She's not afraid ϟ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2013
  • Opdateret: 29 maj 2013
  • Status: Færdig
Det hele kom som et chok for den 17-årige Daisy Magness, da hendes lillesøster pludselig får tilbudet om at være opvarmer på det kendte boybandt One Direction's Europa turne. Da den kun 13-årige Camryn får afslag af hendes mor, da hun mener at hun er for ung, til at være hos 5 fremmede drenge alene i 3 måneder, kommer Camryn med den idé om at Daisy kunne tage med. Det bliver hurtigt bekræftet og mod Daisy's vilje bliver hun sendt med til London, hvor de skal møde drengene for første gang. Hun har aldrig brudt sig om dem. Faktisk direkte hader hun dem. Så hvordan vil det gå?

134Likes
70Kommentarer
10937Visninger
AA

15. departure.

Louis' synsvinkel: 


".. Jeg.." prøvede jeg, men videre kom jeg ikke. Jeg blev helt opslugt af hendes smukke mørkeblå øjne, at jeg glemte alt omkring mig. Alle lyde blev lukket ude og der var kun hende - kun hendes smukke ansigt som så forvirret på mig. Og det var der det gik op for mig, hvad fanden jeg har gang i. Jeg har en kæreste, jeg har en vidunderlig kæreste og hende elsker jeg. Det forvirrer mig dog at det er helt nye mavefornemmelser jeg før, når jeg er sammen med Daisy - og jeg har aldrig prøvet sådan et moment her, hvor jeg bliver helt opslugt af hendes øjne. Sådan har jeg ikke det med Eleanor. 
Hun har en eller anden helt sindssyg påvirkning på mig. Jeg kan ikke lade hende være, jeg har sådan en tvang til at være hos hende heletiden. Jeg vil ikke have hun skal være alene, jeg vil se smilet i hendes læber, jeg vil høre det vidunderlige grin. 
Den er helt galt med mig.
Hurtigt fik jeg spændt min sele op med hurtige bevægelser, selvom man ikke måtte rejste jeg mig op og blev stående i nogle sekundter, før jeg smuttede op ved siden af Harry, som sad foran med Niall på sin anden side. Jeg gled langsomt ned i sædet. Min mave trak sig sammen, mens jeg sad der - og det værste af det hele er jeg lige fortrød jeg havde gået fra hende. "Hvad sker der?" spurgte Harry og kiggede forvirret på mig. Jeg kunne mærke hvordan mine øjne begyndte at prikke, hvilket ikke ret tit skete. "Jeg har gjort noget fucking dumt, Harry." sagde jeg lavt og kiggede ned i jorden. Han kiggede overrasket og sig lige over skulderen og kiggede kort på Niall som sad og sov med hovedet op af ruden med lidt savl omkring munden, også tilbage på mig igen. "Hvad så?" spurgte han lavt og kiggede bekymret på mig. 
"Jeg har været Eleanor utro." sagde jeg lavt og blev ved med at kigge ned i jorden, da jeg ikke turede at kigge ham i øjnene. "Du hvad?!" udbrød han pludselig ret højt, hvilket fik en stilhed til at ligge sig i bilen. "Han hvad?!" sagde Zayn dramatisk og stak hovedet imellem mellemrumende i sæderne, så man kunne se hans ansigt. 
Jeg kiggede kort på Zayn før jeg kiggede ned i jorden igen. Harry sagde et eller andet til ham, som jeg ikke rigtig opfangede fordi han mumlede ret meget. Zayn grinede bare før han satte sig til rette i sædet foran igen og begyndte at snakke med de andre, hvor Camryn var hurtig til at deltage i samtalen. 
Jeg trak en dyb indånding og kiggede så op på Harry som kiggede på mig med et vredt blik, der helt klart fortalte at jeg havde lavet noget lort. 
Jeg har været min kæreste utro. Hvad er jeg for et menneske? 
Jeg lænede hovedet tilbage i sædet og lukkede øjnene. En hel masse fornemmelser kørte rundt i mig og jeg fik en voldsom hovedpine. Jeg kan slet ikke.. det er forfærdeligt. Hvordan kunne jeg gøre det mod Eleanor? 
Efter at havde haft lukket mine øjne i noget tid slog jeg dem hurtigt op da min mobil vibrere i min lomme. Jeg prøvede at få stukket min hånd ned i min lomme, men jeg kunne ikke rigtig finde den, indtil jeg opdagede at det var fordi min trøje gik ned over lommerne i bukserne. 
Ud af øjenkrogen kunne jeg se Harry sidde med sin mobil, hvilket langsomt fik mig til at panikke. "Hvem skriver du med?!" udbrød jeg hurtigt og kiggede på ham med store øjne. Han løftede kort blikket på telefonen og kiggede på mig med et løftet bryn. "Rolig, jeg skriver bare et tweet til vores fans på Twitter." Jeg sukkede lettet. Et øjeblik var jeg bange for han skrev med Eleanor, eller noget i den stil. 
Jeg trak min telefon op fra lommen og behøvede slet ikke at trykke på nogen knap eller noget, da skærmen allerede lyste op i forvejen. Smart ikke?
Et sus gik igennem min mave da jeg så navnet lyse op på skærmen. Det var alligevel ikke så smart alligevel. Jeg kiggede kort på Harry før jeg låste den op og gik ind under beskeder. 
Eleanor: 
Gode nyheder baby! Jeg venter i lufthavnen! xx

 

Daisys synsvnkel: 
 

Skrig overdøvede min høje musik i mine høretelefoner, hvilket lynhurtigt fik mig til at kigge ud af vinduet i bilen. Milioner af piger stod skreg, tudbrølede og bankede som sindssyge på ruden. Selv nogle piger stod med sin mobil helt op i fjæset på mig, selvom jeg ikke var en af drengene. Jeg havde lyst til at give dem fingeren, men det ville ikke være særlig sødt, ville det? 
De andre drenge var helt begejstret over der var så mange fans, hvilket fik dem til at sidde i evigheder og glo på dem. Jeg havde det ikke særlig godt, derfor skulle flyveturen var hurtigst som muligt overståes, så jeg ville faktisk bare derind med det samme, men drengene tog det helt roligt. 
"Hvor er der mange!" udbrød Camryn og vinkede til dem. Jeg sukkede før jeg rejste mig og gik hen til rulledøren. "Havde i ikke et fly, vi skulle nå?" sagde jeg og kiggede på dem med løftet øjenbryn.  
Liam var den første til at rejse sig op og hurtigt gå hen til mig. "Tøsen har ret, vi skal skynde os drenge." sagde han. Jeg kiggede på ham med et løftet øjenbryn, "den her tøs her, har altså et navn." sagde jeg fornærmet. 
"Den her dreng her, er ligeglad," mumlede han og rulledøren op. Jeg sendte ham et dræberblik, selvom han ikke kunne se det. Nogle mænd havde lavet en halvcirkel omkring bilen og prøvede at få de fleste tøser til at være rolige, men de skreg, skubbede og faktisk også slog dem, for at komme forbi. Hvor uforskammet. 
Skrigene var så fandes høje og flere råbte deres navne, nogle råbte faktisk også mit navn, hvilket fik mig til at rynke brynene. De andre drenge hoppede ud af bilen, hvilket jeg også gjorde. En af de mænd kiggede kort på Liam, som nikkede bekræftende og før jeg vidste af det, havde mændende samlet sig en cirkel omkring os, så vi sagtens kunne gå igennem. Der var så fandes mange piger omkring os, og cirklen med deres bodyguards blev mindre og mindre, hvilket resulterede i vi alle kom til at gå en smule tæt, hvilket jeg ikke havde det særligt godt med - da jeg allerede havde kvalme i forvejen. Mit hoved dunkede og de pigeskrig gjorde det ikke ligefrem bedre. 
Jeg vidste ikke hvor lang tid vi lige gik, men pludselig var vi komme på en stor plads med forskellige fly stående og mændende lod os endelig komme fra hinanden.
"Det var vildt!" sagde Zayn og smilede stort. De andre drenge, og Camryn, gjorde sig enig. "Har du kufferterne Paul?" spurgte Liam til en mand, som faktisk stadig stod ved os. Han nikkede og satte dem hen til os. Jeg var hurtig til at trække håndtaget til min kuffert op og tage den i hånden. "Det er det fly i skal med." sagde ham der Paul og pegede. De andre drenge nikkede bekræftende også begyndte vi alle at gå hen imod flyvet. 
Nervøsiteten gnavede indeni mig - jeg hader stadig at flyve, og det skal da også bare så fandes meget overståes det her. Tanken om at sidde i et fucking fly i så forfæ- 
"LOOOOUISSSS!" 
Jeg kiggede undrede tilbage hvor lyden kom fra og fangede en brunette med så fandes høje hæle kom løbende hen mod os, eller langsom løb, fordi det var vidst ikke særlig nemt at løbe i de 30 meters stilletter der. Drengene var stoppet op og stod og kiggede smilende på hende, hvilket jeg også gjorde - bare ikke smilede, men overgloede hende. 
"Hvor har jeg savnet dig!" udbrød hun og slog armene omkring ham og trak ham ind til et hårdt kys. 
Et sus gik igennem min mave og mine læber adskilte sig en smule. Vent. Er det.. hans kæreste? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...