Teenage Dream (One of the Boys 2) - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2013
  • Opdateret: 8 jun. 2014
  • Status: Igang
Næsten et halvt år er gået, siden Louis og Jennifer endelig fandt sammen. Meget er ændret, og det hele virker som et stort glansbillede. En stor drøm. Men som tiden går, og rygterne starter, smuldre glansbilledet langsomt, og Louis og Jennifer skændes mere og mere. De har begge svært ved at håndtere de mange rygter, specielt da de fleste af dem omhandler et andet bandmedlem. Nemlig Niall Horan. Men er der virkelig følelser i klemme mellem Jennifer og Niall? Og hvordan påvirker det Louis og Jennifers forhold? Og hvor langt vil Louis gå for at holde fast i hans bedsteven og kæreste?

Fortsættelse på One of the Boys.

9Likes
3Kommentarer
820Visninger
AA

4. Rumors

Næste morgen vågnede jeg, for en gangs skyld, tidligt. Jeg kunne mærke Louis’ krop mod min nøgne ryg, og hans arm rundt om mig. Jeg kunne mærke hans bryst bevæge sig op og ned. Jeg rejste mig forsigtigt, og passede på at jeg ikke vækkede ham. Jeg hoppede i noget undertøj og en af hans trøjer og smuttede nedenunder.

Jeg fandt min bærbar og satte mig hen i sofaen. Helt automatisk, loggede jeg på Twitter. Det var blevet en vane. Jeg måtte styre mig for ikke at tabe kæben, af synet der mødte mig. Hele min side var fyldt med hate. Hvad skete der lige? Jeg lukkede computeren sammen igen. Jeg vidste ikke hvad det var, men der var ingen grund til, at et tilfældigt rygte skulle ødelægge min søndag. Inden jeg kunne tænke mere over det, bippede min mobil. Det var en besked fra Niall.

#Har du tid til en omgang Starbucks? X

#Selvfølgelig. Den sædvanelig om 20? X

#Aftale! X

Jeg smuttede op og hoppede i noget tøj. Et par lyse hullede jeans og en grå poset sweater. Jeg skrev en seddel og lagde på min hovedpude til Louis. 20 minutter senere stod jeg foran Starbucks. Jeg stod og ventede lidt ude i kulden, før to kolde hænder blev stukket ned af nakken på mig. Jeg sprang op med et skrig. ”Køb nogle handsker, knægt!” sagde jeg forfærdet. Niall grinede og gav mig et kram.

Vi sad i en times tid og fik kaffe, til klokken var 9.30. Han tilbød at køre mig hjem, så vi begyndte at gå ud til hans bil. Der var kommet væsentlig flere mennesker, på den tidligere mennesketomme gade. Der blev sendt underligt mange skulende blikke og folk så ikke begejstrede ud, over synet af mig og Niall sammen. ”Er jeg ved at blive meget paranoid, eller skuler folk efter os?” Niall havde tydeligvis også bemærket det. Han gik og kiggede utrygt rundt. ”Jeg ved ikke hvad der sker,” mumlede han. En pige gruppe med en flok teenagere kom gående, ovre på den anden side af gaden. Da de så os stoppede de op og der blev hvisket. ”Hvordan kunne du, Niall? Du er slet ikke den søde Niall vi kender!” råbte den ene med tårer i øjnene. Niall kiggede forvirret der over. ”Jeg har altid vidst du var en lille luder, Jennifer!” råbte en af de andre bidsk. ”Ja, fuck ud af Louis’ liv og smut tilbage hvor du kommer fra, din skank!” Jeg kunne se Nialls ansigtsudtryk ændre sig. ”Hey!” råbte han surt og ville gå der over. Jeg greb fat i hans arm og trak ham hen til bilen. ”Det er lige meget, Niall. Kom nu,” bad jeg. Han var tydeligvis sur. Han åbnede min dør og jeg satte mig ind. Kort efter satte Niall sig ind på førersædet. ”Jen, du skal ikke tage dig af dem…” ”Niall det er fint, bare kør,” smilede jeg skævt. Der stod op til flere piger udenfor og råbte nu.

Hele vejen hjem kiggede Niall bekymret på mig. ”Jeg har det fint, Niall!” forsikrede jeg ham om flere gange. ”Jeg forstår bare ikke hvad det er der sker,” mumlede han tvært. Vi kørte lidt i stilhed, før vi nåede Louis’ hus. Jeg puffede til hans arm. ”Hey, op med humøret.” Han sendte mig et smil. Jeg gav ham et kram og steg så ud. ”Vi ses,” smilede han inden jeg lukkede døren.

Jeg kom ind af døren og smed mine sko. Jeg gik ud i køkkenet hvor Louis sad. Han sad bøjet over et bord og læste et eller andet. ”Hej skat,” smilede jeg og kyssede ham på kinden. Jeg gik over og tændte for hanen, så jeg kunne få noget vand, men der kom intet svar fra Louis. ”Jeg skulle hilse fra Niall. Vi skete noget vildt underligt inde i…” Jeg stoppede op midt i en sætning. Louis så oprevet ud. Ked af det, men samtidig sur og skuffet. Han kiggede ikke engang op, han kiggede bare ned i bordet. ”Louis hvad er der galt?” Jeg satte mig over for ham. Han skubbede den avis han læste over til mig. På forsiden var der et billede af mig og Niall fra i går. Det lignede vi skulle til at kysse. Overskriften var den værste.

’1D drama: Niall Horan stjæler kærester! Jennifer White tilbragte ikke sin månedsdag med kæresten Louis Tomlinson, men derimod på en romantisk biograftur med bandmedlemmet Niall Horan.’ Jeg kiggede op på Louis. Han havde tårer i øjnene. ”Først tænkte jeg at det måtte være en misforståelse. Det kunne jo ikke være andet.” Han holdt en pause. ”Men så var der mere.” Han bladrede et par sider for mig og skubbede avisen over til mig igen. ’Efter romantisk biograftur, blev de 2 hemmelige elskere intime i bilen’ Og så var der er billede der kunne mistolkes. Niall sad med åben mund og lignede en der stønnede, jeg sad og kiggede over på ham og man kunne ikke se min hånd. Selvfølgelig var det ikke hvad det lignede. Vi sad og snakkede hvalsprog som i Find Nemo, det så bare forkert ud. Den var blevet så kraftigt misforstået, at jeg ikke kunne lade være med at smile. Hvalsprog var da også mega frækt!

”Louis, det er slet ikke hvad det ligner,” smilede jeg og tog hans hånd, men forgæves. Han tog den til sig. ”Hvad er det så, Jen? Hvad vil du have jeg skal tro?” Han var sur. Det gjorde mig faktisk en smule irriteret. Skulle jeg virkelig sidde her og forklare mig selv, over er dumt rygte? Det var ikke meget tillid han viste mig. ”Vi havde været inde og se Find Nemo. I Find Nemo snakker Dori hvalsprog, så mig og Niall snakkede hvalsprog i bilen hjem,” sagde jeg lettere sur og rejste mig. Jeg tog avisen og smed den i skraldespanden. Jeg gad ikke se på den. ”Du har tilbragt virkelig meget tid sammen med ham på det sidste, hvad ville du have jeg skulle tro?” vrissede han.

Jeg smækkede skabslågen i. ”Jeg ved ikke hvad du skal tro, Louis. Men en smule TILTRO ville være dejligt!” råbte jeg. Han rejste sig vredt op. ”Du kan måske ikke forstå min tvivl, hva? Du tilbringer halvdelen af vores 5-måneders dag med ham!” råbte han igen. ”Skulle jeg bare have siddet herhjemme, som en lydig hund?” ”Du har vel forhelvede andre venner end ham, du kunne tilbringe dagen med. Du ved sådan noget skaber rygter!” råbte han. ”Åh, så nu skal jeg skabe hele min verden ud fra hvordan dit manegment synes jeg skal opføre mig?” vrissede jeg. ”Nej, men hvad er der galt med at tilbringe sin månedsdag med sin kæreste?” Jeg kunne mærke tårerne presse sig på.  ”Måske havde jeg tilbragt den med dig hvis du ikke hele tiden skulle fucking arbejde!” ”Det hedder forpligtelse, Jenny! Kender du det ord? Forpligtelse?” Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage længere, og den første gled ned af min kind. ”Hvis du virkelig prioriterer dit arbejde over mig, din bedsteven igennem 15 år, så er du langt fra den Louis jeg kender,” sagde jeg stille. Jeg greb bilnøglerne og gik ud i entreen. Jeg skyndte mig og få sko og jakke på. ”Jen, jeg er ked af det, kom nu tilbage,” råbte han halvkvalt og kom ud i entreen, men kun tidsnok til at se mig smække døren i.

Jeg havde ikke kørt længe, før jeg måtte holde ind til siden. Tårerne hobede sig op i mine øjne, og gjorde alt sløret. Jeg blev siddende lidt og græd ud. Jeg var så træt af alle de rygter der gik. Jeg var så træt af at blive råbt af og jeg kunne ikke klare det mere. Men jeg kunne ikke sidde her. Det var nok ikke det smarteste, men jeg skrev til Niall og spurgte om jeg måtte være lidt hos ham. Der gik ikke lang tid før han svarede.

#Selvfølgelig må du det! X

Det var nok det bedste ved Niall. Han var der altid for mig.

Et kvarter senere stod jeg foran Nialls hoveddør. Jeg havde kun lige parkeret, da døren blev åbnet. Niall så bekymret ud og hev mig straks ind i et kram. Han trak mig med ind i huset og fik sat mig ved hans køkkenbord. Jeg forklarede ham alt der var sket, og han sad og trøstede mig. Vi havde det sjovt da han endelig fik muntret mig op, men vi havde det altid sjovt sammen. Vi snakkede sammen i et par timer, og det gik pludselig op for mig at det var blevet mørkt. ”Du kan godt låne en sofa, hvis det er,” sagde Niall sympatisk. Jeg sendte ham et skævt smil. ”Det er sødt af dig, men jeg bliver nød til at hjem til Louis.” Jeg rejste mig og fandt mine nøgler. Klokken var 10. Niall fulgte mig ud. Jeg gav ham et stort kram. ”Tak fordi du vil lytte til mig,” smilede jeg og gav ham et ekstra klem. Vi trak og fra hinanden. ”Selvfølgelig. Min dør er altid åben for dig,” smilede han og stak hænderne i lommerne. Jeg åbnede døren og gik ud. ”Vi ses,” smilede jeg. Niall blev stående i døren, men han forsvandt så småt, da jeg begyndte at køre. Nu håbede jeg bare Louis ikke var sur.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...