Never let you go.

Jeg er en helt normal teenager på 16 år, eller nesten normal. Min far er død. En dag skulle vi på lejerskole i London. Jeg måtte ikke komme med, men jeg gjorde det aligevel, og det skulle jeg aldrig have gjort!

2Likes
2Kommentarer
534Visninger
AA

4. Vi ses.

Klokken var 4 om morgen da jeg stod op nu havde jeg en time til at tage hen på skolen. Jeg tog min kuffert og gjorde mig klar. Der var stadig en halv time til så jeg ville skrive et brev til min mor. "mor, jeg elsker der mere end noget andet, du er alt for mig nu. Jeg ved vi har haft det hårdt, og vi har værret meget igennem. Men du mor. Du har altid værret der for mig, hvad skulle jeg gøre uden dig?  Jeg er ked af det mor, men jeg rejser jeg kommer tilbage 1. september. Jeg ved du ikke bliver lad for det, men...Jeg må bare komme med.-Kærlig hilsner din datter Maria" Ja det stod i brevet. jeg kyssede min mor uden at vægge hende, også gik jeg...

Da jeg nåde skollen stod alle ude forand med tasker og kufferter. Og det eneste vi væntede på var bussen der skulle hænte os. Da den kom hoppede alle op, Jeg sad med Emali, men jeg faldt i søvn, så vi talte ikke rigtigt sammen. "Vågn op Maria. Vågn op" Sagde en svag stemme. Da jeg åbnede øjne var det Emali, vi skulle af og i luft havnen.

Vi skulle igenen en masse sikkerhed osv.  Men da vi kom op i flyet var der ingen vej tilbage... Jeg faldt i søvn igen i flyet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...