Just Like friends - 1D (pause)

Emily Valentine er bedre til at være sammen med drenge end piger. Alt det tøsefnidder er ikke lige hende. Hun har altid været mere til at klatre i træer og lege vildt end at lege "mor far og børn". Det har altid ligget til hende at omgås drenge i stedet for piger. Så det kommer som en selvfølge, at hun selvfølgelig er bedste venner med sin nabo Niall Horan! Siden de var helt små og gik med ble har de været sammen, vokset sammen, leget sammen, og udviklet sig sammen. Men da Niall får hende til at være mere åben over de andre i bandet, er det sidste han forestiller sig, at hun begynder at kunne lide en af dem som mere end bare venner.

20Likes
17Kommentarer
1101Visninger
AA

6. Party Drunk

Omg, tænk hvis bananer ikke havde skral på. Hvor ville det være weird. Og ulækkert. Adbadmad.

Okay, vil du vide hvad jeg laver? Det er rigtig, rigtig interessant! Bum, bum, bummelum, bumbum, bummelum, bum, bum. Jeg... Okay, jeg laver ikke noget, okay? Jeg virker rigtig nederen, men jeg har lige spist og nu... slår jeg mave. Altså ikke bogstaveligtalt. Men mine mors sandwiches mætter vildt crazy meget. Wow! Jeg slår en bøvs og får alle fyrene til at falde for mig, men I don't give a fuck, yolo og alt det der. Min telefon ringer. Fucking awesome man! Nu lyder jeg lonely Again.

"Velkommen til Mohammeds Pizza, hvad kan jeg hjælpe med?" siger jeg og fniser. "Nialler!" hviner jeg bagefter.

"Em!" hviner Niall og så hviner vi af hinanden... weird. Vi er retardos, eller Niall er... i'm fucking normal! Whoohooo....

"Hvornår skal vi komme?"

"When ever you want to, baby," siger jeg og griner. "Klokken ni! Tag noget fint på! Noget super hot, så falder alle pigerne for dig!" Jeg griner af mig selv, fordi jeg er så fucking sjov man. Auch, burn og alt det der shit.

"Finno," siger Niall. Jeg nikker og ligger på. Tid til at gøre mig lækker! Nårh ja, det er jeg allerede. Bogstavelig talt. Jeg har gjort mig klar.... Jeg er lidt tidelig på den, I know. Men jeg tog jeans, Vans, en trøje der viser maveskind og en cap! Det er ret normalt... I know. jeg er lidt kedelig. Suk. Men kjoler er ikke lige mig. Måske skulle jeg skifte? Hvad med........................................ Shorts! Lad mig tænke... en hullet hvid T-shirt og en pink BH! Frækt og festligt! Ohlala. Jepperjepjepsen. Jeg går oven på og skifter tøj... igen. Now I'm looking good! Or better.... Yeah! Jeg hviner, fordi jeg har lyst og slår en prut, fordi jeg kan. Mit hår gør jeg krøllet og sprøjter saltvand i.

Jeg skal til PARTY! OMG, jeg lyder ensom. Og lonely. Og nørdet. Nerdie Emily. Haha, jeg dør, og ingen finder ud af det, for jeg lonely.

JEG FIK EN OPDATERING!

Lonely.

Tårer, hulk, begravelse, død.

Jeg kunne blive moppet for det! Omg, mobning er et rigtig stort problem rundt omkring i verden, og jeg kunne være et offer! BAM! Lød lige fucking klog der! WHOOP WHOOOP!  GO ME....

PARTY er altså nice, for så må man drikke, og så bliver jeg glad... gladere. Ses lonely venner, for jeg skal feste!

Yeah yeah.

Okay, det starter først om en time. 55 minutter. 53 minutter. Okay, lad være med at stirre på uret. Jeg ringer til Kevin. Jep, min ven Kevin.

"Hej Kevin!" siger jeg.

"HEEEEJ EMILY. Jeg har savnet dig! Hvor ser du godt ud!" Jeg fniser.

"EJ, det er ALT for meget, Kevin."

"Nej, det er ej," siger jeg. Okay, stop dig selv. Bare fordi at du ikke har mange venner, skal du ikke snakke med dig selv.

Jeg har da mange venner!
Hvem lyver du for? Jeg har ret. Selvfølgelig har jeg det.

Jeg må starte en blog og blive populær! Oh yeah! I'm gonna be famous! I'm gonna be a star! I'm gonna be rich! I'm gonna have friends. Okay.. jeg har venner: Taylor. Har jeg ik' stadig kontakt til hende? Naah, det er vist to år siden, nu ik'? Hva' så med.... Papaya! Nej, hende droppede jeg.

Okay, indrøm det, jeg har ingen venner. Pivpiv, jeg er lonely... vent! Hvad med Piv? Hendes rigtige navn er Zainna, men jeg kalder hende for Piv. Nårh ja! Måske skulle jeg svare hendes besked? Den fra to måneder siden? Ja...

...................

..................

..........

Narhj, jeg lader bare vær. Ja... Sagen er bare den, at jeg har det med at virke uimødkommende og støde folk fra mig, fordi jeg ikke tror - ved - at jeg ikke har brug for dem. Jeg havde ikke brug for dem, men så blev Niall, åh, så berømt og flyttede til England og efterlod lille mig her helt alene for mig selv. Og mine nutellamadder. Snøft. Okay, jeg har nogen venner... for eksempel Jonas.... Og Nick... Det er et stykke tid siden, men dem var jeg da sammen med i en periode... Underligt... Jeg fik lige en besked fra Jonas... Ej, det er altså en smule for mystiskfystisk. Lurer han på mig? Sådan rigtig FBI spionage? Jeg ser mig vildt omkring. Narh... Men hvad nu hvis han gemmer sig? Så ville jeg da ikke kunne se ham? Wow, jeg er klog! Tænk at jeg bliver betragtet lige nu. Fuck, hvor vildt mand! Jeg sender et stort smil til ham og går ind for at se hvad han har skrevet.

I can see you.

Ej, hvor creepy. Hvis det altså var rigtigt.

Jonas: Is ur phone gone? ur never answering:´(

Ups, jeg har ikke svaret på de sidste... 16 beskeder.... Jeg sender ham en hurtig besked, så han ved, at jeg er i live endnu! I hvert fald lidt i nu... Måske bliver jeg voldtaget og så bliver kidnappet bare for at mishandles og voldtages endnu mere, før jeg får en barn og dør. Man ved aldrig, som man siger. Man, sært navn... Hvis du forstår sådan en lille en? Hahahaha..... Jeg er SÅ sjov! Haha...ha....

Det banker på døren med blide dunk. En to tre pause en.

"Kom ind!" råber jeg og ser op fra min mobil. Min mor ser på mig med et stort smil klistret fast på sine læber.

"Niall er her," smiler hun og fniser. Wooooow. Easy! Hvad er der lige galt med hende?

"Er du skæv?" spørger jeg alvorlig og ser seriøst på hende. Hun ryster på hovedet, så hendes løse lokker ryger rundt i hovedet på hende.

"Du ser godt ud, skat. Skal vi blive oppe?" spørger hun og følger efter mig ned af trappen.

"No need. Det kan være jeg ikke kommer hjem," joker jeg og blinker til hende. Hun ser strengt på mig. Nårh nu det ikke så sjovt, hva'? Damn.

"Du kender vores regler, unge damer!" siger hun strengt men et smil spiller på hendes læber. "Nyd det!" Hun læner sig frem mod mig, så hendes læber er lige ud for mit øre.

"Pas på dig selv! Og... du ved... husk... beskyttelse!" Hendes ånde kilder mig i øret, når hun hvisker og bagefter smiler frækt til mig og blinker. Seriøst, jeg er begyndt at blive lidt bange... Omg.... Hun har fået noget! Hun har totalt fået noget! DET DER ER ET BOLLESMIL!!! OMG, I KNEW IT! I FUCKING KNEW IT!

"Bare så du ved det mor, er jeg mere uskyldig end Jomfru Maria," hvisker jeg, man skal lære lidt hver dag, ik'?

Jeg tager fat i Nialls arm og hiver ham med mig, så han ikke når at udføre en kikset og pinlig samtale med min mor... Oh god, hun har totalt meget fået noget... AD! Forkerte tanker. Nu er jeg ond, prøv at forestille dig, DINE forældre gøre det! Ad, ik'? Jo.

"Farvel mrs. Valentine!" råber Niall til min mor, som vinker overgearet, som om det er min første aften i byen, hvilket det IKKE er! "Hvorfor så travlt?" spørger Niall forvirret. Jeg ser på ham, imens vi går ned af vejen hen imod hans hus, hvor drengene åbenbart stadig er, spørg mig ikke hvorfor! Det er først nu, det går op for mig, at han ser dødlækker ud. Seriøst. Han har en blå T-shirt på, der står overdrevet godt til hans øjne. Hans lyse hår er sat perfekt og om over hans boxershorts har han et bar løse nudefarvet bukser og sine hvide sko.

"Du stirrer," mumler han, så jeg hurtigt fjerne blikket fra ham. Af en eller anden stupid grund rødmer jeg. Jeg fucking rødmer! Jeg rødmer aldrig! ALDRIG! For ikke at Niall skal opdage mine røde koghede kinder, danser jeg hen af vejen. Jeg kan høre Niall grine bag mig, da jeg begynder at danse vores nationaldans. Nu er jeg mig selv igen og den akavede stilhed er væk.

"Kan du huske Jonas?" spørger jeg. Nialls øjne går fra varme og sindssyg flotte til at være kolde, hårde og sindssyg flotte. Han bider tænderne sammen.

"Hvad med ham?" spørger han hårdt. Ooookay....

"Hvad har du imod ham?" spørger jeg irriteret og opfordrende. Vi står foran Nialls hus, nu men er ikke gået ind.

"Ikke noget... Hvad er der med ham?" spørger Niall igen.

"Nej, hvad har du imod ham?" Niall sukker.

"Em, sig nu bare hvad der er med ham. Har han gjort dig nået?" Det sidste siger han bekymret, men det første er hårdt."

"Nej!" udbryder jeg forarget over hans tanke. "Niall, han er min ven! Vi skal skate i overmorgen." Nialls øjenbryn ryger i vejret med det samme. En dyb irritation bliver tændt i mig som en lille flamme.

"Hvorfor det?"

"Hvorfor ikke?" spørger jeg igen med samme irriterende tone.

"Fordi jeg ikke vil have det!" Hvorfor fanden vil han ikke have det? Det er sgu da det dummeste, jeg har hørt til dato!

"Oh, så det vil du ikke?" Jeg smiler bittert. "Men Niall du kan ikke gøre noget ved det! Du kan ikke bare forvente at jeg kun er sammen med dig og ikke har et liv!" Selvom det var præcis det jeg havde. Og mine nutellamadder. Nialls øjne ser sårede ud, men jeg er ligeglad, for jeg marcherer væk fra Nialls hus, væk fra gaden, væk fra Niall og de andre og ned mod stranden. Jeg trænger desperat til noget at drikke. Helst noget stærkt.

VVVV

"WHOHOO!" råber jeg, da jeg synker indholdet af shotglasset og laver en grimasse. Den første igen! Sådan der! "I AM A CHAMBER!" skråler jeg, så de omkringstående griner af mig og mit gode humør. Jeg smiler til dem og går hen imod barn for en drink. Jeg står usikkert på mine ben, men mit humør er så fedt. Jeg rider på en boble af lykke, som en regnbue over en grå himmel, hvor jeg selvfølgelig er regnbuen. Mit blod suser igennem mit blod, og jeg forestiller mig, at der er sådan her det må være at dyrke motion. Måske skulle jeg motionere... Narh, måske i morgen. Jeg har (heldigvis) ikke set Niall hele aftenen, men hvis jeg fik øje på noget lyst strithår, vendte jeg om og tog en drink.

"Hvad skal det være?" En sølle bartender, står bag et sølle bord med sølle rimelig mange flasker.

"Surprise me." Jeg smiler charmerende til ham, men det må se ret fjoget ud, for han griner af mig. Nå nå. Han blender noget til mig på hans sølle blender og hælder det op i et sølle plastickrus. Mine sko er fyldt med sand, men jeg er komplet fuldstændig ligeglad. Seriøst det kunne ikke rage mig mindre. Mine ben fører mig hen imod det kæmpe bål der er tændt med en masse fulde snavende mennesker sidder rundt omkring, dog også nogen der ikke snaver (heldigvis!). Jeg tager en stor tår af min drink som er alt for sød. En slags sirup - karamel agtig smag møder min tunge med en eftersmag er citron. Hvor bliver alkohollen lige af? Kan han ikke se at jeg har brug for den? Altså, jeg køber ikke en drink for sjov. Når jeg vil have en drink, skal der kræftedme være alkohol. Se! Det er det Nia... Shut the fuck up, Em!

"HEJ!" siger en stemme bag mig. Jeg vender mig forskrækket om, men smiler lettet da det bare er Harry. Hans øjne er røde og snurrer lidt rundt, men han står da stille. Han har en drink i hånden og hans hår er vildt uglet.

"Hej...!" siger jeg begejstret... Eller måske ikke så begejstret, som jeg burde være. Jeg sender ham et smil, men han er for fuld til at se, at det er pivfalskt. Harry siger et eller andet til mig, men jeg hører det ikke, da musikken pludselig lyder meget høj i mine ører, selvom den er fuldstændig det samme.

"Hvad?" råber jeg. Harry griner snøvlet og han læner sig klodset over mig, så han spilder noget af hans drink på mig.

"Du ser godt ud!" Hans ånde er sur af alkohol og ubehagelig, og da han trækker sig tilbage er han ved at vælte. Jeg skal lige til at gå fra ham og hans dårlige scorereplikker, da jeg ser Niall. Nej, han er sammen med en. En pige. En smuk, blond, falsk over dullet, klam pige. Men smuk med fantastiske hvide tænder et flot stort smil og lange ben. Af en eller dum grund, får det vreden til at boble inden i mig og gør mig helt trist. Det er som om alkohollen fordufter fra min krop af vrede. Niall fanger mit blik, men jeg ser hurtigt væk og hen på Harry, som lige har sagt noget. Jeg tager fat om hans hoved og presser hans ansigt mod mit. uden at tænke nærmere over det. Overrasket begynder Harry at kysse mig. Hans læber er alt for klodsede og hurtige, men jeg tænker slet ikke på ham men en dum, blond irsk dreng. Jeg udvikler kysset og kysser Harry grådigt. Harrys hænder ryger op og ned af min krop, som om han ikke ved, hvad han skal gøre af dem. Jeg åbner øjnene og ser Niall stå og stirre på os. Godt, så kan han smage lidt af den sure grød. Niall fanger mit blik og han ser utrolig... skuffet ud? Jeg skubber hurtigt Harry fra mig, der ser vildt forvirret over min pludselig ombeslutning. Jeg ryster på hovedet og tørrer mine læber af med min håndryg og løber væk. Jeg løber og løber og løber. Væk fra Harry, væk fra menneskerne, væk fra larmen, og væk fra Niall. Det er nok mest ham jeg løber fra. Hvad fanden har jeg gang i? Hvad fanden sker der med mig? Jeg ryster fortvivlet på hovedet, og det næste jeg husker, er, at jeg ligger i min seng og snorksover.

<><><>

Hej søde engle! Undskyld ventetiden! Tænk at i gider at læse med på den her, overvejer meget kraftigt at slette den! Men her har i et lille kapitel. Hvad tror i sker? Det er ret indlysende ikke? Men det i tror (altså det jeg tror, i tror, for det er det, jeg ville tro) er ikke det der sker! (Måske). Muhahaha! Undksyld for evt. stavefejl, men er for doven til at rette det igennem!!!

xoxoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...