Never let you go.

Jeg er en helt normal teenager på 16 år, eller nesten normal. Min far er død. En dag skulle vi på lejerskole i London. Jeg måtte ikke komme med, men jeg gjorde det aligevel, og det skulle jeg aldrig have gjort!

2Likes
2Kommentarer
532Visninger
AA

9. Tilbage på Hotellet.

Pigerne havde været ude at shoppe, og drenge sad bare på deres værelser, spiste chips og så tv. Jeg derimod er lige blevet venner med Harry Styles, men det måtte ingen og jeg mener INGEN vide.

Min dansk lære Karen løb hen til mig da hun så mig komme ind af døren. "Hvor har du dog været henne Maria?" spurgte hun. Jeg kiggede lidt smart på hende og sagde. "Jeg har nogle venner her i London som jeg lige skulle se." Karen sukkede og kiggede med det ene øjn brun oppe, som om jeg løg. Det gjorde jeg nu også, næsten. "Du ka' gå. Men næste gang skal du lige sige det til en voksen først." Jeg var ved at vende mig ryggen til hende da hun sagde: "Em Mari, kunne du måske tage de her "venner" med en dag så de måske kan vise og lidt rundt?" Det gjorde mig sur, for nu ville hun virkelig tro at jeg at jeg løj, men jeg blev  nød til at sige at det ikke lød som en god ide. Jeg kiggede ned i gulvet og ville op på værelset, mens Karen vente røgen til mig med næsen i været.

Jeg gik op på værelset og kunne høre de andre pige var der inde. Jeg orkede virekelig ikke at tale med dem nu, faktisk ville jeg tale med Harry. Han fik mig til at føle at jeg havde det godt. Bare det at han stod og lyttede til alt det jeg sagde fik mig til at kunne lide ham mere end jeg gjorde.

Jeg åbnede døren, og ser at de andre piger ta' deres sko på. "Ej hej Maria, jeg har selt ikke set dig i dag. Vil du med ud og spise? Alle pigerne kommer med" Sagde Jasmin. "Ej,  det tror jeg ikke, jeg er så træt. Jeg bliver bare her og sover så jeg er frisk til i morgen" Lyver jeg, med et skævt smil på læben. Pigerne smilede bare og gik.

Jeg kastede mig på sengen og tænkte på dagen der gik. Harry Styles, tænk at jeg er blevet venner med Harry styles, og har hans nummer. Det er vildt, og en anden ting der er vildt er nok at jeg er løbet væk hjemme fra. Hvordan har min mor det. Men så er der Harry igen, Han var så forstående og sød. Jeg bliver nød til at tale med ham. Jeg satte mit hår op i en stor og rodet knold og tog en stor nat T-shirt på. Jeg pakkede mine ting ud og ryddet værelset op, jeg hader rod.

Jeg lagde mig under den varme dyne og tog min mobil frem. Min mor havde ikke skrevet eller ringet. Hun er den bedste mor på jorden, hun ringede nok ikke for ikke at give mig hoved pine, hun ved at det at stikke at hjemme fra er nok, pga. jeg nok ville føle selvskyld og det gjorde jeg også.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...