldning. Kan du ikke bare tage med mig?" Spurgte jeg om, hvilket fik hende til at se underligt på mig, og der gik det op for mig, at Lottie og Payton måske havde et elendigt forhold. Det var ikke noget Payton nogensinde ville sige, men jeg... ville bare gerne have Lottie skulle kunne lide mig.

"Lad mig snakke med dem?" Sagde jeg og sendte hende et smil, og for første gang sendte hun et igen. "Vil du virkelig det?" Spurgte hun begejstret. Jeg nikkede hurtigt og kunne se Louis smile for sig selv.

"Jeg ved ikke hvad du har drømt i nat, men kan du ikke drømme det lidt oftere?" sagde hun med et grin i stemmen, som næsten gik ind og varmede mit hjerte. Jeg sendte hende bare et smil og lænede mig tilbage i sædet. Selv om jeg opførte mig anderledes, så gennemskurede de mig ikke.

Og hvem ville ærligtalt tro og gætte på, at Payton ville bytte liv med en fra Amerika? Som endda lignede hende fuldstændig? De vidste jo ikke jeg, eller Payton var tvilling.

Måske burde jeg slappe af. Hvis nogen spørg, så har jeg tænkt mig at starte på en ny med det hele. Payton pjækkede fra skole, og hun var ude i mange dumme ting - det vidste jeg. Hun fortalte mig en masse, og det var jo ikke fordi alle blade tog fejl.

Jeg skulle bare slappe af. De ville tro mig. 

***

"Payton!" lød en skinger stemme i det jeg smækkede bildøren i, og lod Lottie og Louis køre væk. Jeg havde allermest lyst til at blive i deres selskab. Det var som om det hele blev meget nemmere efter jeg slappede af. Nu følte jeg mig bare dum igen.

Jeg snurrede rundt og nåede lige at se noget brunt hår, inden et par arme blev lagt om mig, dog kun i nogle sekunder.

"Hvordan har du det?" Hun smilede stort. Hendes læber var tynde, men røde, og hendes øjne var dækket af et lag mascara. Hendes hår var brunt med lyse striber, og hendes kindben var virkelig tydeligt. Alt i alt var hun virkelig smuk, og hvis jeg ikke tog fejl, så var det Flora.

Jeg kunne næsten ikke tage øjnene fra hende. Hun var virkelig køn. Hun var iklædt en sort stram top, som afslørede hun ikke havde de helt tydelige former,  og et par shorts og nogle solbriller i panden. Hun duftede af den samme dyre parfume som Payton havde, men hun så sød ud, rigtig sød.

Og uskyldig.

"Hvordan var dit weekends ophold med din fætter?" Hun smilede stort og førte mig hen til døren.

Weekends ophold med sin fætter? Var det hvad hun havde bildt dem ind? Havde hun... åh gud hun havde heller intet fortalt til sin bedsteveninde.

Endnu mere skuespil.

"Ja, det var fedt!" sagde jeg og spillede med på det. Min hjerne skreg jeg skulle slappe af. Mit hjerte sad virkelig helt oppe i halsen på mig.

"Hvad lavede i? Fik du brugt din nye bikini?" Jeg følte mig så blank et kort øjeblik, indtil hun kiggede på mig.

"Ja, oh ja. Den er perfekt." Jeg havde virkelig ingen ide om hvad jeg snakkede om, og hvilken bikini det var, men mit svar så ud til at tilfredsstille hende, så det var okay.

Vi kom ind i stuen. Temaet var sort og hvidt, men det var hyggeligt. Det kom stadig bag på mig, hvordan Payton's verden var. Selv hendes bedsteveninder var rige. Om hun valgte udfra det, det vidste jeg ikke, men det var stadig vildt.

Jeg satte mig forsigtig i sofaen og kiggede på de mapper foran os. Der var et stort fed skilt hvor der stod fest på. Jeg havde aldrig rigtig været til sådan en skolefest, eller jo, men det var på vores lille skole, og noget sagde mig at Payton ikke gik på en lille skole.

"Sig mig, er det din BH, eller har du fået større bryster?" Udbrød Flora, hvilket hurtigt fik hende til at spærre øjnene op, som om hun fortrød. Jeg kiggede hurtigt ned på mine bryster, og bed mig i læben.

Havde jeg større bryster end Payton? Var det så tydeligt?

"Øh, måske er de vokset lidt?" Sagde jeg og sendte hende et smil. Hun kiggede først forvirret på mig, men endte selv med et smile stort.

Hvorfor hun havde set så skræmt ud lige før, det havde jeg ingen ide om. Men måden Lottie var overfor mig, og måden Flora var overfor mig på, måtte betyde et eller andet.

Måske havde Payton en eller anden magt over dem. Det lignede hvert fald de respekterede hende, på en dårlig måde.

Men hvor slem kunne Payton være? Jeg mener, udover hun ikke ville dele noget, og da slet ikke sit udseende, og droppede kontakten med mig i en uge, og var en nar overfor mig da jeg prøvede at opsøge hende, hvor slem kunne hun så være?

Måske var det ikke det rigtige spørgsmål at stille. Måske... måske havde jeg fejlbedømt hende. Måske var hun slet ikke som jeg troede?

"Bare lad være med at gøre noget som jeg ikke ville have gjort," lød hendes stemme i mit hoved. Hvad ville hun have gjort, og hvad ville hun ikke have gjort?

Måske skulle jeg bare være mig. Som jeg sagde før, jeg startede på en ny.

"Hvordan har du haft det?" Spurgte jeg om, hvilket igen kom bag på Flora, men jeg ville lære hende at kende. Hun virkede sød, og jeg skulle tilbringe de næste.... hvem ved, med hende, så hvorfor ikke?

"Jeg har oplevet det sjoveste..." begyndte hun ivrigt, hvilket fik mig til at smile.

Jeg havde en god følelse med det her. 

***

Undskyld for ventetiden, for søren da, urg. Er I fuld gang med eksaminer, og sidste skoledag, så håber I kan bære over med de næste ugers ventetid, ikke at der går en uge før næste, haha. Men hvad synes I? Tror I det er den rigtige beslutning Summer har taget med at være sig selv, og skide på hvad Payton ville og ikke ville have gjort? & tror I Lottie får lov til at t age med til The Brit? Bum bum bum! :D Undskyld stavefejl, hah

Og så vil jeg gerne lige fangirl sygt meget. Hvad sker der for alle de likes og favoritter? Oh my god, jeg ved slet ikke, WOW! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...