Never let you go.

Jeg er en helt normal teenager på 16 år, eller nesten normal. Min far er død. En dag skulle vi på lejerskole i London. Jeg måtte ikke komme med, men jeg gjorde det aligevel, og det skulle jeg aldrig have gjort!

2Likes
2Kommentarer
531Visninger
AA

5. Sig hej til England!

Da vi stod af flyet kunne jeg mærke at der ville ske noget dårligt, jeg havde det virkelig ikke godt. Men alligevel kunne jeg mærke at der også ville ske noget godt. Jeg lod som ingen ting og smilede bare.

 

Alle andre fra klassen var rigtig glade og smilene, men jeg, jeg var lige ved at springe inden i, og så var jeg i min helt egen verden. Men jeg prøvede at glemme det.

Vi gik hen til hotellet for at sparre på penge, men det var nu heller ikke så langt væk. Vinden susede i mit hår og jeg kunne dufte en dejlig duft, duften af England. Vi gik ind på hotellet og ind på vores værelser. Jeg smider min kuffert på gulvet ved siden af min seng og kaster mig ned på sengen. "England, nu er vi i England Emali, og ikke så langt væk fra ONE DIRECTION!!" Siger jeg til Emali i håb om at glemme min mor. Emali små griner og siger:" Det kan godt værre, men vi ser dem nok ikke." "Never say never. Men skulle vi måske ikke gå ned og få lidt morgen med med de andre?" Emali rejser sig op og åbner dåren.

Efter vi havde spist holdte vi lige et lille møde om hvordan det kommer til at gå. I dag for vi en lille fridag, men vi for en Kort over området også må vi gå lidt rundt og lære stedet at kende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...