Just Like friends - 1D (pause)

Emily Valentine er bedre til at være sammen med drenge end piger. Alt det tøsefnidder er ikke lige hende. Hun har altid været mere til at klatre i træer og lege vildt end at lege "mor far og børn". Det har altid ligget til hende at omgås drenge i stedet for piger. Så det kommer som en selvfølge, at hun selvfølgelig er bedste venner med sin nabo Niall Horan! Siden de var helt små og gik med ble har de været sammen, vokset sammen, leget sammen, og udviklet sig sammen. Men da Niall får hende til at være mere åben over de andre i bandet, er det sidste han forestiller sig, at hun begynder at kunne lide en af dem som mere end bare venner.

20Likes
17Kommentarer
1152Visninger
AA

5. Die Hard

Jeg vender mig om for at gå hen mod døren. Jeg kan hører Harry mumle noget, hvor de andre drenge gør sig enige med ham lidt efter.

”Kommer i?” Spørger jeg, da de ikke har rørt sig ud af flækken. Deres blikke stirrer brændende på mig, som om jeg har gjort noget galt. Vær cool. Niall starter med at følge efter mig og sender mig et anstrengt smil, mens hans øjne ser irriterede ud. Hvad er der sket? Har jeg gjort noget galt? Jeg prøver at fange Nialls blik, men han vil ikke se på mig. Skønt! Nu har jeg gjort ham irriteret. Et eller andet har i hvert fald.

Alle folks blikke lander på os, da vi kommer ind, og jeg skynder mig hurtigt at smile og se glad og selvsikker ud. De fleste smiler igen, men nogle står bare og ser på de fire andre drenge, som ser lidt malplacerede ud.

”Alice!” Udbryder Niall overrasket og går hen og krammer den gamle kvinde. Hendes røde, rynkede kinder løfter sig op i et smil.

”Niall. Hvor er du dog blevet høj! Og flot. Ligesom Emily. I er et kønt par… venner.” Hun fniser tøset og har sit bedrevidende og hemmelighedsfulde smil på læberne. Niall ignorerer det sidste, som vi plejer, når folk siger det.

”Hvordan går det?” Spørger han i stedet.

”Jeg går, jeg lever, jeg har det fint. Hvad med dig? Nogen kæreste?” Hun blinker til ham. Han griner og ryster på hovedet.

”Nej, jeg er stadig på udkig.”

”Bare pas på fisken ikke svømmer igennem hullerne i nettet. Lad hende ikke slippe væk.” Han ser forundret på hende og vender sig om mod sine fire venner, der står, og ikke rigtig ved hvad de skal gøre, eftersom de ikke forstod en bjælde af det, eftersom at de snakkede irsk, eftersom jeg ikke regner med at de kan irsk, for det ville være mærkeligt, eftersom de ikke bor her.

”Guys det her er Alice. Min-”

”Hans bedstemor,” siger hun og giver dem hånden med et venligt smil. Ja, Alice er som en bedstemor for os. Jeg vender mig om, da jeg opdager, at jeg stirrer. På dem. Hvilket er ret creepy og stalker agtigt. Min mor kommer gående mod mig med hendes rødbrune hår sat op og nogle få totter bølgende ned om hendes ansigt. Hun har en citrongul kjole på, der falder ned i bølger om hendes ben. Min mor er rigtig smuk, og jeg ville ønske, at jeg lignede hende mere, men jeg er bare én stor blanding, selvom de fleste siger, at jeg ligner min mor, kan jeg ikke selv se det. Jeg er overhovedet ikke så smuk. Uheldigvis.

”Hvorfor tager du dem ikke med op på værelset? Jeg tror ikke rigtig, at de kender nogen her.” Hendes stemme er venlig og blid, hun taler, imens hun ser over på dem. Hun har ret. Selvom jeg ikke vil være alene med dem oppe på mit værelse. Demmit værelse. Okay… Jeg går hen til Niall og stiller mig foran ham.

”Hey, vil i… med op på værelset?” Jeg klør mig akavet i håret, og nej jeg har ikke lus. Niall nikker.

”Ja, okay,” han vender sig mod ”drengene”, og jeg begynder bare at gå hen mod trappen. Det skal nok blive en fed aften! Eller noget.

Jeg kan hører, at drengene følger efter mig op, så jeg åbner døren til mit værelse og lader dem gå ind. Deres nysgerrige blikke suger alt til sig, som en myresluger. Eller noget…

”Du har plakater…” Siger Harry med et skævt smil og peger hen på plakaterne af dem, jeg har hængende. Jeg smiler sødt til ham.

”Godt set!” Mumler jeg giftigt og Liam hører det tydeligvis, for han begynder at grine.

”Lad som om i er hjemme!” Siger jeg og fortryder det kort efter, da Niall smider sig i min nydelige og redte seng. ”Jeg har lige redt den Niall!” Siger jeg klagende. Han fnyser.

”Ja, din mor har.”

”Det er det samme!” Drengene griner.

”Din accent er værre end Nialls!” Siger Louis og fniser tøset. Ej, måske ikke ligefrem tøset, men tæt på.

”Det tager jeg som en kompliment!” Jeg sender ham et falskt, men ægte smil. Altså det ser ægte ud men er falskt... Niall tænder min playstation 3 og tager en controller.

”Ikke fifa…” mumler jeg og sætter mig ved siden af Niall.

”Haha, det er fordi du får så meget tæv!” Skriger Niall og griner.

”Vel gør jeg ej! Jeg er meget bedre til det end dig!”

”Haha, ja som om,” vrænger han. Jeg skubber til ham og tager en controller. Jeg skal fandme vise ham hvem der styrer!

\/\/\/\/

”Og du taber igen!” Råber Niall og griner. Jeg laver en grimasse af ham og kører en hånd igennem mig hår.

”Du snød!” Jeg skubber ham hårdt til knæet, og han lader som om, han slår sig vildt meget.

”Hvad kan jeg sige? Jeg er stærk!”  Han fnyser. De andre stirrer mærkeligt på os med et skævt grin, imens de kommer med tilråb.

”Hvem skal nu spille mod vinderen?” Spørger Niall og smiler selvfedt.

”Som om nogen gider! Hvem vil spille mod mig? Den ærlig spiller!” Jeg griner af Nialls efterligning af mit ansigt, fordi han bare får det til at ligne af han er lavet i bukserne og spist en citron på samme tid.

”Jeg vil gerne.” Harry tager Nialls controller, og straks bliver jeg seriøs. Jeg skal fandme ikke tabe til Styles! Fandme nej! Vi sidder begge to og stirrer seriøst til skærmen, og vores fingre trykker aggresivt på knapperne, imens drengene kommer med sjove tilråb og ser spændt på. Indtil videre står det lige med 1-1.

”Uf! Tæt på. Kom igen, Haz!” Siger Louis og klapper ”Haz” på skulderen.

”Haha! Kom igen, taber,” vrænger jeg. Han fnyser.

”Mig? Taber? Som om!” Han tager min bold og løber mod mål.

”Shit,” mumler jeg, inden han score.

”Jeg stolede på dig, Em!” Siger Niall skuffet, da tiden er gået, og Harry vandt 3-2.

”Han snød!” Harry fnyser.

”Som om.” Jeg kan faktisk meget godt lide Harry… Eller lide og lide, han er vel ooookay. Ret okay. Også Louis for han heppede på mig, og Liam… Zayn var ret stille… Og så har de deres sjove accenter…

Vi bruger ret meget af tiden på at spille fifa, og jeg banker totalt meget dem alle sammen! Eller noget… men jeg har lovet dem hævn! Og tja… De er okay… ret okay. Måske lidt irriterende, men okay. Jeg ved det ikke, okay? Wow, mange okay'er! Det var da ret okay gået.

VVVV

"Vi ses, Emily," siger Louis og smiler, imens han trækker mig ind i et kram. Jeg klapper ham akavet på skulderen, eftersom det er lidt akavet, da jeg er en akavet person. Og klodset. Og pinlig... Bagefter trækker Liam mig ind i et kram, hvilket også er ret akavet, da jeg kommer til at ramme hans ansigt med min hånd, og fordi min krop er helt stiv. Men de krammer da godt, nok fordi de krammer så mange deperate og lykkelige fans. Bag Liam står Harry med et charmerende smil på læberne, som får mig lyst til at sige noget irriterende til ham. Jeg kan ikke lide selvsikre, charmerende, irriterende mennesker. Mennesker som mig. Og Niall... Men jeg kan godt lide Niall. Men det er fordi, han er så... sig selv. I ved nok, hvordan han er... Og så har jeg jo intet valg, eftersom  vi har været sammen siden... dengang, og det ville være mærkeligt, hvis jeg lige pludselig lukkede ham ude. Og det ville være trist og ensomt. Emily alene i verden. Girl Power! Du ved, så ville jeg ikke have en "Besties" eller en "OYCSABW: One You Can Share A Burger With" Noget Niall og jeg opfandt.

Jeg giver Harry hånden, men han ignorerer den og krammer mig. Nu står jeg her helt stiv og bliver krammet af Harry. Jeg ligner en idiot. En dum, omvandrende idiot. Han giver slip på mig, og så står Niall og ser fornøjet på mig. Han griner af mig. Jeg rækker tunge til ham. Han laver en grimasse hvor han rynker på næsen. Så laver jeg et skeløjet mærkeligt ansigt hvor jeg puster kinderne op. Vi står og laver grimasser af hinanden, indtil Liam afbryder:

"Guys... Hvad har i gang i?"

"Det var Niall der begyndte!" Udbryder jeg forsvarsberedt.

"Haha, ja som om!" Vores diskussion lyder som to små børn. Hvilket vi er. To, små, børn. De andre griner af dem, men jeg ruller øjne af dem og det samme gør Niall. Jeg tager hans arm.

"Come OYCSABW," siger jeg og går rundt med Niall, som er ved at flække. Altså af grin.

"Tænk du husker det!" Griner han og knækker sammen ved maven. Han bryder i brand og skriger. Ej undskyld, men det kunne jeg lige se for mig. Burn bitch burn! De andre drenge ser helt fortabte ud, og aner ikke hvad vi griner af, men de smiller skævt i antydningen af et grin over vores mærkeligt væremåde.

"Hvad er OYCS....?" Spørger Zayn forvirret.

"One You Can Share A Burger With," siger Niall og ser fornøjet på mig.

"Nårh, vi ses i morgen, Boobie!" Siger jeg og giver slip på Nialls arm for så at klappe ham på skulderen.

"Jep, vi ses, Dickie." Vores perverse kælenavne til hinanden. Jeg vinker til Niall, der går hen mod hans hus, før jeg går ind i mit eget.
Mine forældre er i gang med at rydde op, men jeg lister op på mit værelse og hopper i seng. Jeg orker virkelig ikke at rode op lige nu. Eller nogensinde. Dovenhed længe leve! Det er rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig længe siden at jeg falder i søvn med et smil, som jeg gør i dag. Eller måske ikke længe siden. Bare... lidt.

1+1 = 2 ik'?, men 1 menneske + 1 menneske = 1 menneske. I know, I'm genius! Hastala vista baby! Ej, undskyld. Jeg burde egentligt sove... for klokken er ligesom mange, og, ja... Sov, sov, sov. Du kan godt. Bare... luk dine øjne, find indre ro, træk vejret, selvom at jeg trækker vejret i forvejen, ellers ville jeg nok dø, men alligevel.

...

Okay, nej, det duede ikke. Tid til min desperate metode. 1 får, 2 får, 3 får, 4 får. Sov for pokker, det her er dødkedeligt! 5 får, 6 får, 7 får, 8 får... Zzzzz, jeg dør af kedsomhed. Det virker jo ikke engang? Jeg sukker og ruller lidt rundt.

"AV!" Jeg burde måske ligge lidt mere stille, så jeg ikke faldt på gulvet! For helvede i bare pokker, fy for satan, bitch. Min arm! Jeg ømmer mig og slæber mig tilbage til sengen. Jeg finder min mobil og går ind på et bestemt nummer. Jeg ser på min arm og laver sad face. Det er ret synd for mig.

"Hallo?" En søvndrukken, træt, stemme for mig til at grine. Det er ret sjovt.

"Sluk for lyset!" bliver der råbt i baggrunden. Omg, sover de sammen? Sådan i samme rum? Og i samme seng? Ew... adbad, forkerte tanker.

"Sover du?" hvisker jeg. Jeg aner ikke hvorfor, at jeg hvisker, men det gør jeg.

"Ikke mere," siger han irriteret. Jeg griner igen.

"Em? Seriøst? Klokken halv tre om natten? Virkelig?" Jeg griner igen.

"Jeg kan ikke sove, og jeg faldt ud af sengen og alt muligt, og det er faktisk synd for mig! Jeg prøvede endda at tælle får, men nej selvfølgelig, det virker jo ikke, og jeg er åbenbart ikke en dreng, for jeg kan ikke falde i søvn efter fem sekunder!" siger jeg i en lang køre. Tænk hvis han er faldet i søvn?

"Åben dit vindue, tag sokker på og vend din hovepude om, det plejer at virke for dig... sov godt." Wow, han er sej! Like, tankelæser af en art. Han ved, hvad der virker for mig? Cool.

"Nialler?"

"Hmm?" svarer han.

"SLUK FOR LYSET!" er der en der råber ret aggressivt.

"Wow, easy tiger," mumler jeg, så Niall griner. "Tak," siger jeg så.

"Altid," svarer han, som han plejer. Jeg ligger på, gaber, åbner vinduet, finder nogle sokker, tager dem på, vender min hovedpude om på den dejlige kølige side, og venter på magien skal komme. Wow, det gik hurtigere end forventet. Jeg sover allerede! Ej, kan man tænke når man sover? Ikke sådan her vel? Du sover ikke. Oh! Nårh...

 

<><><>

 

Undskylder for ventetiden! Men har været tre uger på sommerferie, hvor jeg slet ikke fik skrevet, og har ikke lige fundet tid og lyst. Elsker jer! Tusind tak fordi i ikke giver op på den! Ved godt, jeg er en lort til at opdatere!

xxx

ER IKKE RETTET IGENNEM!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...