She's not afraid ϟ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2013
  • Opdateret: 29 maj 2013
  • Status: Færdig
Det hele kom som et chok for den 17-årige Daisy Magness, da hendes lillesøster pludselig får tilbudet om at være opvarmer på det kendte boybandt One Direction's Europa turne. Da den kun 13-årige Camryn får afslag af hendes mor, da hun mener at hun er for ung, til at være hos 5 fremmede drenge alene i 3 måneder, kommer Camryn med den idé om at Daisy kunne tage med. Det bliver hurtigt bekræftet og mod Daisy's vilje bliver hun sendt med til London, hvor de skal møde drengene for første gang. Hun har aldrig brudt sig om dem. Faktisk direkte hader hun dem. Så hvordan vil det gå?

134Likes
70Kommentarer
11334Visninger
AA

20. feelings.

"Tak," råbte jeg højt til den mørkhårede dreng, som havde grebet mig. Han slap grebet omkring min overarm og sendte mig så et charmende smil. "Så lidt," svarede han. "Hvad hedder du?" spurgte han så lidt efter. "Daisy!" råbte jeg og gengældte hans smil. "Danny," svarede han. 
"Du er virkelig lækker," fløj det ud af mig. Han grinede stort, "så har vi vel noget tilfælles." 
Jeg smilede fjoget til ham. "Har du fået meget af drikke?" spurgte han og tog fat i min hånd. Jeg nikkede stort og kludret. "Du trænger vidst til noget luft," grinede han og begyndte at trække mig med ham. Jeg fulgte forvirret efter ham og vist han ikke havde holdt fat i mig havde jeg helt klart væltet. 
Og pludselig skulle jeg ikke tisse mere. 
Da kulden omslugte mig kunne jeg godt fornemme vi var udenfor. Han havde taget mig med om i baggården til rygere. Hvilket forvirrede mig en smule, "ryger du?" spurgte jeg. Han grinede men rystede så på hovedet - stadig forstod jeg ikke hvad vi så lavede ude i en rygegård, men valgte at lade det ligge.
"Her sæt dig," sagde han og satte sig ned på en bænk og trak mig med. Fjoget fik jeg mig satte mig ned ved siden af ham, eller faktisk næsten helt op af ham. Han lagde en hånd omkring mig og trak mig helt ind til sig. Jeg lagde mit hoved på hans bryst og mærkede den rare følelse ligge i maven. Han kyssede mig blidt i håret, hvilket fik mig til at fnise. "Du fryser, gør du ikke?" spurgte han efter nogle minutter. "En smule," svarede jeg og følte mig pludselig helt ædru. 
"Skal vi så ikke tage hjem til mig? Jeg bor på hotel her i nærheden, så vi kan sagtens bare gå." sagde han og aede mig i håret. Jeg tøvede en smule, mens jeg mærke usikkerheden tage overhånd. "Okay," endte jeg så med at sige. Jeg kunne fornemme et smil brede sig på hans læber. "Så kom smukke," sagde han og rejste sig op fra bænken og strakte sin hånd hen mod mig, som jeg hurtig tog.


"Ey! Der bor jeg også!" sagde jeg højt og pegede på hotellet. Danny boede på samme hotel som os andre. Han grinede bare og begyndte at trække mig hurtigere - det var fandme et held at jeg ikke havde taget stilletter på, fordi så var jeg som godt så væltet fra lang tid siden. Godt råd; tag aldrig stilletter på til en fest, medmindre du vil have ødelagt ansigt. Okay? 
Der var ingen i lobbyen faktisk, bortset fra der sad én mand omme bag disken og sendte os et forsigtigt smil. Jeg var flink så derfor smilede jeg tilbage, men Danny derimod begyndte at trække mig hen mod elevatoren. Jeg fangede ikke hvilken etage han trykkede på, selvom jeg kiggede efter det, fordi hurtigt blev jeg presset hårdt ind mod væggen. Hans hårde læber blev klemt sammen med mine, og han var ikke hurtig til at udvikle det. Hans hænder holdte stramt om mine hofter, hvilket fik mig til at stønne en smule af smerte mod hans læber, hvilket han bare smilede af.
Da elevatoren sagde et bling og døren blev åben trak han sig fra mig og tog endnu engang fat i mit håndled. Jeg gengældte hurtigt gangen, vi boede på samme etage. En utryg følelse lagde sig i maven. Hvad nu hvis en af dren-
"Hey? Daisy!?" 
Fuck. Jeg bed mig i læben og kiggede bare ned i jorden, i håb om Louis ville tro det var en anden. Men ud af øjenkrogen kunne jeg se han var på vej herover. "Hvad sker der her?" spurgte han, mens han blik flakkede mellem mig og Danny. "Skrid nu snotvalp." hvæsede Danny og begyndte at trække mig med igen, men Louis var hurtig til at stoppe ham.
"Hvad kaldte du mig?" sagde han og løftede begge øjenbryn, mens han gik turene hen mod ham. "Louis.." mumlede jeg. "Snotvalp din idiot, er du døv?" hvæsede Danny, "gider du godt skride?" 
"Du skal fandme ikke kalde mig snotvalp!" råbte han vredt. Og uden jeg kunne nå at reagere havde Danny sluppet min hånd og Louis lå på gulvet og tog sig til sin kind. "Louis!" skreg jeg og lagde mine hænder på mine kinder. "Er du okay?" spurgte jeg forsigtigt og satte mig på hug ved siden af ham. 
"Kom nu forhelvede," mumlede Danny og prøvede at rive i min hånd igen, men jeg rystede hans greb væk. "Louis?" spurgte jeg og aede han kort på kinden. 
"Forhelvede," hvæsede Danny også kunne jeg høre nogle skridt og derefter et bling fra elevatoren. 
"Louis, vi må få dig ind på værelset," mumlede jeg og endelig åbnede han hans øjne. De blågrå øjne så ind i mine også blussede alle følelser op igen. "Daisy.." sagde han lavt, "Daisy, jeg elsker dig." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...