She's not afraid ϟ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2013
  • Opdateret: 29 maj 2013
  • Status: Færdig
Det hele kom som et chok for den 17-årige Daisy Magness, da hendes lillesøster pludselig får tilbudet om at være opvarmer på det kendte boybandt One Direction's Europa turne. Da den kun 13-årige Camryn får afslag af hendes mor, da hun mener at hun er for ung, til at være hos 5 fremmede drenge alene i 3 måneder, kommer Camryn med den idé om at Daisy kunne tage med. Det bliver hurtigt bekræftet og mod Daisy's vilje bliver hun sendt med til London, hvor de skal møde drengene for første gang. Hun har aldrig brudt sig om dem. Faktisk direkte hader hun dem. Så hvordan vil det gå?

134Likes
70Kommentarer
11332Visninger
AA

17. jealous.

Jeg rejste mig hårdt fra sædet i bilen, som vi havde kørt rundt i omkring en halv time for at finde vores hotel her i Tyskland. Turen havde været skrækkelig. Fordi vi jo var en mere i bilen, så var det jo nærmest klart at der skulle sidde en ved siden af mig, og det blev så Harry, da ingen andre drenge ville. De hader mig allesammen, og faktisk min egen søster ville hellere sidde ved Liam end mig. 
Vi var endelig ankommet til hotellet og allerede nu kunne jeg fornemme som alle de skrigene, grædende piger stå ude foran hotellet. Som de også gjorde, for deres skrig ødelagde min høresans. 
Piger få jer et liv, klokken er halv fem om morgenen, skrid hjem og sov. 
"Wow," sagde Niall og vinkede kort til dem, "der er mange." 
Der er altid så mange idiot. 
Politiet, eller nogle slags mænd havde samlet sig omkring bilen, så de holdt pigerne afstand fra bilen, så vi kunne køre op til hotelens indgang. Jeg var hurtigt henne og rulle den tunge rulledør op, så jeg kunne komme ud. Bilen lugtede ok meget, og det kan vi takke 5 drenge for .. og Camryn. Ikke Eleanor, hun synes bare det var klamt. 
Pigernes skrig blev højere da jeg havde åbnet døren og en masse blitz lyste nærmest det hele op og gjorde mig blind. Jeg kiggede muggent rundt før jeg sprang ud af bilen. De fleste råbte mit navn, men jeg ignorrede det bare og trippede. Efter nogle sekundter, som føles som evigheder streg de andre drenge ud af bilen. De vinkede stort til dem alle og var kort rundt for at skrive autografer. Dog da Eleanor og Louis steg ud af bilen føles det som om deres skrig blev højere, og jeg kunne godt fortælle jer at det var højt. Meget højt.
Jeg kiggede kort på dem før jeg vendte mig rundt, rullede øjne og begyndte at gå op mod hotellet, da jeg virkelig ikke orkede at være herude mere. En vagt var hurtigt henne ved mig og fulgte med mig derop. Pludselig begyndte en masse piger at løbe hen til mig, og hurtigt var der en anden vagt henne ved mig. De skreg mit navn og begyndte at rive i mit tøj, hvilket satte mig pis i kog. Jeg tog fat i en piges arm og drejede den rundt, hvilket fik de fleste omkring mig til at udbryde et gisp.
Ingen skal sgu røre ved mig. 
Der går grænsen så. 
Pigen jeg havde gjort det ved kiggede med store øjne på mig, som langsomt blev våde. "Oh come on, så hårdt var det sgu ikke tøs." sagde jeg og løftede begge bryn. Pigen begyndte langsomt at gå bagud og forsvandt mellem den store mængt af overraskede directioners. 
Jeg trak på skulderne og åbnede døren til hotellet. Vagterne forlod jeg derude, og de var hurtigt ovre hos nogle af de andre drenge som også var på vej herop. 
Liam kom ind af døren med et vredt ansigtudtryk. "Daisy!" hvæsede han, "hvad var det jo du gjorde der?" 
Jeg rullede endnu engang øjne og vendte bare ryggen til ham. "Rolig Liam," lød det fra Harry bag ham, "vi tager den imorgen." 


*


"Louis!" fniste hun, "Louis lad nu vær!"
Gud hvor jeg dog havde lyst til at slå det pigebarn ned. Louis sad bare der, med en hånd på hendes lår og spiste helt normalt morgenmad, men hun skulle selvfølgelig gøre sådan et stort nummer ud af det. Tag dig sammen tøs. Det er en hånd på dit fucking lår. 
Vi sad nede i hotelles resturang og spiste morgenmad. Det var virkelig flot og så meget dyrt ud. Det var holdt i nogle smukke lyse farver, med masser af billederammer, planter, stature og faktisk også et springvand herinde. Tysklands hotel her var virkelig smukt, men jeg vil nu allerhelst bare hjem tak. 
Harry havde tvunget et stykke ristet toastbrød med smeltet smør og et glas juice ned i mig, men så ville jeg heller ikke have mere. Vi sad egentlig bare alle sammen og ventede på Niall som ikke var færdig med sin mad endnu. Den dreng spiser så sindssyg meget, at det er så utroligt at han kan holde sin krop så slank. 
Hele morgenmaden - eller hvad fuck det nu hedder, kunne jeg mærke Louis blik sommetider på mig. Jeg ville ikke kigge på ham, den idiot. Han havde kysset mig bare fordi han manglede sin kæreste, jeg burde havde vidst han bare havde brugt mig, jeg skulle aldrig havde lagt følelser i det.
Ja, du læste rigtigt. 
"Hvad står dagen så på idag?" spurgte Niall med munden fuld af mad, så man kunne se hans rører æg, urg. 
"Intet," sagde Liam og lænede sig tilbage i stolen, "fridag indtil i morgen, hvor vi skal holde koncert om aftenen." "Yes!" udbrød Zayn, "Jeg ringer til Perrie så!" og med et var han forsvundet. Jeg kiggede efter ham med et løftet bryn. "Perrie er hans kæreste," sagde Harry og smilede skævt til mig. Jeg nikkede en smule og kiggede så ned på mit skød. "Nogle der har nogle planer for idag?" spurgte Liam så os. "Udover Zayn vil ringe til Perrie, så tror jeg ikke der er nogle der har det." sagde Camryn ud i en lang køre og grinede en smule efter. 
"Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og gå en tur med skatten her," sagde Eleanor og trak ham hen til ham og trykkede sine læber kort på hans kind. Han trak lidt i sin ene mundvige og kiggede ned i bordet. Jeg kiggede kort op på ham, men hurtigt ned igen, da han akavet nok også kiggede på mig. 
Jeg sukkede, før jeg rejste mig op uden at sige et ord, og begyndte så at gå op mod hotelværelserne, eller ihvertfald det hotelværelse jeg havde. Værelse 54 havde jeg og nøglen havde jeg i lommen. 
Da jeg endelig var nået hen til mit hotelværelse, og skulle til at låse døren op blev der pludselig lagt en hånd på min skulder. Jeg udbrød et gisp og tabte nøglen. Jeg vendte mig rundt og kiggede irriteret på Harry. "Hvad er der med dig og Louis?" spurgte han direkte og kiggede undrende på mig. 
Jeg løftede det ene bryn, "intet," mumlede jeg, vendte mig rundt og samlede nøglen op. "Hold op," sagde han, "der må vel være et eller andet. Hvergang Eleanor kysser ham eller noget virker han så tilbageholdene og kigger på dig hvergang. Sådan plejer han ikke at være." 
"Og du kigger altid på." tilføjede han hurtigt. 
Jeg stak nøglen ind i nøglehullet og drejede den rundt. "Der er intet Harry," hvæsede jeg. 
"Så du er ikke misunderlig eller noget?" spurgte han pludselig hvilket kom en del bag på mig. Jeg vendte mig rundt mod ham og kiggede overrasket på ham, men alligevel ikke. "Nej!" fastslog jeg, "lang fra. Nej. Hvorfor tror du det?" 
"Det ligner det bare," mumlede han og trak på skulderne. 
"Men det er jeg ikke!" 
"Daisy?" spurgte han så. "Rolig." 
Mine hænder rystede som en sindssyg som jeg prøvede at rive håndtaget ned og gik fuldstendig i panik. "Daisy!" 
"Hvorfor åbner den ikke?!" spurgte jeg med en rystende stemme. 
"Daisy rolig. Du havde bare ikke drejet nøglen helt om. Rolig," 
Og der knækkede jeg bare sammen. Mine øjne blev helt våde, ubehagelige fornemmelser kørte rundt i mig og jeg begyndte at ryste. Endnu mere. Det var som om jeg ikke kunne trække vejret mere.
"Hvad sker der?! Daisy?" spurgte han og lagde sin ene hånd på min hofte, mens han kiggede bekymret på mig. Jeg trak efter vejret, "det er løgn," hviskede jeg, "jeg har forhelvede følelser for drengen." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...