And suddenly he came (JB)

Amanda, Stella, Helena, Bella og Jessica er en gruppe på 5. Amanda og Stella har altid være lidt for sig selv, og en dag lægger Stella mærke til en dreng fra 9. klasse på deres skole. Hun for hurtigt interesse for ham, og det samme gør Amanda. Drengen hedder Jason, og er skolens lækreste dreng - eller ifølge Amanda og Stella er han. De begynder at få "kontakt" med ham på mange måder, og de 2 piger begynder at stalke ham.

(Senere hen i historien kommer Justin Bieber også, og han er ikke kendt, men hans forældre er rige og han kan stadig synge - men han gør det kun få specielle personer.)



Amandas synsvinkel: Amine
Stellas synsvinkel: Helena
Jason synsvinkel: Helena & Amine
Justins synsvinkel: Amine & Helena

4Likes
2Kommentarer
495Visninger

1. Kapitel 1

Kapitel 1

~ Stellas synsvinkel ~

 

Det var mandag morgen, og jeg var på vej ud af døren. Jeg skulle mødes med min bedste veninde Amanda, og som altid mødtes vi ude foran min blok for at følges i skole. Hun stod allerede ude foran og ventede, og i det samme med at vores blik mødtes smilede hun stort. Jeg sendte hende et kort smil igen, og vi begyndte at gå mod skolen. 

Jeg var ikke det vildeste humør, og selvom at solen skinnede selv nu da det var morgen, var jeg stadig ikke ligefrem i det største grinehumør. Vi nærmede os skolen. Jeg kunne se Helena stå og vinke som den største idiot. Jeg grinte lavmælt, og smilede stort og vinkede tilbage. "Det tog jer altså tid, i plejer ikke at komme så sent. Jeg står bare her og er helt lonely," sagde Helena irriteret, men stadig meget rolig. Jeg sagde intet, men smilede bare for mig selv. 

Matematik timen gik utrolig langsom, men heldigvis blev den reddet da vi fik lov til at gå ud i fællesrummet, som egentlig var lavet for at der skulle være arbejdsro. Men der var alt andet end ro herude. Jeg satte mig ud i boksen med Helena, Bella, Jessica, Amanda, Yusuf og Andreas, og det var meningen at vi skulle begynde på vores matematik opgave, men vi lavede alt andet end det. 

Det var faktisk meget hyggeligt, og havde slet ikke forventet at Yusuf og Andreas var så søde. "Hey Stella vil du ikke lige række mig blyanten, jeg vil helst godt nå og blive færdig med opgave 1," kom det fra Andreas, og jeg smilede og gav ham blyanten.

Det ringede ud og jeg kunne se 9. klasserne komme ud fra lokalerne. Mit blik faldt på 1 dreng - Jason. Hans blå-grønne øjne strålede, hans smil var helt blændende og ikke for at glemme hans  hår og tøj - det var helt perfekt. Ej hvad var det dog jeg sagde? Okay glem det. 

"Hvem kigger du efter Stella?" Mine tanker blev afbrudt af Helena som smilede kækt. Jeg smilede bare for mig selv, rystede svagt på hovedet og glemte helt at svare på spørgsmålet. 

Jeg besluttede mig for at gå ud til frikvarter, og i det samme med at jeg kom ud med Amanda faldt mit blik igen på Jason. Amanda kunne se hvad mit blik var faldet på, og hun puffede let til mig. "Hva' er det, er du ved at falde for ham den lækre dreng?" sagde hun og smilede kækt. "Nej," svarede jeg kortfattet og så hurtigt at jeg ikke engang selv kunne lægge mærke til det. 

Amandas blik var nu også faldet på Jason og jeg kunne se hvordan hun studerede ham. Jeg begyndte at grine lavmælt, men det stoppede straks i det at jeg kiggede på Jason igen. Den dreng havde virkelig udseendet. Jeg kendte ham egentlig godt. Han var min storebrors ven, og det er vel ret akavet at vi bare står og glor på ham. "Damn," kunne jeg høre Amanda mumle, og det fik et smil frem på mine læber. Det udviklede sig hurtigt til et grin, og jeg kunne se hvordan Amandas blik faldt på mig. Hendes øjne bliver store, og jeg stoppede straks med at grine. "Hvad?" spurgte hun forvirret. 

"Det er bare dig," sagde jeg bare. Hendes ansigtsudtryk sagde mig at hun var meget forvirret, og jeg forsatte derfor: "du sagde damn." Hun forstod mig nu, og begyndte også at grine. "Jeg kender ham godt," røg det pludselig ud af mig. Amandas ansigtudtryk var helt chokeret, og hendes blik var også. "Hvad mener du? Hvor kender du ham fra?" spurgte Amanda meget forvirret. 

Jeg åndede let ud. "Det er en af min storebrors venner - hans navn er Jason." 

"Ahaaaa," røg det fra Amanda, "damn han er lækker." Jeg nikkede ivrigt, og mit blik faldt igen på ham. Hans blik havde hvilet på os længe kunne jeg mærke, og i det samme med vores øjne mødte hans vendte hans sit ansigt til den anden side for at tale videre med hans venner. Jeg begyndte også at studere de andre, og noget sagde mig at de ikke rigtig havde udseendet. Amanda vendte sit hoved om og kiggede på mig. Mit blik var stadig på Jason, og jeg kunne høre hvordan Amanda grinte lavmælt. 

Det ringede ind og frikvarteret var forbi. Vi havde historie - mit absolut hadefag - og det var ikke ligefrem noget jeg blev meget gladere for. Vores historielærer - Torben - underviste aldrig, og satte os bare til at læse. Og ikke tro det er en god ting, nej tværtimod. For det vi skulle læse var altid noget om nogle konger eller noget andet kedeligt. 

Vi fik som sædvanligt lov til at gå ud i fællesrummet, men denne gang var det kun mig og Amanda der satte os ud i boksen. "Det her historie er virkelig noget jeg kunne dræbe, og ønske aldrig var blevet opfundet. Jeg mener; hvorfor skal vi lære om nogen konger som vi alligevel kommer til at glemme alt om?" røg det straks ud af Amanda, da vi havde fundet os til rette. Jeg lagde mærke til at hun lagde ekstra tryk på alt og for at være helt ærlig kunne jeg ikke være mere enig med hende. "Jeg er helt enig med dig," og i det samme med jeg sagde det faldt mit blik på Jason som lige var kommet ud af sit klasselokale. 

 

 ~ Amandas synsvinkel ~

 

Jeg lagde mærke til at Stella's blik hurtig faldt på Jason som kom ud af sit klasselokale med sine venner. Jeg var virkelig blevet bange. Hvad nu hvis Stella blev forelsket? Nej nej nej nej nej, hvad var det for noget jeg tænkte på? Jeg rystede blidt på hovedet med håbet om at få de dumme tanker ud af hovedet. 

Og selvfølgelig sætter Jason og hans venner sig lige for øjenkrogen af os. Stella var helt væk. Det var som om hun slet ikke var her. "Hvilken konge var det nu vi skulle læse om?" spurgte jeg Stella der var dybt koncentreret med at stirre på Jason. "Stella? Stella? STEEELLAAA!!" sagde jeg eller rettere sagt råbte. Først efter jeg nærmest havde råbt hendes navn i fjæset på hende, opdagede hun at jeg sad ved siden af hende og at jeg prøvede at tale til hende. "Øhh undskyld jeg hørte dig ikke Amanda." sagde hun og drejede hovedet for at kigge på mig. "Det er godt du endelig kan høre igen." sagde jeg med et irriteret men lige så meget bekymret blik.

"Hvad mener du? sagde Stella med en forvirret tone i sin stemme. "Jeg mener, du har siddet død ved siden af mig i flere minutter og stiret på Jason." sagde jeg med en irriteret stemme og lagde ekstra tryk på stiret. " Ejj hold op Amanda. Overdriv lige." sagde hun og rullede med øjnene.

Seriøst, var det her en joke? Hun har siddet i flere minutter og stiret på Jason, hun hørte først at jeg prøvede at tale til hende efter jeg havde råbt lige i hovedet på hende. Og nu beskylder hun mig for at overdrive. Det her var bestemt ikke normalt. Slet ikke normalt. Jeg mener, Jason er fucking lækker og tiltrækkende, men længere er den ikke.

Stellas blik var faldet på Jason igen. "Stella vil du i byen idag?" skyndte jeg mig at sige for at skifte emne hurtigst muligt. Hun drejede hovedet så vi fik øjenkontakt. De grønne øjne kiggede ind i min brune. Jeg var blevet glad for at jeg havde hendes fulde opmærksomhed. "Ja det vil jeg helt sikkert." sagde hun. Der poppede et bredt smil op på mine læber da jeg fik hendes opmærksomhed på noget andet end Jason.

 

 

* * *

Tiden var gået hurtigt så vi havdet fået fri. Jeg gik ud af klasselokalet for at vente på Stella imens jeg tog min vinterjakke på. Jeg kiggede ud af vinduerne og det sneede. Det så så smukt og fredfyldt ud at det tog mig helt væk i mine tanker. Jeg stod bare der med min vinterjakke på, indtil et bekendt ansigt hoppede frem foran mig og afbrød min dagdrøm. 

Det var Andreas. Hans grønne øjne og søde smil, fik et smil til at poppe frem på mine læber. Hans let strittende hår var virkelig et ekstra plus. Og lad være med at spørge plus til hvad for jeg ved det ikke selv.  "Hvem venter du på?" spurgte han med et tiltrækkende blik i øjnene. "Dig" svarede jeg og kunne se at han fik et forvirret blik i øjet. "Mig? Skulle vi noget sammen?" spurgte han forvirret. "Sig ikke du har glemt vores aftale" sagde jeg og var ved at dø af grin indeni, fordi jeg slet ikke ventede på ham eller havde en aftale med ham. Men jeg var seriøs udenpå. "Øh hvilken aftale Amanda? Ej du må virkelig unds...-" nåede han ikke mere at sige da jeg afbrød ham med mit grin. Han kiggede virkelig forvirret på mig og aldrig havde jeg set ham så forvirret i hele mit liv. "Du gør mig virkelig forvirret, Amanda." sagde han. "Forvirring er godt" svarede jeg kækt med et flabet smil på mine læber. Jeg kunne se på hans øjne at han kunne lide det.

Efter min samtale med Andreas, kom Yusuf ud af klassen og Stella lige efter. Yusuf og Andreas to bedstevenner eller rettere sagt brødre som var afhængige af hinanden gik, og Stella kom hen til mig. Hun lagde sin taske på gulvet og tog sin grønne vinterjakke på hvor indeni hætten var leopardpels. Den jakke hadede jeg virkelig. Hvordan kunne sådan en som Stella med fin og god stil købe sådan en jakke? Det gad jeg ikke diskutere om nu så jeg lad det ligge. 

"Hvorfor tog det så langtid?" spurgte jeg nysgerrig. For jeg kunne ikke forstå hvordan det kunne tage så lang tid for et menneske, at tage sin taske over skulderen og sin jakke i hånden? Nå men jeg satte stop for tankerne da det så ud til at Stella skulle til at sige noget for hun åbnede munden; "Jeg skulle spørge Torben om noget." sagde hun med en helt ligeglad tone i stemmen. Jeg svarede ikke for synes ikke det var nødvendigt.

Vi bor ca. 100-200 meter fra hinanden, så vi gik begge hjem, lagde vores tasker og tog penge, hvilket jeg ikke havde brug for, fordi jeg havde mit kort. Uh uh jeg skal vist ikke blære mig for meget. Når vi nu taler om at blære sig, så hader jeg at blære mig. Jeg hader det også ved andre personer. Det et stort minus. Mig og mine plusser og minusser, uff.

 

* * *

Jeg var i prøverummet for at prøve et par stramme jeans fra only. Jeg elskede virkelig butikken og tøjet derfra. Jeg fik mine egne bukser af mine ben, farven på mine ben fra i sommers var stadig til at se tydeligt. Jeg kunne virkelig godt lige farven på mine ben. Men det bliver mindre og mindre synligt, jo længere tid der gik.

Jeg fik bukserne på og studerede hvordan de sad på mig på spejlet i prøverummet. Jeg kunne godt lige hvordan de formede min røv og hofter. "Kom ud så jeg kan se." kom det fra Stella og først der havde jeg husket at jeg var i byen med hende. Jeg åbnede det røde forhæng og gik ud. Hun betragtede bukserne grundigt. Hun lagde armene over kors og der fik jeg den dårlige tanke om at de sad af lort til på mig. "God røv." kom det fra hende imens hun studerede min røv med seriøse blik. Et grin undslap mine læber og hun kunne ikke holde sit tilbage.

"Hvad synes du?" spurgte jeg nervøst. "Perfekt." svarede hun smilende og gjorde mig lettet.

Jeg endte med at købe dem og efter at vi havde været i alle butikker og bycentreret rundt, gik vi ind i Føtex for at købe noget at æde. 

Stella og jeg har en vane med at når vi er inde i et varehus så skal vi tjekke varedeklarationen, især hvor mange kalorier der er i varen. Vi kiggede os rundt da jeg ligepludselig befandt mig ved siden af Jason. Det gav et chok i mig da vi fik øjenkontakt og jeg nåede lige at kaste mig selv i et hjørne. 

"Amanda?" hørte jeg Stella kalde efter mig. "Jeg er her ved slik-afdelingen." råbte jeg. Hun kom hen til mig. Jeg ville ikke sige til hende at jeg så Jason, for så ville hun efter ham og glo efter ham. Det orkede jeg bare ikke. "Hvorfor blev du bare væk?" spurgte hun med et nysgerrig blik i øjnene. "Jeg ville bare købe en Marabou plade." sagde jeg og håbede på at hun ville tro på det. "Aha okay, hvilken køber du så?" spurgte hun imens hun gik hen til hylden med chokolade, og tog en plade i hånden. "Hvad siger du til en med daim?" spurgte hun med et bredt smil på læberne. "Det passer fint." sagde jeg og nærmede os kassen. 

Vi stod i kø og mit blik faldt på Jason der var to personer foran os. Jeg kiggede på Stella med håb om at hun ikke har lagt mærke til ham. Det havde hun heldigvis ikke. Det blev min tur og jeg betalte med mit kort og vi var på vej imod udgangen. 

Jeg lettede lettet og tog en dyb indånding, da det friske kølige vejr ramte mit ansigt lige så snart jeg tog det første skridt ud. Jeg åbnede chokoladepladen og delte med Stella. Vi var blevet trætte af den lange shoppetur så ingen af os gad at gå hjem så vi tog bussen.

 

              ________________________________________________________________________

                                          ______________________________________________

                                                       _________________________________

                                                                         __________________

 

xx: Stella har virkelig interesse for Jason. Men

tror i Amanda kan forhindre det? 

Er det bare er en simpel interesse Stella har for 

Jason eller er der mere i det?

Hvad tror i Jason synes om Stella og Amanda? Tror i han føler

eller kommer til at føle noget overfor Stella eller Amanda? :xx

 

// Amine og Helena :)

 

I ville gøre os MEGA GIGA  glade hvis i ville like! // :)

Og i må meget gerne kommentere og tilføje novellen på favoritteren! :)

   

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...