She's not afraid ϟ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2013
  • Opdateret: 29 maj 2013
  • Status: Færdig
Det hele kom som et chok for den 17-årige Daisy Magness, da hendes lillesøster pludselig får tilbudet om at være opvarmer på det kendte boybandt One Direction's Europa turne. Da den kun 13-årige Camryn får afslag af hendes mor, da hun mener at hun er for ung, til at være hos 5 fremmede drenge alene i 3 måneder, kommer Camryn med den idé om at Daisy kunne tage med. Det bliver hurtigt bekræftet og mod Daisy's vilje bliver hun sendt med til London, hvor de skal møde drengene for første gang. Hun har aldrig brudt sig om dem. Faktisk direkte hader hun dem. Så hvordan vil det gå?

134Likes
70Kommentarer
11194Visninger
AA

11. annoying fans.

Jeg havde lyst til at smadre ham. Mit had boblede som kogende vand. Jeg var virkelig træt af de altid skulle være så ih oG åh bekymrede. Jeg sendte ham endnu et koldt blik inden jeg tog min jakke under armen og trak ned i håndtaget for at komme ud. Jeg begyndte hurtigt at gå ned langs trapperne uden at vide om Harry overhovedet var med mig. Men jeg var også ligeglad, efter min mening behøvede han slet ikke at være med.
Jeg åbnede døren ud til gaden, som hurtigt blev smækket efter mig. Kulden omslugte mig hurtigt, hvilket sjovt nok fik mig til at fryse. London var som altid proppet med mennesker og larmende trafik som dyttede som en sindssyg. Jeg tøvede ikke før jeg hurtigt tog min jakke på, selvom jeg lige havde afvist af tage den på ligefør, så var den meget bruglig. 
"Kan man i det mindste ikke være flink og vente, huh?" lød det pludselig bag mig og hurtigt var Harry kommet op med siden af mig. Han havde nogle sorte solbriller på, selvom der ingen sol var, hvilket var mere kikset end min farmors røv. "Næh," svarede jeg koldt og begyndte at gå hurtigere, så han blev nød til at småløbe efter mig. "Daisy!" sagde han vredt og lagde en hånd på min skulder, for at sænke min fart. "Gider du ikke nok lade vær, please?" 
"Du kunne bare havde ladet vær med at tage med," sagde jeg enkelt og trak på skulderne, som om det var indlysende, hvilket det jo egentlig også var. Han sukkede før han pludselig rev mig helt ind til mig og lagde sin kind på min hovedbund, "parpazzier," hviskede han blidt i mit øre. Irreteret skubbede jeg ham væk fra mig og kiggede mig omkring, han havde ret. Der stod nogle idioter med et kamera. Jeg havde lyst til at bande af dem, løbe hen og slå dem i fjæset med en fejebakke, men det ville bare sætte Harry i dårligt lys, og så ond er jeg ikke ligefrem. 
Men det kunne være sjovt.
"Hvilken café vil du ind på?" spurgte Harry efter noget tid. Jeg kneb mine øjne en smule sammen og kiggede op på ham igen med et seriøst blik, "ingen." 
"Daisy, du skal have noget mad." sagde han fast og greb fat i mit håndled, for at trække mig over til en random café. Jeg prøvede at vride mig løs, men det lykkes ikke, som altid. Jeg burde egentlig bare lade vær med at forsøge, de drenge er så fucking stærke at det er sindssygt. Det lugtede af nybagt brød inde i den her café, hvilket undrede mig en smule, indtil jeg opdagede han ikke havde trukket mig ind i en café, men en bager åbenbart. "Harry, hvad skal vi heri-" 
"Hej," sagde han til pigen omme bag disken ens øjne blev store som tekopper. Hun stod bare og stirrede på Harry med gigant  øjne som var ved at springe ud af hendes fjæs. "Undskyld, er du ikke Harry Styles?" 
Harry bed sig en smule i læben og smilede så svagt til hende, før han nikkede. "Jo." 
"Oh my gosh! Tiffany, kom lige her ud! Og tag Mary med!" udbrød hun højt, hvilket fik mig til at sukke højt. "Hvad sker der, har vi indbrud?" spurgte en sorthårede pige med nogle flotte lysegrønne øjne og kiggede forvirret på pigen bag disken, som hed efter hendes navneskilt Melanie. "Vi har fået kendiss besøg!" sagde Melanie og holdt blikket fast hen på Harry, som bare stod og smilede til dem. Falsk eller ej, det ved jeg ikke. 
"Omg!" sagde hende den rødhårede med de så fandes mange fregner, som var Tiffany efter hendes navneskilt. Så måtte hende med det sorte hår være Mary, jeg er klog ikke? 
Hende Mary stod bare og gloede præcis som Melanie gjorde før. Ja omg, det er Harry Styles. Vildt. 
"Du er Harry Styles!!!" udbrød Tiffany og begyndte at hoppe som en sindssyg, "jeg er stor fan!" 
"Det er jeg glad for at høre." sagde Harry med en hel anderledes stemme end normalt. Meget mere hæs i den. Sig mig, flirter han med de piger der? Fy føj hvor klamt. 
Pigerne begyndte pludselig at gå om til os bag disken og hen til ham, hvilket fik mig til at tage nogle skridt bagud, så de ikke ville trampe mig ned, eller noget i den stil. "Hvordan har du det?" 
"Er det rigtigt dét med dig og Taylor?" 
"Er det rigtigt at Liam og Danielle har slået op?" 
"Hvad er den store nyhed?" 
"Hvornår kommer jeres film ud?" 
"Er Niall tænder meget flottere i virkeligheden, end på billeder?" 
Spørgsmålene røg ud. Den ene efter den anden, flere og flere. Jeg søgte rundt i rummet efter et ur, hvilket også hang på væggen ved siden af en kaffemaskine. Klokken var fucking 20 minutter over 12 og jeg skal bare ud herfra. "Må vi ikke få et billede?" Jeg sukkede før jeg begyndte at gå hen mod udgangen. "Jo klart," svarede Harry igen med den der stemme, som alligevel gav lidt kriller i maven. Ad. Bare ad. Jeg greb fat i håndtaget og åbnede den så lydløst som muligt, og det lykkes mig faktisk at få den åbnet helt uden de opdagede det. Ingengang klokken som lød, når døren blev åbnet hørte de. "Kan du ikke tage billedet Dai.." også smækkede jeg døren til det sindssyge bageri i. 
Jeg skulle bare finde den fucking appelbutik så jeg kan få købt mig den fucking oplader, så min iPod fucking kan få strøm. 


*


Efter en halv times søgen havde jeg fundet appelbutikken og gæt hvad fanden sådan en oplader kostede? Fucking sekshundrede kroner, det er sgu da pisse sindssygt. Jeg husker dem ikke som så dyre, eller er det bare mig? Men lige nu sad jeg derhjemme - løgn, jeg sad hjemme os Zayn faktisk endnu, inde på gæsteværelset, som jeg lige fortrækker og kalde mit værelse. Opladeren var stikket i stikkontakten og forbundet til min iPod, også vidste jeg ikke hvad jeg ellers skulle tage mig til. 
Jeg besluttede mig egentlig for at tage min Macbook og stene lidt Tumblr, men jeg nåede ikke for langt indtil døren til mit værelse gik op med et smæld, så det faktisk gav genlyd i mit hoved. "Hvorfor fanden gik du bare?"
Som forventet, en meget vred krøltop som er fucking sur over jeg bare skred fra ham, haha. 
"Fordi jeg skulle købe en oplader, og jeg gad ikke vente på dig. Du havde jo så travlt med dine nye fremtidige kærster," svarede jeg spydigt. Han sukkede, "de snakkede kræftende i fucking en time, du kunne sgu da havde reddet mig, eller sådan noget." sukkede han før han gik ind til mig og satte sig på sengen. Jeg gloede lidt dumt på ham, "hvad skal du?" Han vendte sig rundt mod mig, "hvad skal jeg ikke?" 
Dårligt svar Harry. 
"Gå ud?" sagde jeg og løftede det ene bryn, men han rystede hurtigt på hovedet. "Næh." 
Jeg kiggede irretert på ham og satte mig så om bag ham, og begyndte at skubbede til hans ryg, men han flyttede sig ikke ens meter. "Godt forsøgt." grinede han og flyttede sig uventet lidt til side, så jeg røg ned i sengen med et bumb. Jeg hvæsede kort nogle super søde ord, hvilket bare fik Harry til at grine endnu mere. "Hvad var det egentlig du skulle?" spurgte han pludselig. "Købe en iPod oplader," sagde jeg kort. 
"Nå ja, til din elskede musikafspiller." 
"Jeps." sagde jeg kort og nikkede langsomt. Han kiggede hen på natboret hvor den så fint lå og blomstrede med en ledning i røven. Har jeg egentlig fortalt jer at min iPod er lyserød og min oplader er lysegrøn? 
Min iPod har engang været Camryns og der var ikke flere sorte iPod opladers tilbage. Den er egentlig fucking grim og jeg direkte hader farven pink, men en iPod er en iPod. "Kan du godt lide lyserød?" 
Jeg var hurtigt til at ryste fast på hovedet. "Hader lyserød." Han rynkede en smule brynene og skulle lige til at sige noget, men jeg kunne sagtens regne ud, hvad han ville spørge om. "Det var været Camryns." forklarede jeg, hvilket fik ham til at nikke forstående. "Det er klart, Camryn elsker vidst nok pink." 
"Alt hvad der har med skrigfarver elsker hun." 
"Ja. Det kan man sagtens se på hendes tøj," sagde han og gloede ned i gulvet. I ren hemmelighed løftede jeg det ene bryn over hans sætning. 
"Hun minder mig om en sær type af Rebecca Black." 
Et højt grin undslap mine læber, hvilket både kom bag på os begge fordi Harry drejede hovedet og gloede overrasket på mig. "Du grinte," sagde han med et stort smil klaskende på læberne. "Ja. Halleluja." sagde jeg og vriftede med mine arme på en sjov måde. 
Han rejste sig pludselig og vendte sig rundt mod mig. Med en stærkt øjenkontakt bukkede han sig ned mod mig, "behold det humør. Jeg kan godt lide den side af dig," hviskede han kort i mit øre, før han hurtigt var ude af værelset igen og forlod mig herinde helt forvirret over hans ord.

_________________________________________________________

HVA SÅÅÅÅ
Er i til team Laisy eller team Haisy ? ;) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...