Never let you go.

Jeg er en helt normal teenager på 16 år, eller nesten normal. Min far er død. En dag skulle vi på lejerskole i London. Jeg måtte ikke komme med, men jeg gjorde det aligevel, og det skulle jeg aldrig have gjort!

2Likes
2Kommentarer
526Visninger
AA

3. Undskyld mor...

Jeg var frisk da jeg stod op, jeg håbbede virkelig at min plan ville gå. Det ville blive så fedt i London og iser vis One direction var der.

Jeg gik ind i stuen for at hænte noget at skrive med, så jeg kunne skrive under. Men det var jo ikke kun det jeg skulle have med. Jeg skulle have mit pas og sygesikringsbevis, det lå i min mors taske, det var jo ikke så svært.

Jeg skrev under og lagde det, passet og sygesikringsbeviset i en kuvært med mit navn på. Jeg havde en mærkelig følse nede i maven, en følse jeg aldrig havde haft. Men den følse, vidste at der ville ske et eller andet.

Da jeg kom i skole talte min klasse om London, for det var idag vi skulle aflevere vores pas osv.

Jeg satte mig med et stort smil på læben.

Karen kom ind glad som igår, men denne gang spurgte hun om vores ting, som alle løb op og afleveret. Vi var alle glade, men så begyndte jeg at tænke på min mor. Jeg skulle bare med, men hvad med mig mor? Jeg havde ikke talt med hende i to dage og så rejser jeg om et par dage. Jeg ville ikke gøre min mor sur eller ked af det, men det kom jeg jo til. Det var noget der skulle gøres.

Da jeg kom hjem fra skole gik jeg ind i stuen for at se tv, der var ikke rigtigt noget at se, men hvad skulle jeg ellers lave? Så kom jeg i tanke om at pakke, så jeg løb ind på min værlse, for jeg havde ikke nogle kuffert. Så er det godt man har Emali, jeg ringede til hende og spurgte om hun havde en kuffert jeg kunne låne, og det havde hun. Hun ville tage den med i skole imorgen, så jeg kunne få den med hjem.

Jeg var lavede mine læktier og gik i bad, og da jeg var færdig med det var klokken 20:03 og jeg var blevet træt, så jeg gik i seng.

 Da jeg stod op næste morgen så jeg at min mor lå inde på sofaen med halv åbne øjne. "Mor er der noget galt?" spurgte jeg hende for jeg havde det dårligt med ikke at tale med hende og at jeg ville rejse. Hun så på mig og svarede "Jeg har bare lidt undt i brystet, jeg tror ikke det er noget alvorligt." Jeg gik hen og gav hende et kys på kinden og et stort kram, for ja, jeg fik det helt vild dårligt. Min mor smilede, hun hadder når vi bliver uvenner, det går jeg også, for i sidste ende er det kun hende jeg har.

"Jeg tager i skole nu mor." jeg glædet mig bare til at hænte kufferten."Vi ses min skat" sagde min mor glad, selv om hun havde det dårligt. Jge kom i skole og Emali havde hufferten med, og det blev jeg glad for. Igen talte alle om imorgen. Tænk at der allerede er imorgen. Jeg håber bare at mon mor bliver rask.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...