Hogwarts Akadamiet - En Harry Potter fan fiction fortælling

Dette er en mere moderne udgave af de højt elskede Harry Potter bøger.
Sophie er en 11-årig pige hvis mor døde ved hendes fødsel og far er ukendt. Hun bor hos sin bedstemor i London indtil hun får sit brev fra Hogwarts...
Her begynder et helt nyt eventyr for den generte pige..
--


'Like' og 'Fave' hvis i kunne lide den :)
I må også gerne skrive hvad i syntes i kommentarene nedenunder :3

11Likes
4Kommentarer
2293Visninger
AA

4. Fordelingshatten


4.      Kapitel

Toget ankom til stationen i Hogsmeade og de steg ud af toget. Det var blevet halvmørkt og en lærer viste førsteårseleverne ud til en havn med en masse små både med lys på. ”Se der” sagde Oliver og pegede op på det giganormiske slot der tårnede sig ude på en stor klippe i søen. De tre børn satte sig i en båd sammen og så begyndte de ellers at flyde hen i mod den smukke men samtidig frygtindgydende fæstning..

De ankom til Hogwarts gennem en bådeindgang under jorden. Førsteårseleverne stod forventningsfuldt i en stor gruppe og ventede på hvad der nu skulle ske..

En kvindelig lærer kommet frem på trappen over dem. ”Goddag førsteårselever!” Sagde hun med en skarp stemme. ”Jeg er professor McGonagall og jeg er lærer her på skolen.”. Hun kiggede rundt på flokken af elever og fortsatte: ”Her på Hogwarts håber vi at I vil finde jer godt tilpas og skabe jer gode venner og oplevelser.. Når det er sagt som må vi hellere se at komme videre.” Hun smilede svagt til flokken og lavede et tegn for at få dem til at følge efter.

Da Sophie komme ind i storsalen var hendes første reaktion at måbe af forbavselse over denne sal. Tusindvis af stearinlys svævede oppe under det fortryllede loft der viste den stjerneklare nattehimmel. De stilte sig alle sammen i en stor gruppe med ryggen til de mange ældre elever og kiggede på professor McGonagall, der stod ved siden af en skammel med en meget gammel hat på. ”Må jeg bede om jeres opmærksomhed” råbte hun og eleverne tav. ”Dette er fordelingshatten.. Denne hat har i hundrede af år fordelt eleverne på Hogwarts til deres retmæssige kollegium og jeg tror sandelig at den kunne have lyst til at fortælle lidt om det selv”. McGonagall trak sig tilbage og fordelingshatten begyndte at synge:

 

For tusind år tilbage

blev jeg dygtigt maget

af fire heksemestre,

hvis navne længe efter

huskes for bedrifter:

 

Marskens løve; Gryffindor

Snu Slytherin fra Fen,

Hufflepuff, den søde heks,

skøn Ravenclaw fra Fen.

 

De nærede en fælles plan,

et ønske og et håb.

At lære troldmandsspirer op,

Hogwarts fik sin dåb.

 

Stifterne nu hver især

egne dyder priste.

De delte sig i hvert sit hus,

kollegiumr underviste.

 

Til Gryffindor de tapre kom,

de førte an fra start,

og Ravenclaw de kloge tog,

her hver og én var smart!

 

Hufflepuff, med flid og stræb,

tog værdige soldater,

mens Slytherin'er altid blev

magtens kandidater.

 

I deres store velmagtsår

de valgte frit til eden,

men hvem sku' vælge nye håb,

når stifterne gik heden?

 

Gryffindor en løsning fandt,

han strøg sig af sit hoved.

Og stifterne de gav mig kløgt

til selv at vælge poder.

 

Så træk mig over ørerne,

jeg er en sikker dommer,

lad mig se i jeres sind

så til rette sted i kommer!

 

Hatten tav og alle eleverne og lærerne klappede.

 

”Anderson, Emily” råbte McGonagall og Sophie’s nye veninde gik op og satte sig uden at vise tegn på nervøsitet. McGonagall satte hatten på hendes hoved. Sophie lod sit blik løbe rundt på de forskellige nye elever da hendes blik blev fanget af en lyshåret dreng der stod 1 meter ved siden af hende. Han mærkede at hun kiggede på ham og vendte hovedet så Sophie så lige ind i hans mørke øjne. Han smilede og mimede ’hej’. Sophie gengældte smilet og vinkede med hånden som en hilsen. ”Smith, Samuel” råbte professoren og drengen der åbenbart hed Samuel vendte blikket op mod hende og gik op og satte sig. ”Slytherin!” råbte Fordelingshatten højt efter 2 minutter. Men vent hvad? Var Slytherin ikke det onde kollegium? Kunne den søde dreng der lige før havde stået og smilet til hende være en mørk troldmand? Onde troldmænd smiler da ikke.. andet end de der ondskabsfulde smil.. Sophie var blevet godt forvirret og hørte derfor ikke sit navn blive råbt op første gang. ”Wiliams, Sophie!” gentog McGonagall irriteret og Sophie skyndte sig op og satte sig på skamlen. Hun fik hatten på hovedet og den gik straks i gang med at tale til hende. ”Hm.. intelligent, venlig.. skulle vi sætte dig sammen med nogen der ligner dig? Eller skal du lære noget af nogle forskellige?” Sagde fordelingshatten og drejede Sophie’s hoved fra side til side. ”Du er ikke særlig modig nej men det kan man jo altid lære.. Hm..” Der gik et stykke tid hvor hatten bare mumlede stille for sig selv og lige da Sophie var ved at blive nervøs for om hun overhovedet kom på et kollegium råbte fordelingshatten: ”Gryffindor!”. Sophie skynder sig glad hen til Emily og Oliver som heldigvis også var kommet på det samme kollegium. ”Lad så middagen begynde!” Sagde en skægget ældre mand der vist var rektor Dumbledore.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...