Just Like friends - 1D (pause)

Emily Valentine er bedre til at være sammen med drenge end piger. Alt det tøsefnidder er ikke lige hende. Hun har altid været mere til at klatre i træer og lege vildt end at lege "mor far og børn". Det har altid ligget til hende at omgås drenge i stedet for piger. Så det kommer som en selvfølge, at hun selvfølgelig er bedste venner med sin nabo Niall Horan! Siden de var helt små og gik med ble har de været sammen, vokset sammen, leget sammen, og udviklet sig sammen. Men da Niall får hende til at være mere åben over de andre i bandet, er det sidste han forestiller sig, at hun begynder at kunne lide en af dem som mere end bare venner.

20Likes
17Kommentarer
1182Visninger
AA

3. Welcome home!

Solen. En stor planet. Der gør så vi kan overleve og varmer os. Uden den kan det hele ikke fungere. Lød jeg ikke klog der? Nårh, men solen er grunden til, at jeg ikke sover mere. Grunden til at mine øjne er åbne, selvom de er sindssyg tunge og trætte. Ja, det er bare dejligt, men ved du hvad der også er dejligt? Nej? Du har sikkert en anelse, men er den anelse at Niall kommer, så er det rigtigt! Er det ikke fantastisk? Niall James Horan aka Nialler kommer hjem til Irland Mullingar, hjem til lille mig.

Jeg tager min elskede hvide iPhone og tjekker alle opdateringerne. Først Twitter, Instagram, KiK osv. Mit elskede morgenritual. Da der ikke er flere interessante opdateringer, sender jeg en besked til Niall. Glæden og spændingen bobler i min mave som champagnebobler i et champagneglas med champagne i. Ja, jeg glæder mig.

Me: Can't wait too see ya face! Miss ya too much!

Jeg kan se, at Niall kort efter begynder at skrive tilbage.

Nialler<3: Yeah miss you too gurl! Can't wait too see ya ass!;-)

Me: Yeah it's so hot, right?

Nialler<3: Yeah, like the hair on it!

Me: Ewwwww you r disgusting!

Nialler<3: Please tell me something I don't know.

Me: Like it's cold in Spain?

Nialler<3: Hahaha...

Me: I know, I'm so funny, right?

Nialler<3: Yeah all the time.

Me: Hey, I'm smarter than you, Blondie!

Nialler<3: Yeah right.

Me: I know, I'm always right.

Nialler<3: Best joke ever!

Me: And I'm funny too!

Nialler<3: Gotta go... see ya!

Me: Bye! Don't miss me too much!

Nialler<3: I won't

Me: Yeah good luck with that!

Nialler<3: Thanks but i'm afraid that i'll wont need it.

Me: Yes you would... I thard you should go? XD

Nialler<3: Goodbye princess

Me: Goodbye Blondie.

Nialler<3: Bitch

Me: Slut

Nialler<3: Hore

Me: Hucker

Nialler<3: If you don't let him go now, I will come and fuck you.

Me: Oh I look forward to!

Nialler<3: You should do!

Nialler<3: Sorry princess that was Harry... gotta go before he eat my hotdog!

Me: See ya soon! Eating already? It's half past 11!

Nialler<3: Yeah, you know me... bye!

Mit ansigt er én stor smiley. Det er derfor jeg elsker Niall! Han gør mig glad, han er skør - ligesom mig -, han er sig selv, sød, dejlig... okay, jeg lyder ret forelsket... det er lidt mærkeligt, men Niall er virkelig bare min honningbamse! Seriøst, jeg kunne spise ham... Men det ville ikke være godt, for så ville han være væk... Og tja, det ville være kedeligt. Altså ikke at have ham, så ville jeg være Emily in lonelyland, du ved ligesom Alice in wonderland...? Lige meget. Det ville være ensomt... Selvom jeg er sikker på at han ville smage godt! Med lidt pesto på, så er den i skabet! Men så skulle vi stege ham først, for jeg ville ikke spise ham rå. Kan man ikke blive syg af det? Sikkert, men ja, vi skal også have hans ulækre indvolde ud... Og det ville være alt for besværligt og krisset. Og jeg tror heller ikke, at jeg måtte få lov... For min mor altså... Du ved, hun bestemmer ligesom over mig, selvom jeg - snart - er nitten! Juhu! Young AND wild and FREEEEE!

Niall plejer altid at drille mig med, at jeg er lavere og yngre en ham! Hmm, der var i gode gamle dage, hvor jeg var højere end ham! Men så skød han til vejrs... Suk, jeg savner de tider, hvor han var lavere end mig! Haha, det var tider.

Jeg samler al min viljestyrke og rejser mig opfra, den ellers indbydende varme seng. Mit oversize T-shirt er krøllet, men jeg har jo også sovet i den. Jeg slæber mine fødder ud på badeværelset, som jeg deler med de to gamle, og ser mig i spejlet. Et totalt overraskende syn møder mig. Haha, not. Jeg står og ser lidt på mig selv. Mit ansigt er lille og indrammet af en masse hår, der er pænt langt. Jeg har farvet det blond ligesom Niall, så vi matchede! Men med forskellige farver striber i, lidt gyldent og lyst og så nogle mørke nogen. Personligt kan jeg bedst lide mig med lyst hår, men Niall siger han bedst kan lide min naturlige rød/brune nuance.

Jeg har tatoveringer, en ved håndleddet; et uendelighedstegn - et ottetal der ligger ned -, en stjerne bag mit øre, og små sorte fugle på min ankel. Jeg syns de er flotte, men Niall som altid er ærlig, hader dem. Han kan ikke lide at jeg tatoveret min krop til. Men det er kun tre! Come on. Han kan heller ikke lide min navlepiercing, så den har jeg taget ud, men dem ved ørerne bliver der! Jeg har tre i det ene øre og to i det andet. To i øreflippen og en højere oppe, og på det andet bare to i øreflippen.

Mine forældre var lidt skeptiske i starten, men det er bare overbeskyttende kærlighed, jeg ved de elsker mig! Dybt inde! Forhåbeligt... ellers ville det her være ret akavet...

Men min hud er ikke ligeså lys som Nialls, men mere brun idet. Mine øjne er blå, og tja, det var vidst det. Cirka.

Jeg tager min T-shirt af og smider den på gulvet, jeg låser lige døren og smider undertøjet, før jeg går ind i badet. Vi har kun en bruser desværre, jeg elsker karbade! Seriøst! Det er så afslappende, selvom det godt kan være lidt ulækkert, at man bader i sit snavs... Men whatever.

Jeg bruger altid lang tid med at tage bad, da jeg er meget grundig med at få alt shampoo og balsam ud af håret. Min favorit er dem fra Aussie, der har en slik-jordbær-tyggegummie-sommer duft. Jeg elsker den! Så har Niall også rost den, dengang jeg havde brugt den for første gang, men det er der ingen der siger!

Jeg tørrer mit hår med håndklæddet og tørrer derefter min krop med det. Før jeg går ud, vikler jeg det om kroppen, samler mit tøj og går ind på mit dejlige værelse. Der er en lille halvandenmands seng i midten af værelset, den passer perfekt til mig, så er der et hvidt, rodet skrivebord med en masse ting på, en stor fladskærm over min seng, en hylde til mine spil, controllerer og til selve playstationen. Der hænger fine One Direction plakater på mine hvide vægge, så kald mig lige en opbakkende støttende ven! Jeg er faktisk en lillebitte smule fan. Haha. Jeg har T-shirts, iPhone cases, sengetøj og så videre, men det meste har jeg faktisk fået af Niall! Så er mit værelse eller bare rodet til. Ej, der er en rimelig pæn orden, hvis man ser bort fra mit tøj, og papirer... Jeg mangler det bedste! Mit spejl! Det er et kolonormt, feminint spejl, der hænger og fylder det meste af min ene væg lige når man kommer ind. Ved siden af det kolonorme spejl, står mit kolonorme klædeskab, med min kolonorme samling af tøj. Jeg har en stor smag, men jeg går mest i mine slidte jeans, T-shirts, hættetrøjer eller noget i den stil. Der skal meget til for at trække mig i en kjole, der er upraktiske og irriterende, så ja, jeans er mit fortrækkende klæde. Hvem siger endeligt klæde mere? Jeg gør åbenbart. Ja, man lærer noget nyt hver dag.

Jeg åbner mit kolonorme skab og trækker en skuffe med undertøj ud. Mit undertøj er ret... farverigt. Lad os bare sige, jeg ikke er kedelig. Jeg har alt fra leopard, til pinke blonder, klassisk sort, striber, tja, det meste. Men min favorit er nok de meget stærke skrig farver, de står godt til min hud. Jeg elsker også blå! Men i dag vil jeg have min pinke, blonde undertøj på! Jeg har ingen at imponere, eftersom jeg er single. Overrasket? Jeg ved det, en ung og smuk pige som mig... Haha, ej, folk bliver skræmt af mig, bortset fra Niall der hænger på mig, og han har medlidenhed med mig, så han tør ikke at stikke af og efterlade mig mutters alene. Eller helt alene er jeg ikke, men ikke med nogen der forstår min sindssyge mærkelighed. Ja, den har Niall også, så vidt jeg ved... Og jeg ved rigtig meget!

Nårh, tilbage til mit tøj; jeg tager en hvid/creme T-shirt med sort forskellig størrelses skrift hvor der står: I try hard not to laugh at my own jokes, but we all know i'm hilarious.

Jeg elsker den trøje! Den er så perfekt! Til tager jeg et par meget slidte jeans, med trevler og huller hele vejen op af benene og et par turkise Vans. Mit hår lader jeg hænge løst, og jeg tager bare lidt naturligt makeup på. Nothing big deal. Det er jo bare Niall og en masse andre. Tja, vi holder en slags fest, hvor Niall er inviteret, og han sagde ja! Hans familie kommer også, så hvorfor skulle han blive væk, når han nu alligevel har fri?

Jeg løber næsten ned af trapperne og hopper over det sidste trin, som jeg har gjort, siden jeg var helt lille. Mor står i køkkenet og laver mad til i aften og far sidder ved køkkenbordet med kaffe og avis foran sig. Han har en nystrøget skjorte og slips på.

"Godmorgen!" Siger jeg glad og sætter mig ned ved siden af far hvor der er dækket op til mig.

Jeg er enebarn. Mine forældre ville gerne have haft flere børn, men de kunne ikke få flere, derfor er de ekstra pylret om mig, hvilket er sødt, men nogle gange ret irriterende. Men det er grunden til at vi er ret tætte. I hvert fald hvis du spørger mig, og det gør du, for der er ikke andre at spørger, eftersom det er min historie. Så i princippet kunne dette være løgn, men det er dig der bestemmer det. Så, ja.

Min mor er "husmoren" hun elsker at stå i køkkenet og eksperimenterer med mad og er god til det! Far er den der tjener pengene, hvis man kan sige det sådan. Han har et godt job og er en travl mand.

Jeg giver min far et kys på kinden, inden jeg sætter mig ordentligt ned. Foran mig er der et glas appelsinjuice og hjemmelavede kerneboller smurt med en ordentlig gang nutella og smør på den anden del. Det ville enlig smage godt blandet... just saying.

"Godmorgen," siger min far og ser op fra sin avis. Min mor sender mig bare et varmt smil og knokler videre. "Hvorfor så glad?" Spørger min far og tager en tår af sin kaffe.

"Niall kommer hjem," svarer min mor ham, mens jeg bare spiser mine boller. Mine forældre veksler deres ikke så diskrete blikke og prøver at skjule deres små smil, hvilket mislykkedes totalt. De tror at Niall og jeg er mere end bare venner, hvilket vi ikke er, for Niall og jeg er bare venner, ukompliceret og åbent. Det er nemlig bedst sådan, ikke fordi jeg ville have det anderledes, men heller ikke fordi, jeg ikke ville... det her er forvirrende okay. Niall og jeg har set hinanden nøgne, eller nøgne da vi var små. Han har faktisk set mig i undertøj, det var vildt varmt og jeg måtte bare smide mit tøj, og så da jeg ikke vidste at han var her, og jeg kom ud fra et bad i undertøj... Men det er ikke kompliceret, akavet eller pinligt, for sådan er vi... mærkelige. Ej... I don't know. Vi er... åbne. Whatever, pointen er, at vi bare er venner uden nogle komplicerede følelser, okay? Bum.

Da jeg har slugt de lækre boller, drikker jeg det store glas appelsinjuice på én gang og bøvser bagefter. Totalt charmerende. Min far klukker, mens min mor sender mig et rettende blik og en beklagende lyd, men med et smil om munden. Hvad sagde jeg? Jeg er deres lille perle. Ej, jeg har bare lært at trække i nogle tråde og lave nogle dådyr øjne. Eller Niall siger, at det ligner en død bæver øjne, men whatever. Pointen er at det er et lille dyr. Eller et dådyr er ikke lille, er de? Nej, vel? Nej. Okay, jeg var ikke den klogeste i skolen. Tværtimod. Haha, ej jeg kan snakke fransk! Og jeg er faktisk også ret god til spansk. Men engelsk er mit bedste, eller Irsk er mit bedste, eftersom det er mit modersmål. Hvem kunne bo og vokse op i Irland uden at kunne Irsk? Jeg giver min mor min tallerken, så hun kan vaske den af, for så ond og doven er jeg. Muhahaha! Hun tager den smilende og sætter den ned i vaskemaskinen.

"Rod lige lidt op på dit værelse, inden gæsterne kommer," siger min mor, mens hun drejer rundt med en træ ske i en plastic skål.

"Yup," siger jeg og går op af trappen. Trappen er overraskende nok lavet af træ, med kiksede familiebilleder hængende på væggen. Jeg er på de fleste, og som man kommer højere op, bliver jeg ældre - og mere hot! Totalt hot. Viiiildt. Mine fødder laver mørke lyde, hver gang jeg tager et skridt. Jeg burde virkelig træne. Jeg burde, men gør det ikke. Jeg tror, at jeg har verdens dårligste kondi! Ej, i skolen var jeg ret god til løb. Ret god, som en af de sidste.

Jeg lukker døren til mit værelse og ser på mit rod. Hvis jeg starter med musikken. Can't Hold Us begynder at spille højt ud fra mine højtalere. Mor og far har lært at leve med min musiksmag, så de siger ikke længere noget til det. I hvert fald ikke så tit.

Vinduet åbner jeg, så frisk luft kan komme ind. Fuglene fløjter lystigt udenfor, som tegn på at sommeren er på vej og mit sabbatår snart slut. Alt tøjet som ligger og flyder rundt omkring, samler jeg i en bunke. Med Niall konstant i tankerne og musikken omkring mig rydder jeg hurtigt op. Alt er sjovere med musik til. Musik er min gud.

Whip My Hair begynder at spille. Jeg begynder at snurre mit hoved rundt, så mit hår flyver rundt. Jeg danser totalt sexet imens. Jep, totalt sexet, det siger vi bare. Jeg begynder twerke, kun fordi jeg kan. Whoop whoop.

"I WHIP MY HAIR BACK AND FORTH," skråler jeg. Min seng bliver redt, tøjet forsvinder i vasketøjskurven, og jeg bliver færdig. Hvis jeg går nedenunder får jeg med garanti en pligt, så jeg bliver her i sikkerhed. Nu kommer den lange ventetid. Ventetiden til at gæsterne skal komme.

\/\/\/\/

Jeg tjekker klokken, før jeg skroller videre. En time til. Én time til. Jeg virker totalt ensom og lonely og som om Niall er min eneste ven. Men Niall er den eneste ven, der forstår mig 100 %. Der kender mig 100 %. Vi har altid været sammen siden vi var små og gik med ble. Jeg har badet nøgen i hans børnebassin, som jeg var så misundelig over.

Hvorfor sker der aldrig noget på Instagram? Eller Vine, Tumblr, Facebook, Twitter, Snapchat eller bare noget som helst. Jeg læser forresten en fanfiction med One Direction, den er virkelig sjov, for Niall æder hele tiden, Louis er totalt klog, Harry er endnu mere player, Zayn er "sexgud", Liam er den følsomme, søde fyr. Det er enligt vildt hvor meget, og hvor lidt de enligt kender dem. De elsker nogle fyre, de ikke engang kender. Ulykkelig kærlighed. Suk.

Hele dagen har gået med at svanse rundt, hører musik, se tv og tjekke min mobil. Seriøst, den her dag går langsomt. Hvis bare man kunne sætte tiden til at gå lidt hurtigere. Bare lidt. Så ville jeg sætte tiden en time frem. Nialls tourné er lige slut. Så han har fri i laaaang tid. Masser at tid til mig, mig, mig og miiig. Lyder jeg ikke ret ensom? Undskyld. Men jeg elsker min lille Blondie. Jeg burde måske ikke kalde ham det, når jeg selv er blond... Men whatever.

Mor har roddet op i hele huset, dækket bord og sat maden på tallerkner som en slags buffet. Der kommer måske tyve gæster. Ingen anledning, bare hygge. Hyggelyggebygge.

Jeg tjekker uret. Er der kun gået fem minutter? Sølle fem minutter? Hrmph.

INSTAGRAM

"Iiiiiiiiinnnnnssssttttaaaaggggraaammmm," siger jeg og klør mig på næsen. På næsen ikke i næsen. Bare så vi forstår hinanden.

"Emily?" Min mors spørgende, lyse stemme lyder.

"Mmmmhh?" Min mor kommer ind i stuen med hænderne hvilende i siden.

"Sidder du bare der? Kan du ikke gå ud med skraldet? Hjælpe lidt til. De kommer om 50 minutter." Hun lyder ikke stresset, bare normal... tja.

"Men det er lange 50 minutter," sukker jeg og rejser mig. Mobilen skubber jeg ned i min lomme og følger med min mor ud i køkkenet. Jeg rynker på næsen, da jeg tager fat i skraldespandens to snore og bærer den med ud. Hurtigt for at slippe af med den, smider jeg den ud i vores store skraldespand.

Jeg spejder efter Niall, men han er ingen steder at se. Han bor længere nede af gaden, små tyve meter cirka. Jeg har altid været dårlig til sådan noget.

Han kommer også direkte fra lufthavnen og hjem til os. Tænk at han orker og gider. Godt nok er det ikke fremmede mennesker, for han har set hele min familie mindst hundrede gange, og vores venner er også hans forældres venner. For det er bare hele vejen som kommer. Ja... Og mine bedsteforældre. Altså fra min fars side. Altså min farfar og farmor.

Tid til at fordrive tid. Jeg kan altid... hjælpe til. Åh gud, keder jeg mig så meget? Ej, bare for sjov, jeg hjælper tit til. Meget tit. Hver dag. Mindst. Kan du mærke ironien strømme ud af min krop og ned på, ja, teksten? Ellers fortæller jeg dig det nu, bare for en sikkerhedsskyld, hvis du nu var, ja, dum: det var ironisk, altså teksten før, du ved den med... ja, okay, behøver jeg at forklarer dig alt? Godt.

Jeg begynder at hjælpe min mor, så sød som jeg nu er, og ingen længe kommer gæsterne så småt. Første gang det ringede på, styrtede jeg ud til døren, fordi jeg håbede og troede på at det var Niall. Men skuffet opdagede jeg, at det var Gabe og Monica, som boede to døre fra os. De var smask forelskede og i fyrrene, uden børn.

Menneskerne begyndte at fylde huset, men stadig ingen Niall. Hans forældre var kommet og jeg havde hilst på dem. De vidste ikke hvorfor han ikke var kommet endnu, men de sagde, at han nok kom snart. Gud hvor jeg savner ham. Altså Niall, ikke gud, for gud har jeg ligesom aldrig mødt eller kendt... og derved ikke savne ham...

Jeg smiler høfligt til Alice og Peter, som står og snakker om husets udseende. Alice og Peter er gamle, 75-80 år. De har altid været så søde overfor Niall og jeg. Da vi var små legede vi at de var hekse og troldmænd, og at vi skulle ind og stjæle småkagerne, som Alice havde bagt og stillet på en tallerken med to glas mælk ved siden af som vi kunne tage, imens hun holdte øje med os i det skjulte. Hun havde altid set smilende på os og været som en slags bedstemor for mig men også Niall.

"Gud hvor er du blevet stor, men ikke mindst smuk, Emily," siger Alice med sin gamle, svage og hæse stemme. Hun tager min hånd i sin og ser mig ind i øjnene. "Det har du altid været." Hun sender mig et smil og giver slip på min hånd. Før jeg når at sige noget, har de startet en samtale om borddækningen. Jeg rynker panden og går ud til min mor i køkkenet. Hun står og tørrer en skål af med et gult viskestykke, imens hun ser smilende ud af vinduet.

"Se hvem der er kommet," siger hun og smiler stort til mig. Min mave begynder at snurrer rundt. Jeg ved på en måde, at det er Niall, men er på en måde i tvivl. Jeg stiller mig hen foran mor og ser ud. Synet af den blonde, glade dreng, får min mave endnu mere i uro end i forvejen. Jeg hviner og styrter ud til døren med alle mulige blikke i nakken. Alle der er her, ved hvad der sker, de ved hvor glade Niall og jeg er for hinanden, og at vi har været venner siden forever. Jeg hiver så hurtigt og hårdt op i døren, at den brager direkte ind i væggen. Jeg løber direkte ud på vejen og hen til Niall. Jeg hopper op i hans favn, før han ligger mærke til mig. Jeg kan mærke at han vakler et par skridt tilbage, men så finder han balancen og krammer mig hårdt ind til sig. Gud hvor har jeg savnet ham. Hans duft. Alt. Jeg knuger fat i hans T-shirt, så han ikke kan gå og knuger ham ind til mig. Hans duft omslutter mig, og får mig til at føle mig hjemme. Jeg føler mig hjemme hos Niall, sammen med Niall, bare han er dig.

”Hej, prinsesse,” hvisker han i mit øre, så mit i forvejen kæmpe smil vokser.

”Du kommer for sent,” mumler jeg bare og hopper ned, imens han griner højt. Jeg elsker hans grin. Hvordan han ligger hovedet tilbage og lukker grinene ud af sin mund.

”Jeg ved det. Man kan aldrig stole på fly tiderne og så var der mange fans.” Jeg hører ikke rigtig efter, for bag ham står resten af One Direction. Jeg havde været al for ivrig med at hoppe op på Niall, til at se dem. Så de har lige set… åh gud. Jeg har set dem før, det er bare… Jeg har aldrig været sindssyg foran dem før. Min sindssyge og spastiske side. Den sjoveste og mest awesome side af mig. Er de overhovedet inviteret? Ikke af mig. Jeg kører selvsikkert en hånd igennem mit hår. De gør mig usikker. Deres brændende blikke og skæve smil. Men bare man opfører sig selvsikker, er der ingen, der ligger mærke til det. Sådan er det for det meste.

”Hey, Emily,” siger Liam og smiler til mig. Jeg sender ham et stift smil og nikker en enkelt gang med hovedet.

”Jeg har inviteret de andre med, de skal bo her et par dage.” Et par dage? Seriøst? Undskyld, det er ikke fordi jeg har noget imod dem, men bare… jeg ved ikke, jeg kender dem bare ikke så godt… Og på grund af min fortid, stoler jeg ikke på folk, jeg ikke kender, hvilket gør mig spydig mod dem, hvilket ofte får dem til at hade mig og holde sig fra mig, hvilket passer mig fint. Wow der var mange ”hvilket” i den sætning! Tre… vildt mange! Yay!

”Fedt,” siger jeg og ligger ikke skjul på min ikke eksisterende begejstring. Deres smil blegner lidt. Niall tager fat i min arm og trækker mig lidt væk fra de andre.

”Em, jeg ved hvordan du er… Og du skal virkelig bare give dem en chance. Tror jeg du, at jeg kunne være venner med nogen, du hader? Jeg mener, hvad skulle de have imod dig? Jeg mener, du er min ven, de er mine venner, kan du ikke bare give dem en chance. Lære dem lidt at kende…?”

”Er det derfor du har taget dem med? Så jeg kan lære dem at kende?” Vores stemmer er lave, så de andre ikke hører det. De står og ser på os og ser ret nervøse ud. Niall ser ned i jorden og ser op på mig igen med et smil.

”Måske… Men Em, du vil elske dem… Det er jeg sikker på.”

”Okay… På én betingelse.” Han nikker ivrigt med et stort smil på læben.

”Selvfølgelig,”

”Du skal med til strandfesten i morgen. Med mig.” Han smiler bare større.

”Selvfølgelig. Du kan da ikke forvente andet, Bob.” Jeg skuler til ham.

”Braceface,” siger jeg bare. Vi har altid haft en slags konkurrence om det grimmeste og mest irriterende øgenavn. Jeg vinder totalt!

”Nixen, det kan du ikke bruge mere: Se!” Han smiler stort til mig, så hans lige tænder kommer frem.

”Damn. Nå, nå, Gordon, så er det godt jeg har mange flere, Ernie.” Han laver en sjov grimasse af væmmelse over det grimme navn, jeg har fra Harry Potter 3. Det der mærkelig hoved der hænger i den der bus med ham der chaufføren. Gi’ den gas, Ernie! Remember? No? Too bad for you.

Vi vender os mod de andre igen.

”Vi i ik’ med indenfor?” Spørger jeg og sender dem et skævt smil. Vær sød. For Niall. Missionen er begyndt! Eller noget…

 

<><><>

 

Wow, et langt kapitel! Nårh men nu har i starten! Håber at i vil læse videre... I har lige læst cirka 4.102 ord! Medmindre i tæller titlen med... Jeg tror ikke de andre kapitler bliver så lange, da jeg har det med at lave små kapitler! Tak fordi i vil læse den her!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...