Virkelighed eller reality

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2013
  • Opdateret: 9 maj 2013
  • Status: Igang
Jeg skrev i december, til mine terminsprøver, et essay om realityprogrammer, og så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne dele det med jer.

3Likes
4Kommentarer
11516Visninger
AA

1. Virkelighed eller reality?

”Og klokken 22 kommer der Amalies verden.”

 

De samme ord igen og igen. De samme programmer igen og igen. Kommer TV3 aldrig med noget nyt? Det eneste, der bliver fornyet er deres reklamer og sponsorerne på deres TV programmer, som alligevel ingen handling har.

Jeg begynder at miste troen på menneskeheden. Jeg mener: hvorfor kan man lide at bruge sin tid på at se sådanne programmer, hvor det er bevis, at de er fordummende. Hvordan kan forældre til teenagere og børn sige god for at se det? Burde de ikke finde et program på DRHD om vores planet, og hvad vi har gjort ved den, hvordan vi kan redde miljøet?

 

De dumme får mere taletid end politikere nu om dage, og der er ingen, der siger noget til det. Amalies verden er et godt eksempel på det: Hun er vokset op i en familie med masser af penge, hun har en ungdommelig mor, der ligner sin datter så meget på personligheden, at man skulle tro de var tvillinger, hendes kæreste, som hun mødte i reality programmet, Paradise Hotel, har taget en IQ test, der viser at han rent faktisk er dummere end hende, og hun har nu også fået sit eget TV program om hendes liv.

Eller et andet TV3 show kaldet Fristet, hvor man dyster om penge ved at torturere sig selv, ødelægge andres liv eller sit eget for den sags skyld. I sidste sæsons andet afsnit skulle en ung pige vælge imellem 10.000 kroner til sit hold eller at give en fattig kvinde med fire børn vægge til sit hus. Hun valgte de 10.000 til holdet. Hvordan kan man se sig selv i øjnene efter det?

 

”Og så skal du sætte dig godt til rette i sofaen, for nu kommer: Amalies verden”

Intromusikken indikerer, at der skal til at ske familieunderholdning klokken ti om aftenen. Allerede i den lille forfilm, der kommer før trompeterne og trommerne, fortæller hvad man kan glæde sig til af dumme ting som Amalie vil fortælle i dagens afsnit.

”Hvad vil du helst være, Amalie, kendt eller anerkendt?” Den kvindelige radiovært kigger over på den mørkhårede Amalie, der sidder og stirrer på hende med en lettere åben mund og et tænkende blik i øjet.

”Altså jeg vil være kendt. Men kendt på grund af det jeg laver. Altså reality og musik.” Scenen klipper over til et hvidt rum, hvor Amalie sidder alene med et stort smil på læberne. ”Og jeg tænkte bare: Hvad betyder anerkendt?”

Igen kommer der reklamer, og jeg bliver igen efterladt med tankerne: ”Hvordan i alverden kan det være, at man kan være så dum i dagens Danmark? Droppede hun ud af skolen i 7. klasse eller sådan noget?” Sådanne tanker tror jeg, alle voksne mennesker har.

 

Men er det virkelig virkeligheden? Eller er det redigeret, så de har klippet scenerne ind i forskellig rækkefølge for at gøre det mere dramatisk? Har filmfolkene sagt ”Okay, vi er klar til at filme, sæt dig over i sofaen og snak med din mor om graviditet.” og derefter tænkt ”Det giver sgu gode penge det her.” 

Har de givet stjernerne besked på, at nu skal de være sure, nu skal de græde, nu bliver de nødt til at tage den scene om, fordi der ikke var nok følelser med i det.

Selvom det hedder reality, så er det langt fra virkelighed. Det er indstuderet og spillet af højt professionelle skuespillere, der tjener kassen på at få folk til at grine.

Spiller de dumme, eller er de dumme?

 

Reklamerne fra fjernsynet, om de kommende TV programmer, stikker næsten i hjertet. En ny sæson af Paradise Hotel kommer snart, Sommer i Sunny Beach kommer i nat klokken, 00.00 og så er der søreme også Jersey Shore klokken 03.00, hvor man kan se den lille Snooki rende rundt og råbe højlydt ad fyrene hun møder i byen, imens hun har en drink i sin hånd.

Alle disse programmer indikerer jo, at det er okay at drikke sig så hamrende fuld, at man ikke kan styre sig og må begynde at slå på folk.

 

Det får mig til at tænke en bog, der hedder ”The Hunger Games”. Bogen handler om en ung pige, der lever i en middelalderlig fremtid, og som frivilligt melder sig til at være med i dødsspillet, der til og med udsendes live på TV, i stedet for sin lillesøster, hvis navn var blevet trukket. Tænk lige på det: et spil hvor man kæmper til døden? En flok unge mennesker der skal kæmpe for sit liv.

Vil vores fremtidige TV programmer også komme til at ud som i ”The Hunger Games”? Med folk der slår hinanden ihjel for at vinde penge?

Altså i gamle dage, da man hængte folk for at stjæle en høne, troppede hele byens befolkning op og så den unge mand blive ført op til galgen af en bøddel og derefter blive hængt. Det ville byens beboere gerne se, for dengang var det jo underholdning.

Så begyndte man at føre en ny politik, hvor dødsstraf blev fjernet. Men den kan jo sagtens komme igen, hvis vi fortsætter som nu. Måske bliver døende mennesker fremtidens reality programmer, der kommer til at køre på TV3.

Det er jo næsten det samme med Robinson ekspeditionen, hvor man er delt op i to hold og dyster mod hinanden. For hver sæson der kommer, bliver det mere og mere ekstremt at se på, og deres udfordringer bliver værre og værre at komme igennem.

Det er, har altid været og forbliver ”Survival of the fittest.”

 

Vi læste på et tidspunkt, i dansk, en tekst vedrørende et fremtidigt TV program med et ungt par som kunne vinde en masse penge, hvis man overlevede de forskellige udfordringer, der blev dem givet. Desværre var kvinden for langsom i den ene udfordring, og det resulterede i, at manden druknede.

Kan man virkelig blive så pengegrisk, at man vil risikere at dø for at få en million kroner?

Lever varen eller du dør, som deres politik er i Nordkorea, hvor man forsvinder på mystisk vis, hvis man gør noget, der støder deres store leder. Det koncept er de også begyndt at køre med på DRRamasjang. For i børneprogrammet ”Ramasjangskolen” bliver man belønnet med en stor fest, hvis man består prøverne, og man bliver taget af pedellen, uden at skolelederen ser det, hvis man dumper. Man kan se det sådan at de børn, der ikke bliver taget af pedellen, skal forestille at være os, skolelederen er Nordkoreas befolkning og pedellen er Nordkoreas regering. Børnene, altså os, ved godt hvad der foregår på stedet, men skolelederen, altså Nordkoreas befolkning, lukker helt af for hvad børnene siger og danser bare lystigt videre, imens pedellen, altså Nordkoreas regering, fjerner et af de tre børn og smider ham eller hende ned i kælderen.

Kan det mon blive til et voksenprogram, hvis man tilføjer lidt flere detaljer og nogle sværere udfordringer?

 

Jeg zapper videre og falder over en reklame til den kommende sæson af Årgang 0.

Lille Rakel er oppe at køre over sin nye blå dametaske, Stephanies mor er hoppet fra, fordi hun vist langt om længe har opdaget hvor dumt det rent faktisk er at høre på, det hun siger. Og Emmas forældre har åbnet et apotek af en art.

Tænk at man kan udstille sig selv på den måde? Som om man går på åben gade med et skilt over hovedet, hvor der står ”Giv mig den opmærksomhed, som jeg hungrer så meget efter.” og en megafon, hvor man råber det ud til resten af befolkningen.

 

Det er fordummende. Alt sammen fordummende og vi er alle dybt afhængige af at se andre kvaje sig på åben skærm, for så får vi det ti gange bedre med os selv. Om det så er hvor kloge, høje, fornuftige eller talentfulde vi er. Det er derfor, der er lavet denne slags underholdning.

Det er til for os, men hvorfor så ikke lave nogle programmer med folk der er værd at se op til? Programmer med folk der laver frivilligt arbejde, folk der kæmper en kamp imod sygdom. De programmer har vi også, men det er programmer, der er alt for få af, og det er programmer, der bliver kedelige at kigge på i længden, fordi der ikke er nok underholdning i det. Disse programmer bliver alt for alvorlige for teenagepiger og drenge, der har brug for at grine ad andre.

Men hvorfor? Hvorfor er det så interessant at se kendte mennesker uden nogen form for talent, kvaje sig på åben skærm? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...