Burning Love {1D}.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2013
  • Opdateret: 10 maj 2013
  • Status: Igang
Dette er en historie om Lorelei Parker og Elizabeth Keegan, to piger som sætter deres job i første række. De har siden college været meget tætte, og efter deres graduation har de kun bundet endnu mere. Kort efter deres afslutning, flyttede de ind til det indre London. Lorelei er i den konkurrerende mode- og modelbranche, mens Elizabeth kæmper for en karriere som event-planlægger. Elizabeth tager ingenting for givet, hun er vant til at kæmpe for det hun vil. Lorelei er derimod det stik modsatte. Hun har altid været en af dem der har fået smidt en masse tilbud i favnen, dermed en del valgmuligheder, dog har hun en tildens til at tage de forkerte valg. De har ingen planer om at finde kærligheden, men da den begynder at snige sig ind på dem, hvad gør de så?

1Likes
2Kommentarer
391Visninger
AA

2. Chapter 1

 

Chapter 1 

Lorelei's P.O.V

Jeg lader den glitrende, lyserøde maske glide ned over min næse, så den perfekt dækker halvdelen af mit ansigt. Jeg strammer den en enkelt gang i venstre side, så den ikke har en chance for at falde af. Lyden fra det tikkende ur fanger min opmærksomhed, der er nu kun en time tilbage før klokken slår ti. Jeg mærker presset snige sig på, men jeg minder mig selv om at jeg skal tage den med ro, der er en smule tid endnu. Jeg trækker den lå-korte kjole op, og jeg står længe og fisker efter lynlåsen. Jeg fanger den med tre fingre og med en smule kræfter får jeg lynet den op. Jeg vrikker mig let tilpas i den, så den ikke skjuler mine kurver. Jeg giver min figur et ekstra kig i det enorme spejl, og så stirrer jeg på min spejlbillede, studerer det grundigt. Mine brune øjne stirrer blankt tilbage, som om der mangler noget, men det ved jeg at der ikke gør. Jeg ser godt ud, for en gangs skyld. Jeg har taget på, efter jeg har forladt Jason. Det er ikke det smarteste, men der kom rigeligt med is indenbords i den periode. Jeg trænger til en ny, frisk ung mand. Noget nærvær fra det modsatte køn, om man så vil. Det er lang tid siden, men følelserne hænger stadig ved. Jeg ser ham rimelig tit og jeg får stadig det samme sus i maven.

Jeg små løber ud i bryggerset for at få mine stilletter på. Jimmy kan være her når som helst, og jeg ved at han hader at vente. Jeg åbner det store skab, og skimmer lyn hurtigt alle hylderne med sko. Jeg tager et par op og studerer skoene. De er ret hurtigt tilbage i skabet, og jeg leder videre. Elizabeth burde da have nogle! Hun kom da ellers hjem med et læs tøj, som hun skulle bruge til alle hendes jobsamtaler. Det er så typisk hende. Jeg leder videre, og til mit held finder jeg et par der ikke er for høje, - I piger ved jo, hvordan det skader ens fødder – men de er perfekte. Det er den sorte klassiker der kan gå til alt, så jeg render ikke helt forkert i byen i aften.

Et lys sniger sig igennem vinduet, og jeg kan regne ud at det er Jimmy. Jeg åbner døren og jeg spotter hurtigt den store Audi q7 der stille triller op ad den stenbelagte indkørsel. Indkørslen er ikke stor, men den er perfekt til en enkelt bil. Jeg låser af og løber ud til ham.  Stenene er ret ujævne, så jeg kan ikke rigtig stå fast. Min balance er ikke særlig god, selvom den bør være det. En dør bliver åbnet og hans smukke ansigt kommer til syne.

”Pas på du ikke falder love” små griner Jimmy. Jimmy og jeg, vi er kollegaer på venneplan, hvis man kan sige det sådan. Hvor lyder det egentlig dumt, men sådan er det, vi er venner og kollegaer. Der har været en enkelt gang hvor jeg lavede en upser med ham og til min lettelse er den glemt for længst. Alligevel kan jeg ikke rigtig slå den ud af hovedet hver gang jeg ser ham. Jeg sætter mig ind på sædet og tager selen på, før jeg vender mig om mod Jimmy. ”Skal du finde din udkårne i aften?” smiler han. Jeg ryster bestemt min underbevidsthed væk - der giver mig flashbacks med min aften ved ham - så jeg kan koncentrere mig om situationen jeg sidder i. ”Nej, det skal jeg bestemt ikke.” svarer jeg brat.

Turen føltes som en evighed, så jeg tillod mig at lukke mine øjne i. Jeg bør virkelig se at få indhentet noget søvn. Arbejdet har været som en plage de sidste par dage, og nu når det endelig er weekend, skal der gives gas.  Så meget søvn bliver det nu ikke til. Jeg begynder at blinke med øjnene, da en varm ånde taler i mit øre.

”Vi er her nu Lorelei,” Sprød stemme, sprød sex stemme. Jeg er ikke i tvivl om at det er Jimmy. Hans sprøde stemme er genkendelig. ”Jeg er vågen” siger jeg med et sæt. Jimmy’s latter er til at høre. Jesus. Jeg retter engang på min kjole, før jeg ser op på Brandon. ”Vi må hellere gå ind” smiler jeg. Han nikker og tager nøglerne til sig og stiger ud af bilen. Han går omkring kølerhjelmen før han kommer over og åbner døren op for mig. ”Gentleman” Hvisker jeg blidt i hans øre, og lader mine læber snitte hans kind. Han lader sin hånd hvile ved min talje, og stille begynder han at nusse den med hans tommelfinger. Kuldegysninger.

Mit blik finder hans og jeg begynder at smile. Jeg retter en gang på masken før jeg træder ind af den enorme indgang. Jeg lader mit blik skimme lokalet. Jimmy’s hånd hviler stadig ved min talje imens vi går forbi Calvin Klein modellerne. Jeg mærker de stærke blikke i min nakke. Selvom vi alle bærer masker, kan jeg genkende dem alle. Jeg genkendte med det samme Jasons irriterende grin. Jeg læner mig ind over Jimmy, før jeg sætter munden op til hans øre.

”Jeg går i baren” hvisker jeg. Han nikker og lader sin hånd glide ned langs hans ben. Jeg står stille et øjeblik og ser ham gå over mod Gemma, som er en af vores praktiserende fotografer, jeg en gang imellem skød sammen med. Hun er vældig flink, og jeg nyder at lave photoshoots med hende. Det er bare ærgerligt, at hun ikke har forfærdelig meget tid til det, da hun stadigvæk læser på universitetet. Jeg giver dem et sidste blik, før jeg går mod baren og svinger mig op på det høje sæde.

”En Martini” smiler jeg. Bartenderen giver mig et lille vink, før han putter den grønne oliven på det brede glas. ”På husets regning” råber han så jeg kan høre det, selvom den høje musik pumper hårdt i mine øre. Da jeg har bundet drinken, skriver jeg en seddel med mit nummer, og lægger den i hans brystlomme. Jeg hænger halvt over bordet, og man kan sikkert se halvdelen af min røv, men jeg vil da ikke lade kødet rådne! Han kysser mig på kinden før jeg trækker mig tilbage. Jeg skubber det tomme glas ind til ham, så han kan opvaske det og starte forfra. Jeg træder ned af barstolen, da jeg hører en mandlig stemme rømme sig omme bagved mig.

”Undskyld mig” siger han og kigger mig dybt i øjnene.  Hans smaragd grønne øjne borer sig i mine, og jeg er fastslået i øjeblikket. Jeg får hurtigt samlet mig selv sammen, sætter mig ordentlig op. Jeg retter en gang på masken, så han ikke kan fornemme hvordan jeg ser ud uden. Jeg kigger navneskiltet på hans bryst, interesseret i hvad han hedder. ”Behøver du at kigger?” skuler jeg.

”Det var et uheld, det må De undskylde. Men sådan en bedårende bagdel er ikke let at tage øjnene fra,” gir han igen.  Jeg mærker hurtigt at mine kinder bliver knaldrøde. Han giver mig en hånd, og jeg trykker den blidt og nikker. ”De må undskylde tonen. Jeg.. Jeg er Lorelei. Lorelei Parker” fremstammer jeg.  Hans høflighed tager mig med blæsten. Der er noget over ham som jeg ikke har set i andre fyre. Ved hans ordvalg kan jeg allerede fornemme at der er noget mystisk ved ham. En mystik bag hans grønne øjne. Hans øjne borer sig endnu en gang i mine, de er ikke villige til at slippe mig. Kuldegysningerne løber ned af mine arme.

”Jeg er Harry Styles. Det er mig en glæde at møde Dem, miss Parker” Han rækker ud efter min hånd og planter et blidt kys på mine knoer. Så høflig, så tiltrækkende.  ”Kan jeg byde Dem på en drink?” spørg han. Jeg nikker kort som svar. Jeg bider mig i læben imens jeg lader ham sætte sig tilrette ved min side. Hans mørkeblå skjorte sidder som skræddersyet til hans overkrop. Så formelt, som det nu kan være. Han stikker en hånd i vejret så tjeneren kan betjene os. Det må være løgn, behandler han virkelig personalet sådan?

Jeg kan hurtigt genkende bartenderen som jeg har flirtet med tidligere på aftenen. Han kommer over imod os. Jeg tillader mig at kigge ned i mit skød, og lade Harry føre ordet an. De snakker frem og tilbage, og til min store forventning virker det som om at han er bekendt med bartenderen.

”Miss Parker” Harrys hæse stemmeslår genlyd i mine ører. Jeg løfter blikket og fokuserer på ham.

”Ja?” spørg jeg uskyldigt.

”Hvad kan jeg byde Dem på?” ”Bare en vand” indskyder jeg hurtigt.

Jeg kan mærke at mine ben begyndte at ryste, indtil en hånd bliver lagt hen over dem.

”De behøver ikke at være nervøs, jeg gør Dem intet” smiler han kækt.

Hans brune krøller ser umådeligt lækre ud i det dæmpede lys. Et smil glider hen over hans læber imens han tager en slurk af den italienske rosé han har bestilt. Jeg sipper kort til mit vand, før jeg stiller glasset tilbage på bordet. ”Så fortæl mig om Dem selv,” siger han med en anelse af interesse i hans stemme. Han kører den røde rosé rundt i glasset før han stiller det tilbage på bordet, og retter blikket op mod mig. Jeg krummer mine tær, og tøver en gang. Skal jeg virkelig fortælle ham om mig selv? Hvad hvis Jason havde sat ham op? Jeg må stoppe med at være så mistroisk. Det kan umuligt været et set-up. Det har det bare ikke af at være.

”Jeg er model” siger jeg stolt. Jeg tager en tår vand, før jeg biderd mig i læben og kigger på hans nøgne bryst. Så smukt. Jeg kunne snildt se hans tatoveringer. Hvor ville jeg dog gerne… Nej det går ikke Lorelei.

”Det forklarer Deres lange, lækre stænger” alle ordene kommer lige så stille og fint ud af hans mund. Jeg er ved at tabe kæben, men bevarer et stift ansigt. Det må være løgn, komplimenterede han mig lige? Han kunne nok ikke se mit måbende ansigt så tydeligt igennem masken, men jeg var sikker på at han kunne fornemme det. ”Må jeg tage Deres maske af?” spørger han høfligt. En tvivl skylder en over mig, hvorfor bliver det ved? Han gør mig jo ingen ting. Lad mig nu bare nyde det!!

Jeg bider mig i læben og nikker langsomt. Hans stol bliver skubbet bagud, og han rejser sig og går over mod mig. Han bukker sig ind over mig og løsner de lyserøde snore til masken. Han trækker hurtigt og let i sløjfen der er bundet i venstre side. Snorene falder ned langs mit hår, det lyserøde går smukt til mit mørke hår. Han tager en tot hår væk, og læner sig ind over mig. Hans læber strejfede kort mit øre før han trækker sig lidt igen. Det er som om han ikke kan.

”De er så smuk miss Parker – selv uden denne maske” hvisker han hæst i mit øre. I dét hans varme ånde strejfer min kind, pirrer al gåsehuden frem på mine arme igen. Jeg krummer mine tær endnu en gang, manden gør mig tom for ord.

Et glas bliver slået til, og en mand begynder at tale. Jeg spidser øre og det samme gør Harry. Han står stadig bag mig, nu med hans hånd på liggende min skulder. Jeg er beskæmmet over min korte kjole, da Harry virker til at være fin. Manden taler færdigt og jeg sidder stadig i min egne tanker før Harry får mig ud af dem.

”Lorelei, må jeg bede Dem om denne dans?” spørger Harry efter fest arrangøren havde talt. Det var tid til den latterlige maskebal dans. Jeg ryster på hovedet og kiggede ned i gulvet. Jeg kan ikke danse. Ikke med ham. Hans hæse stemme fylder sig i mit øre.

 

”Dans med mig Lorelei”

Jeg rejste mig som tryllebundet fra stolen og bider mig i læben. Jeg nikker blidt som tilladelse.

Jeg lægger hånden i Harrys og han begynder at føre mig rundt i mellem alle menneskerne. Hans blik fokuserer hele tiden på mit ansigt, jeg er stadig beæret over hans opmærksomhed. Jeg føler mig som midtpunktet. Men jeg må tilstå at hans intense blik gør mig en smule urolig. Det næsten ukendte mandkøn havde kun lige mødt mig, og nu ville han danse. Danse? Han kender mig jo ikke, og alligevel behandler han mig med respekt. En respekt der kan tage så lang tid at opnå. Hans talemåde fejer benene væk under mig.

Musikken er meget melankolsk, utrolig mærkeligt til et maskebal, men dette bringer mig tættere på ham. Af en mystisk årsag ønsker jeg at komme tættere på ham. Jeg lader mit hoved hvile på hans muskuløse bryst, imens vi hånd i hånd svajer til musikken. Musikkede tynder langsomt ud og der kom et vildt nummer på. Mine øjne møder hans og jeg mærker med det samme hans ånde mod min kind. Jeg serJason ud af øjenkrogen og følelse af ubehag skyller ind over mig. Hvorfor ser han på? Hvad nu? Jeg trækker mig ud af hans greb og træder væk fra ham.

 ”Jeg bliver nød til at gå” min stemme hakker, men jeg får formået at samle ordene. Jeg synker dybt før jeg tager masken af. Jeg strammer mit greb om masken og går over til ham for at kysse ham på kinden.

”Lad mig følge Dem ud-” ”Det behøver de ikke mr. Styles, jeg kan selv”

”Men jeg vil miss Parker” insisterede han meget dominerende.

Han tager mig i hånden og vi går sammen ud til den store parkerings plads. Gadelygterne spejler sig i alle vandpytterne. Mine ankler er ømme, men jeg lader mig ikke irritere. Jeg vil hjem og have en varmt, langt bad. Nu.

”Jeg klarer resten selv” smiler jeg.

”Jeg vil gerne køre Dem hjem. Det er så sent, De burde ikke tage en taxa” 

”Tak for deres tilbud, jeg sætter virkelig pris på det Harry, men nu er det sådan at jeg er en voksen kvinde, og jeg kan sagtens tage hånd om mine egne problemer. Så som at finde en taxa midt om natten” Jeg vender mig om mod vejen for at stikke en hånd i vejret. Jeg mærker et par lune hænder holde mit ansigt. Mit blik borer sig i Harrys og sådan står vi i stilhed. Stilheden bliver brudt. ”Lad mig nu køre Dem hjem” hvisker han beroligende. Jeg nikker uden at tænke over det. Hvad er det værste der kunne ske? Jeg burde ikke tænke så meget over visse ting. Såsom dette.

Han lader sine lange fingre flette sig med mine, før han fører mig over til hans sorte Range Rover. I det øjeblik glemmer jeg alt om Jimmy. Han åbner døren for mig og jeg sætter mig ind. Sæderne er af læder, så de er yderst kolde at sidde på. Min frakke dækker ikke mere end kjolen gør, så jeg er på den. Mine tænder begynder at klapre højlydt, hvilket får Harry til at træde ud igen og gå om bag i bilen.

Han kommer få sekunder efter ind i bilen igen, nu med et stort bomuldstæppe. Han smider det i skødet af mig og tænder bilen. Han skruer en enkelt gang på nogle knapper og jeg kan hurtigt mærke den varme luft strømme mod mig. Jeg vikler tæppet godt omkring mig og sætter mig til rette i bilen. Behageligt, det må man sige. Han har smag. En meget dyr smag. Jeg beundrer det lille billede der er klistret fast til handskerummet. Jeg lader mine fingre glide hen over det. Det ligner en kvinde i 30’erne, mørkt hår og grønne øjne, præcist som ham. Det må være hans mor.

”Er det Deres mor?” spørg jeg og peger med en hentydende finger på billedet. Han nikker kort og fokuserer ellers igen på vejen. Jeg får ikke noget konkret svar, men det behøver jeg heller ikke. Harry kører mig hjem bare hjem, og jeg vil højst sandsynligt ikke se ham igen. Jeg gaber lydløst og før jeg ved af det lukker jeg mine øjne i.

 

-

Så er første kapitel ude. Det kommer til at foregå fra to synsvinkler, Elizabeths og Loreleis. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet hver gang jeg forestiller mig Harry i en pæn skjorte. Hehe. Jeg håber at jer der er i forum i aften, nyder koncerten. Det er min største drøm at få et lille glimt af drengene, men jeg må acceptere at jeg ikke har fået billetter. Tilgengæld har noget andet gjort mig glad! This Is Us, den officielle Twitter for drengenes film følger mig på Twitter. Jeg er SÅ lykkelig. Jeg kan mærke jeg er et skridt tættere på dem. Haha. Kram Mette. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...